Claus Hjort åbner for højere erstatninger til soldater i gaderne

Forsvarsministeren er klar til at diskutere større erstatningsordninger for soldater, der risikerer at miste livet under bevogtning af terrormål.

Over 300 soldater med bevogtningsopgaver kræver mere i løn, bedre erstatningsordninger til efterladte familier og en plads på mindetavlen i Kastellet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Der skal være større ligestilling mellem soldater og politi, når soldater aflaster betjente i forbindelse med bevogtning af terrormål og grænseovergange.

Det arbejde er allerede sat i gang i Forsvarsministeriet, og i den forbindelse åbner forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) nu for at forbedre de erstatningsordninger, som de efterladte familier får, hvis en soldat skulle miste livet i forbindelse med en bevogtningsopgave.

Dermed imødekommer forsvarsministeren til dels mere end 300 soldaters krav om bedre løn og arbejdsvilkår, når de aflaster politiet. Kravet fremsættes i dag i et åbent brev til forsvarschef Bjørn Bisserup.

- Forsvarsministeriet er ved at se på ligestillingen mellem Forsvarets ansatte og politiets ansatte, når Forsvaret yder bistand til politiet, lyder det i en skriftlig kommentar fra Forsvarsministeriet til DR Nyheder.

- Der ses i den forbindelse på, hvilke erstatningsmuligheder for politiets ansatte, som også kan være relevante for Forsvarets ansatte ved bistand til politiet, lyder det.

Forsvarsministeriet med Claus Hjort Frederiksen i spidsen vil dog ikke love en højere løn til soldaterne, som et af kravene også lyder i brevet til forsvarschefen.

- Løn og ansættelsesvilkår bliver som hovedregel forhandlet ved overenskomstforhandlingerne, så det vil være naturligt at de organisationer, som ønsker noget ændret i forhold til det, der gælder i dag, rejser deres ønsker i den forbindelse, hedder det i svaret fra ministeriet.

Soldaterne har tre konkrete krav til forsvarschef Bjørn Bisserup:

  • En honorering af opgaven, der afspejler, at det er en terrorrelateret opgave, som indebærer en risiko og som løses på vilkår, der belaster soldaternes familier.
  • En erstatningsordning, der sikrer soldaternes familier på samme vilkår, som gælder ved udsendelse til internationale operationer.
  • At en soldat, der bliver dræbt i tjenesten i forbindelse med en terroropgave på dansk jord, optages på mindetavlen i Kastellet. I dag er den forbeholdt faldne i international tjeneste efter 1948.

Bevogtningsopgave kan blive permanent

Bjørn Bisserup har ikke ønsket at udtale sig om soldaternes krav, men har tidligere givet udtryk for, at soldaternes ønske om højere erstatninger til efterladte familier bør overvejes.

Det fortalte han for en måned siden på et møde med HKKF’s tillidsrepræsentanter:

- I forhold til erstatning er jeg sådan set enig. Der bør erstatningen være den samme som politiets, og jeg mener, at politiet er omfattet af den særlige erstatningsordning, lød det fra Bjørn Bisserup ifølge medlemsbladet Fagligt Forsvar.

Kravet fra soldaterne lyder dog på, at de vil have forsvarets særlige erstatningsordning, som i dag gælder for de soldater, der udsendes på internationale missioner, fastslår fællestillidsmand Michael Høy Nedergaard.

Den får de ikke i de københavnske gader eller ved grænsen.

Soldater har siden efteråret overtaget bevogtningsopgaver fra politiet for at frigøre betjente til mere regulært politiarbejde.

Den ordning kan blive permanent, da politikerne på Christiansborg i øjeblikket forhandler om et nyt seksårigt forsvarsforlig, hvor regeringen har lagt op til et mere formaliseret samarbejde mellem forsvaret og politiet i forbindelse med den type opgaver.

Radikal opbakning til højere erstatning

De Radikale, som er et af forligspartierne og derfor sidder med ved forhandlingsbordet, udtrykker ligeledes forståelse for soldaternes ønske om højere erstatninger.

- Jeg har svært ved at se logikken i, at hvis man mister livet, så skal familien have en mindre erstatning, fordi man er soldat i stedet for at være politibetjent, siger forsvarsordfører Martin Lidegaard (R).

Han vil dog ikke blande sig i kravet om en højere løn.

- Jeg kan godt have forståelse for synspunktet, at hvis man løser den samme opgave, så skal man have den samme løn. Men til gengæld har man jo ikke fået den samme uddannelse. Derfor er lønforhandlinger noget, der foregår lokalt, og ikke noget vi politikere skal blande os i, siger Martin Lidegaard.

Samme melding kommer fra Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen:

Han kan godt forstå ønsket om mere i lønningsposen, da soldaterne er sat til nye og farligere opgaver, men det er ikke en politisk opgave at forhandle løn med soldater, lyder det.

- Det kan jeg sagtens forstå, og der har vi jo systemer i Danmark, hvor man tager det op i de rette fora og forhandler det der. Jeg vil bare som politiker sige, at vi har bedt om at få løst en opgave. Det gør soldaterne på en sikker og tryg måde for os alle sammen. Det er jeg sådan set glad ved, siger Henrik Dam Kristensen.