Chefjurist modsiger Støjberg: Notat spillede ingen særlig rolle for ulovlig instruks

Tidligere afdelingsleder erindrer ikke, at et notat i sagen var den "grundpræmis," som Inger Støjberg tidligere har forklaret.

Lykke Sørensen afgiver for anden gang sin forklaring til Instrukskommissionen. På en række afgørende områder modsiger hun Inger Støjbergs forklaring i sagen.

Var et ministergodkendt notat fra den 9. februar 2016 den juridiske blåstempling af, at unge asylpar skulle adskilles med undtagelser?

Det er tidligere udlændingeminister Inger Støjbergs (V) forklaring i Instrukskommissionen, der har til opgave at undersøge, hvordan en ulovlig instruks om adskillelse af unge asylpar blev til.

Forklaringen modsiges derimod af Støjbergs tidligere højre hånd hvad angik de juridiske spørgsmål i ministeriet. Den tidligere afdelingsleder og chefjurist, Lykke Sørensen, forklarer her til formiddag til

kommissionen
, at hun stort set ikke erindrer notatet - og det havde ifølge hende ikke karakter af den "grundpræmis," som Inger Støjberg har forklaret i sagen.

- Det stod ikke klart for mig, at ministeren havde godkendt en ordning, hvor der ville være mulighed for undtagelser, siger Lykke Sørensen direkte adspurgt om notatet.

Notatet er helt centralt, fordi det blev godkendt af den nu tidligere minister og nuværende næstformand for Venstre. Det indeholdt en undtagelsesbestemmelse. Dermed lagde notatet op til at behandle parrene helt lovligt – de skulle have en individuel behandling, og nogle skulle skilles ad, andre ikke. Modsat

pressemeddelelsen
, der ikke lagde op til nogen undtagelser.

Hvis du vil forstå sagen, kan du se videoen her, der varer 100 sekunder. Så kender du kernen i sagen.

Notatet spillede ingen stor rolle for chefjurist

Pressemeddelelsen
indeholdt ingen undtagelser og er siden blevet til den eneste skriftlige instruks i sagen. Ifølge Folketingets
Ombudsmand
blev den dermed til en ulovlig instruks.

I Instrukskommissionen bliver Lykke Sørensen spurgt, hvorvidt hun har nogen erindringer om, at notatet var den grundpræmis, som Inger Støjberg har givet udtryk for.

- Nej, det har jeg ikke. Jeg har forsøgt at granske i min hjerne med det notat. Men jeg har ikke nogen særlig erindring om, at notatet spillede en rolle, lyder Lykke Sørensens forklaring.

Lykke Sørensen henviser til, at notatet ifølge hende ikke spiller nogen større rolle, da Folketingets

Ombudsmand
går ind i sagen, rejser kritik og Inger Støjberg i en række lange samråd i Folketinget skal forklare sig.

- Det kan man også se i dokumenterne i sagen, at det ikke har været fremme, siger Lykke Sørensen som argument for, at notatet ikke spillede den rolle, som den tidligere udlændingeminister har sagt, det gjorde.

Du kan se, hvordan sagen har udviklet sig i tidslinjen herunder.

Behandlede ikke sagen på to minutter i et VW-rugbrød

Sagen opstod den 25. januar 2016, da en række

medier
kunne fortælle, at der på danske asylcentre var indkvarteret flere unge, gifte par. Par som Inger Støjberg kalder "barnebrude". På det tidspunkt kører Inger Støjberg rundt i en minibus i Bruxelles sammen med sin særlige rådgiver og Lykke Sørensen.

Støjberg er rasende, har hun forklaret, og begynder at skrive en Facebook-opdatering:

- Det er fuldstændig

uacceptabelt
, at barnebrude indkvarteres sammen med deres ægtefæller på danske asylcentre, skriver hun og tilføjer:

- Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen.

Linjerne viser hun til Lykke Sørensen, der ifølge Støjberg svarer: "Det er dine centre. Du kan gøre, hvad du vil". Det forstår Støjberg sådan, at hun har grønt lys til at adskille parrene. Men det var ikke en længere, juridisk vurdering, ministeren fik i minibussen, slår Lykke Sørensen fast:

- Vi behandler ikke sådan en sag på to minutter i et folkevognsrugbrød, siger hun.

En række yderligere vidner i form af embedsfolk og tidligere justitsminister Søren Pind (V) skal afgive forklaring for

kommissionen
før sommerferien.

Her er alderen på de par, der blev adskilt med den ulovlige instruks.

Facebook
Twitter