Chok i forhandlinger: Danskernes barsel kan blive indskrænket for at lukke hul i loven

Et smuthul i EU-direktivet betyder, at EU-borgere kan få barselsfordele i Danmark. Hvis hullet lukkes, kan det ramme danske forældre.

EU-direktiv vil give fordele for EU-borgere, der arbejder i Danmark. Regeringen vil lukke hul ved at indskrænke danske familiers rettigheder. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

Da beregningerne pludselig blev lagt på bordet under forhandlingerne, spærrede De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, øjnenene op.

- De her tal er jo ekstremt bekymrende. De viser, at hvis ikke vi gør noget og bare implementerer det her, så kommer der en kæmpe ekstraregning til danskerne, fortæller hun.

Beregningerne handler om den øremærkede barsel til far. En lovgivning, som regeringen i disse dage forsøger at forhandle på plads, efter et EU-direktiv har pålagt alle medlemslande at øremærke minimum to måneders barsel til begge forældre.

For kort tid siden spillede arbejdsmarkedets parter i Danmark ud med et forslag, der vil øremærke 11 ugers barsel til hver forælder.

Men det kan vise sig at blive en endog meget dyr udgift for Danmark at implementere reglerne fra EU.

Og det kan i sidste ende betyde, at danske forældre må se deres barselsrettigheder yderligere indskrænket.

Det vender vi tilbage til.

For i første omgang viser de nye beregninger fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets embedsfolk, at der venter danskerne en milliardregning, hvis direktivet bliver implementeret.

Konkret vil det koste staten 2,9 milliarder kroner over de næste fire år at give lønmodtagere ret til ni ugers øremærket barsel. Og en fast ekstraregning på 220 millioner kroner hvert år fra 2026 og frem.

Det, selv om regeringen indtil nu har forsikret Folketingets partier om, at retten til øremærket barsel vil være selvfinansierende.

Ekstra ret til arbejdsløse og EU-borgere

Den høje udgift skyldes, at man med direktivet giver en dobbeltret til barsel for danskere på offentlige ydelser og samtidig giver en udvidet ret til barsel i Danmark for EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde.

Danskere, der i dag er arbejdsløse eller på SU, når de bliver forældre, har i dag mulighed for at holde barsel på enten barselsdagpenge eller ekstra SU-klip.

Men med EU-direktivet får de muligheden for igen at holde barsel, når de får et job, forklarer beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard.

- Med direktivet vil man ikke alene få ret til SU, når man får barnet, men så snart man bliver lønmodtager, få ni ugers orlov med barselsdagpenge, siger Peter Hummelgaard.

Dobbeltretten skyldes, at man i Danmark har ret til at holde sin barsel i ni år efter, at barnet er født. Og da EU-direktivet specifikt giver lønmodtagere ret til øremærket barsel, kan man altså, så snart man igen er på arbejdsmarkedet, kræve at holde sin barsel. Også selv om man har holdt den én gang som arbejdsløs eller på SU.

Nye muligheder for EU-borgere

Det er de samme rettigheder, der med direktivet vil give EU-borgere i Danmark nye barselsmuligheder.

For bliver direktivet indført, så kan en EU-borger fra Polen eller Rumænien få et barn i sit hjemland og, hvis de i løbet af de næste ni år får et job i Danmark, kræve at holde øremærket barsel på enten danske dagpenge eller fuld løn, alt efter hvad der er aftalt på arbejdspladsen. Det gælder både mænd og kvinder.

Og særligt ordningen for EU-borgere har fået flere partier til at se rødt.

- Vi synes, det er helt håbløst, at det her direktiv overhovedet skal implementeres i dansk lovgivning. Men i særdeleshed er det håbløst, at vi skal finde penge til at finansiere, at ukrainere og polske arbejdere kan komme til Danmark og afholde barsel, siger politisk ordfører for De Konservative Mette Abildgaard.

Hun er bange for, at der er EU-borgere, der vil tage hertil for at udnytte barselsreglerne.

