250.

Så mange gange hver eneste dag søger dansk politi i Europols kriminalitetsregistre for at finde beviser og personbeskrivelser.

Men nu tyder alt på, at det tal vil blive barberet gevaldigt ned, når dansk politi ifølge DR Nyheders oplysninger fremover mister retten til selv at slå op i registret.

Fremover skal en forbindelsesofficer i Europol stå for det, og dansk politi skal betale en endnu ukendt sum for hver søgning.

Regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen har i de seneste måneder forhandlet med EU-toppen om en dansk aftale, fordi Danmark ryger ud af Europol 1. maj 2017.

Det er konsekvensen af, at det endte med et 'nej', da danskerne 3. december sidste år tog stilling til, om vores retsforbehold skulle erstattes af en tilvalgsordning.

Ifølge statsministeren ligger der nu noget på bordet, som han "tror kan komme til at fungere", men Løkke mangler fortsat at drøfte aftaleskitsen med de øvrige partiledere i Folketinget. Det sker på et møde i Statsministeriet torsdag klokken 11.30.

Udelukker fuld og hel aftale som i dag

Løkke har dog allerede gjort det klart, at Danmark ikke får et helt og fuldt medlemskab af Europol, som vi har i dag.

- Det gør vi ikke. Derfor vil en aftale, uanset hvor god den er, ikke være lige så god, som hvis vi havde stemt 'ja'. Men den skal måles op, om vi kan få noget, der fungerer, sagde statsministeren onsdag.

Han påpeger også, at han selv og kommissionsformand Jean Claude-Juncker ikke alene kan blive enige om en dansk Europol-aftale.

Det afhænger også af, at de andre landes justitsministre nikker til det, der ligger på bordet.

Det store spørgsmål er, hvordan dansk politi reagerer på den aftale, Danmark bliver tilbudt af Europa-Kommissionen. Rigspolitiet har afvist at kommentere de oplysninger, der allerede er kommet frem.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg udtalte i midten af oktober, at en aftale, hvor Danmark kun får adgang til Europols registre, slet ikke er tilstrækkelig.

- Vi står langt, langt ringere. Vi mister adgangen til en enorm ekspertise, en enorm kraft, lød det fra rigspolitichefen.

Ja-partier kræver politiet spiller rolle

Han understregede, at Europol er meget mere end kriminalitetsregistrene og fremhævede Europols særlige enhed for terrorbekæmpelse:

- I 2016 oprettede man European Counter Terrorism Center, som går ind og udfylder det rum, der er imellem rendyrket og organiseret kriminalitet og rendyrket terrorisme, sagde Jens Henrik Højbjerg.

Det er dog fortsat uklart, om Danmark med den nye aftale kommer til at stå uden for terrorenheden.

De øvrige ja-partier - udover regeringspartiet Venstre - lægger stor vægt på, at netop dansk politi skal spille en markant rolle i vurderingen af, om Europol-aftalen er god nok.

Socialdemokraterne, De Radikale og SF vil ikke bare give statsministeren et mandat til at lukke en aftale med EU - de vil vide nøjagtigt, hvordan politiet vurderer den.

- Det her er så vigtigt for dansk politi og bekæmpelsen af kriminalitet, at jeg bliver nødt til at have politiets ord og vurdering før, vi kan indgå en politisk aftale, sagde Mette Frederiksen onsdag.

På fredag er partiernes ordførere da også inviteret i Justitsministeriet, hvor der vil være mulighed for at stille mere tekniske spørgsmål til repræsentanter for ministeriet og Rigspolitiet.