Caféer boykotter Louise Frevert

Louise Freverts hjemmeside kommer til at påvirke kommunalvalget i København. Flere caféer nægter hende adgang til aftalte debatmøder på grund af de indvandrerfjendske indlæg.

Louise Frevert, Dansk Folkeparti. (© DR)

Louise Freverts udskældte hjemmeside kommer til at påvirke kommunalvalget i København.

Flere cafeer nægter Louise Frevert fra Dansk Folkeparti adgang til aftalte debatmøder på grund af de indvandrerfjendske indlæg, skriver Jyllands-Posten.

Lektor i politik ved Københavns Universitet, Lars Bille, siger, at en boykot er et skråplan. Det er et problem, at man frakender andre muligheden for at ytre sig.

- Man kan ikke tillade alt, men begynder man at bortcensurere, kan der nemt udvikle sig et meningstyranni, siger Lars Bille.

FacebookTwitter