- Min store bekymring er, at Danmark vil blive en magnet for nogle, der vil udnytte det barselssystem, vi har, og man vil se mennesker rejse hertil for at få del i vores barselssystem, siger hun.

'EU i en nøddeskal'

Samme kritik kommer fra Dansk Folkeparti. Her er beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted stærkt kritisk overfor at implementere regler, som han frygter kan åbne en potentiel ladeport for udnyttelse af det danske barselssystem.

- Det er helt vanvittigt, og det er jo EU i en nøddeskal. De tænker mere på, hvad der er godt for EU. Og så tromler de bare hen over de regler, vi har - det er de ligeglade med, siger han.

Hos Venstre er man helt uforstående overfor, at det store smutthul i loven først bliver fremlagt nu.

- Vi har haft dialog om det her direktiv meget længe. Og så skal vi præsenteres for det her nærmest dagen inden, regeringen forventer, vi kan indgå en aftale. Det er helt, helt uacceptabelt, siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen.

Grafik: Nathalie Nystad/Søren Winther Nørbæk

Løsning kan indskrænke barselret for danske familier

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard fortæller, at han selv blev noget overrasket over at høre om det hul i loven, som EU-direktivet vil medføre.

- Det er jo, hvis jeg må være ærlig, grotesk. Vi har tænkt os at forfølge det her og ikke bare klage, men arbejde på at få det ændret, siger han.

Han er selv frustreret over, at direktivet medfører den ekstra fordel for EU-borgere.

- Det her er jo et af de eksempler, hvor man skal huske at minde sig selv om, at fordelene ved at være med i EU langt overstiger, de mange mærkelig veje, der er til, at vandrende arbejdskraft kan få adgang til danske velfærdsydelser, siger han.

Konkret har regeringen dog ikke mange muligheder for at begrænse adgangen til dansk barsel for EU-borgere.

Ikke medmindre man skal skære i danskernes rettigheder til at afholde barsel. Og det er præcis det, regeringen foreslår.

- Noget, man kan gøre, er at begrænse denne her ret, så de ni ugers forældreorlov skal være brugt inden for det første år, siger Peter Hummelgaard.

Men vil det ikke også konkret betyde, at danske forældres ret bliver indskrænket?

- Det vil betyde, at de får indskrænket deres rettigheder i forhold til orlovsdirektivet (de øremærkede uger, red.). For den anden barsel, vi har, vil man stadig kunne bruge ligesom i dag op til barnet fylder ni år, hvis vi bliver enige om det.

Men det betyder stadig, at danske forældre vil opleve, at deres nuværende ret bliver indskrænket?

- Nu står vi med en bunden opgave om at implementere direktivet. Vi vil forsøge at gøre det på den klogeste måde, hvor vi minimerer mulighederne for dem, der kunne finde på at spekulere i det, siger Peter Hummelgaard.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard foreslår at ændre i de danske barselsregler for at lukke smuthullet i loven. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Regeringens forslag om at begrænse muligheden for at tage barslen helt op til, at barnet fylder ni år, vækker kritik hos de borgerlige partier.

Her mener man ikke, at man skal indskrænke danskernes rettigheder.

- Det her er et meget stort problem i forhold til danskernes frihedsrettigheder. Vi risikerer, at danskerne får dårlige barselsvilkår, fordi vi skal lukke risikoen for vandrende arbejdskraft, siger Konservatives Mette Abildgaard.

Hun erkender dog, at det er der, det kan ende, hvis ikke man skal ende med en milliardregning og et barselshul for EU-arbejdstagere i det danske system.

- Vi spørger lige nu, om man kan se andre alternativer, men det kan meget vel være den situation, vi ender med at stå i, siger Mette Abildgaard.

For Dansk Folkeparti er det slet ikke en løsning, man ønsker at være en del af. Hullet i lovgivningen og den medfølgende milliardregning har fået Dansk Folkeparti til at forlade forhandlingsbordet.

- Det er ikke rimeligt, at Danmark skal betale for det. Og det er også grund til, vi har forladt forhandlingerne, siger Bent Bøgsted.

Facebook
Twitter