Christine Cordsen: Mette Frederiksen selv er dybt involveret i den nye omfordeling af skattekroner

Regeringen skal helst nå at lande en udligningsreform her i foråret, vurderer DR's politiske korrespondent.

Det er social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der skal forsøge at lande en reform af udligningen, men statsminister Mette Frederiksen er også dybt involveret i processen. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Hvem skal have mere, og hvem skal have mindre?

Det bliver en af de helt store opgaver for regeringen, der her i foråret tager hul på forhandlingerne om et nyt udligningssystem.

I dag er utilfredsheden til at tage og føle på. I en rundspørge til landets borgmestre, som DR Nyheder har lavet, svarer 68 ud af de 83 borgmestre, som har deltaget i undersøgelsen, at de enten er utilfredse eller meget utilfredse med udligningen.

Så hvorfor løser Christiansborg-politikerne ikke bare problemet? En del af forklaringen er ifølge DR's politiske korrespondent Christine Cordsen, at udligningen er et af de områder, hvor partierne er meget følsomme for kritik fra deres bagland.

- Socialdemokratiet er i den særlige situation, at partiet har borgmesterposten i de fire største danske byer: København, Aalborg, Aarhus og Odense. Samtidig er der S-borgmestre i en del af de udkantskommuner, der kæmper med de største økonomiske problemer, siger hun.

Det er derfor en opgave, der næsten med sikkerhed vil efterlade ligeså mange borgmestre vrede og frustrerede, som glade og lettede.

Så det er altså vidt forskellige interesser og hensyn, som der skal balanceres med. Og det gælder ikke kun for Socialdemokratiet, men i særdeleshed også for det andet store kommunale parti, Venstre.

Til sammen sidder de to partier på 84 af de i alt 98 borgmestertaburetter.

Splittelsen afspejles også i de tre kommunealliancer, der kæmper for at sætte dagsordenen med hver deres argumenter for, hvorfor udligningssystemet rammer netop dem særligt hårdt.

Hvad gik galt, da forhandlingerne om en reform faldt til jorden i 2018?

Regeringen har gjort det klart, at det er en bunden opgave at løse udfordringerne med det nuværende udligningssystem.

Den samme melding kom fra VLAK-regeringen, da den kastede sig ud i forhandlingerne i 2018. Efter mere end en måneds forhandlinger brast det dog og faldt til jorden.

- Helt overordnet var vi for tæt på et valg, da VLAK-regeringen for alvor gik i gang med forhandlingerne. Det sidste år før fristen for et valg er det altid meget vanskeligt at lave store og svære politiske aftaler, fordi partierne mister lysten til at indgå svære kompromiser.

- Når det gælder udligningsreform, er lysten endnu mindre, fordi politikerne ved, at ingen bliver tilfredse. Alle er sure. De kommuner, der får penge, synes, at de får for lidt. De kommuner, der skal af med penge, synes, at de betaler for meget.

Samtidig kunne VLAK-regeringen ikke komme tidligere i gang med forhandlingerne, fordi der var et kommunalvalg i efteråret 2017. Det betød, at ingen af partierne havde nogen interesse i at lægge sig ud med deres kommunale bagland op til et kommunalvalg.

Og endelig var det ikke nogen fordel, at ministeren med ansvaret for forhandlingerne kom fra Liberal Alliance - nemlig den daværende økonomi- og indenrigsminister, Simon Ammitzbøll-Bille (i dag partiet 'Fremad').

- LA har ingen borgmesterposter, og de store kommunale partier som Venstre og Socialdemokratiet havde ikke den fornødne tillid til ham i forhandlingerne. Det samme gjaldt Dansk Folkeparti, forklarer Christine Cordsen.

Hvad skal Astrid Krag lykkes med, hvis hun skal lande en reform?

I denne ombæring hedder den ansvarlige minister Astrid Krag (S), og social- og indenrigsministeren skal først og fremmest finde en teknisk model, der har en acceptabel balance mellem de forskellige politiske interesser og som samtidig løser problemerne i det nuværende system.

- Den del er statsminister Mette Frederiksen selv dybt involveret i. Hun er i fuld gang med at sætte sig ind i teknikken bag udligningen og de svagheder og skævheder, systemet har, siger Christine Cordsen.

- Hvis det er teknisk og politisk muligt, vil regeringstoppen allerhelst starte helt forfra og opbygge en ny og bedre – og måske også mere forståelig – model.

Men i sidste ende skal Astrid Krag altså formå at finde mindst 90 mandater, der vil bakke op om en reform. Og her har S-regeringen et bedre udgangspunkt end den tidligere regering, vurderer Christine Cordsen. Af flere grunde.

- Alle ved, at det skal ordnes. Der er efterhånden så mange skævheder i det gældende system, at det ikke bare kan køre videre. Presset fra nødvendigheden bliver endnu større, når det nye boligskattesystem træder i kraft om et par år.

- De to store borgmesterpartier, Socialdemokratiet og Venstre, har flertal på Christiansborg. Alt tegner til, at de afgørende forhandlinger kommer til at foregå mellem de to partier – muligvis direkte mellem Mette Frederiksen og V-formand Jakob Ellemann-Jensen. Hvis S og V kan blive enige om en model, de begge kan leve med, vil det være væsentligt nemmere at få flere partier med i en bredere aftale.

- Timingen er bedre, fordi der lige har været valg og regeringsskifte. Men regeringen har travlt. Udligningsreformen skal være på plads i år – og helst i løbet af foråret. Ellers kommer kommunalvalget i efteråret 2021 for tæt på, og så bliver det hele meget sværere.

Opdateret: Det fremgik tidligere af artiklen, at Socialdemokratiet og Venstre til sammen havde 86 borgmestre. Det er nu rettet til 84.