Christine Cordsen: Så alvorligt skal Mette Frederiksen tage det radikale ultimatum

Partiet kræver konkret klima-handling. Ellers ryger støtten til regeringen.

Morten Østergaard (R) vil se handling. Nu. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Politisk leder for De Radikale Morten Østergaard er ved at løbe tør for tålmodighed med regeringen.

Og det i en sådan grad, at han nu stiller statsminister Mette Frederiksen (S) et ultimatum med en klar deadline.

Inden årsdagen for valget - grundlovsdag den 5. juni - skal der være indgået politiske aftaler, som fremmer den grønne omstilling.

- Det her er en trussel om at trække vores støtte til regeringen, lyder det fra Morten Østergaard.

- Vi kan ikke lade kampen mod klimaforandringerne vige for alle mulige andre socialdemokratiske mærkesager, siger han.

Læs hele interviewet med Morten Østergaard her.

Men hvor bogstaveligt skal man tage hans trussel? Og hvad skal man lægge i den?

DR Nyheders politiske korrespondent, Christine Cordsen, giver dig svarene.

Hvor alvorligt skal Mette Frederiksen tage truslen fra De Radikale?

Mette Frederiksens (S) regering har slået sig op på et ambitiøst mål om at mindske udledningen af drivhusgasser med 70 % inden 2013 (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Tjah, det er altid svært at vide med den slags trusler. For det er et meget stort skridt for et støtteparti at gøre alvor af truslen og vælte den regering, partiet selv har bragt til magten.

Men der er ingen tvivl om, at De Radikale og Morten Østergaard er på krigsstien. Truslen om at vælte den socialdemokratiske regering er ikke bare en pludselig indskydelse i vrede fra den radikale leder. Den radikale folketingsgruppe har haft en lang og grundig diskussion og er nået frem til, at partiet er klar til at tage et valg på klimasagen.

De Radikale har allerede vist sig parate til at bringe S-regeringen i mindretal på konkrete sager, og Morten Østergaard kører i stigende omfang parløb med Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Forholdet mellem S og R har været dårligt, siden Mette Frederiksen - på grundlovsdag et år før valget - gjorde klart, at hun gik efter en ren Socialdemokratisk regering og dermed brød med 25 års regeringsalliance med De Radikale.

De Radikale vil meget gerne vise, at de er et midterparti, der kan samarbejde til begge sider. Problemet for Morten Østergaard er bare, at han ikke har så mange andre steder at gå hen, så længe Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige også er en del af blå blok.

Hvorfor er Morten Østergaard så utålmodig?

Ved statsministerens spørgetime i går, tirsdag, brugte Morten Østergaard sin tid på at tale om regeringens klimaambitioner. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

De Radikale fik et flot valg på grundlovsdag sidste år, og Morten Østergaard er ikke i tvivl om, at det i høj grad hang sammen med, at klimaet var så højt på dagsordenen i valgkampen.

Derfor føler De Radikale en forpligtelse til også at levere de politiske resultater, som partiets vælgere forventer.

Og det er ikke kun i klimapolitikken, Morten Østergaard er utålmodig. Han synes i det hele taget, at regeringen er for sløv til at få sat gang i de ting, Socialdemokratiet og de tre støttepartier aftalte i det såkaldte forståelsespapir, der var basis for, at Mette Frederiksen blev statsminister.

Omvendt oplever Østergaard, at regeringen bruger alt for meget politisk krudt på sine egne mærkesager som for eksempel den tidlige folkepension til nedslidte. Det var Mette Frederiksens vigtigste valgløfte, og det projekt vil hun gerne bruge foråret på at forsøge at sikre flertal for.

Risikerer Morten Østergaard ikke at komme galt afsted med sådan en trussel?

Morten Østergaards deadline falder akkurat samme dag, som den tidligere leder af Liberal Alliance, Anders Samuelsen, satte som frist for en aftale om topskattelettelser. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Han risikerer i hvert fald, at nogle fniser lidt. For Morten Østergaard kan ikke undgå, at man kommer til at mindes Liberal Alliance og Anders Samuelsen, der i sidste valgperiode flere gange truede med at vælte Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering.

Oven i købet var grundlovsdag netop en af de deadlines, som Anders Samuelsen satte for sit krav om, at Løkke skulle levere en topskattelettelse.

Liberal Alliance truede og truede, indtil partiet gik ind i Lars Løkke Rasmussens regering. Det hele endte med en kæmpe vælgerlussing til partiet ved valget sidste år.

Hele det forløb er Morten Østergaard uden tvivl opmærksom på. Udfordringen for Mette Frederiksen kan være, at det kan presse De Radikale endnu mere til faktisk at gøre alvor af truslen, hvis det ikke lykkes at finde et fælles fodslag om hastigheden i indsatsen for klimaet.