Erfaringen tilsiger, at regeringsmagt slider. Derfor er det sådan set ikke så ringe et udgangspunkt, at Socialdemokratiet i meningsmålingerne ligger omkring resultatet fra sidste valg efter tre år i regering med den ene krise efter den anden og minksagens hårde slid på Mette Frederiksens personlige troværdighed.

Men den samlede tilstand i rød blok betyder, at Mette Frederiksen ifølge meningsmålingerne risikerer at miste flertallet og dermed regeringsmagten, og Socialdemokratiets aktuelle tilslutning er langt fra de forhåbninger, partiet har haft til Mette Frederiksen som partiformand og statsminister.

Omvendt tilsiger erfaringen også, at når der er krise, har mange vælgere en tendens til at samle sig om statsministeren og det kendte. Derfor kan et valg midt i den økonomiske og sikkerhedspolitiske krise kynisk set vise sig at være til fordel for Socialdemokratiet.

De seneste målinger tyder da også på, at Socialdemokratiet går ind i valgkampen med en opadgående kurve, og de seneste dage har vist en statsminister i stærk valgkampform.

Sådan har opbakningen til Socialdemokratiet bevæget sig siden valget i 2019.

Efter alle objektive kriterier går Venstre stærkt svækket ind i valgkampen. I meningsmålingerne står partiet til en halvering, i en del målinger bliver Venstre overhalet af De Konservative som største borgerlige parti, og V-formand Jakob Ellemann-Jensen har som statsministerkandidat fået hård konkurrence af K-formand Søren Pape Poulsen. Pape fører over Ellemann i alle målinger af, hvem danskerne foretrækker som borgerlig statsminister.

Venstre og Ellemann kan dog finde lidt håb i de seneste målinger, der tyder på, at Venstre rammer valgkampen på vej op. Sådan en tendens kan blive forstærket under en valgkamp, hvor vælgerne for alvor tuner ind på politik.

Og så er det er fordel for Ellemann, at partiet – og alle andre – allerede har indstillet sig på en stor vælgerlussing. I politik bliver skuffelse - og jubel - i høj grad udmålt i forhold til forventningerne.

Sådan har opbakningen til Venstre bevæget sig siden valget i 2019.

SF går ind i valgkampen i fin form. Trods de mange partier på venstrefløjen har SF længe ligget stabilt i meningsmålingerne med tendens til en lille fremgang. Også selv om partiet ofte er blevet hånet for at være for tæt på og for følgagtigt overfor Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen.

SF er kommet over krisen efter S-R-SF-regeringens sammenbrud i 2014 og er både klar til og ivrige efter at komme i regering igen. Hvis altså valget falder ud, så det bliver en mulighed.

Sådan har opbakningen til SF bevæget sig siden valget i 2019.

De Radikale har spillet højt spil med truslen om at vælte S-regeringen, og det har kostet i meningsmålingerne. Den radikale position har været tiltagende svær at forklare, i takt med at energikrisen, bekymringen for konsekvenserne af krigen i Ukraine og den økonomiske krise er vokset. Det er ikke blevet nemmere af, at De Radikale efter valget igen vil pege på Mette Frederiksen som statsminister. På trods af at de har kaldt hendes regering magtfuldkommen og har truet hende til at udskrive valget.

Til gengæld har De Radikale sikret sig opmærksomhed under valgkampen. Der vil være masser af fokus på magtspillet efter valget, og også her kan R komme til at spille en afgørende rolle.

Sådan har opbakningen til De Radikale bevæget sig siden valget i 2019.

Enhedslisten er kommet godt igennem endnu et skifte på posten som politisk leder og står i meningsmålingerne til at holde skansen trods ekstra hård konkurrence om vælgerne på venstrefløjen.

Især det parlamentariske kan blive svært for Enhedslisten under valgkampen. Den hårde kritik af Mette Frederiksens stil som statsminister gør det ikke altid nemt at være støtteparti – slet ikke når takken fra statsministeren har været meldingen om, at hun går til valg på at danne en bred regering med partier fra blå blok efter valget.

Enhedslisten kan håbe på, at Mette Frederiksens melding kan få socialdemokratiske venstrefløjsvælgere til at søge længere ud til Venstre, mens den måske samtidig kan betyde, at S kan trække vælgere over midten fra Venstre og De Konservative.

Sådan har opbakningen til Enhedslisten bevæget sig siden valget i 2019.

Ugerne op til valgudskrivelsen har været hårde for De Konservative. Efter at K-formand Søren Pape Poulsen meldte sig som statsministerkandidat, har tryktesten været en del hårdere. Både når det gælder Papes personlige troværdighed og i forhold til partiets politik.

Sagerne med forkerte oplysninger om Søren Pape Poulsens mand – som han nu skal skilles fra – har givet problemer. Samtidig bliver der fra andre partier gået meget hårdere til den konservative økonomiplan med bl.a. afskaffelse af topskatten og færre penge til det offentlige.

Risikoen for De Konservative er, at partiet trods fortsat udsigt til fremgang i forhold til sidste valg rammer valgkampen på vej ned i stedet for på vej op. Lang tids opbygget forventning kan betyde, at selv en stor valgsejr bliver en skuffelse.

Sådan har opbakningen til De Konservative bevæget sig siden valget i 2019.

Med den start, Danmarksdemokraterne har fået i meningsmålingerne, kunne Inger Støjbergs nye parti ikke ønske sig et bedre udgangspunkt for valgkampen.

Støjberg har erfaring efter mange år i Folketinget og som minister, og mange af Danmarksdemokraternes folketingskandidater har politisk erfaring fra enten landspolitik eller kommunalpolitik. Samtidig har Støjberg hentet erfarne folk fra Dansk Folkeparti og sin egen fortid i Venstre til partiorganisationen.

Dermed står Inger Støjberg med et fuldt kampklart parti – og så ser vælgerne ud til at bære over med, at der endnu ikke er så meget politik på hylderne.

Sådan har opbakningen til Danmarksdemokraterne bevæget sig, siden partiet blev stiftet:

Dansk Folkeparti har aldrig før prøvet at gå til valg med et så dårligt udgangspunkt. Vælgerne flygter, og det samme har mange af partiets folkevalgte gjort, siden Morten Messerschmidt tog over som partiformand i januar. Dansk Folkeparti har i meningsmålinger nærmet sig spærregrænsen, og valget bliver simpelt hen en overlevelseskamp for partiet.

Ét er de interne problemer. Dansk Folkeparti er også presset, fordi udlændingepolitik ikke er så højt på vælgernes dagsorden som tidligere, og fordi partiet nu både har hård konkurrence fra Nye Borgerlige og fra Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.

Sådan har opbakningen til Dansk Folkeparti bevæget sig siden valget i 2019:

For bare et par måneder siden var det sjovere for Nye Borgerlige at læse meningsmålinger. Da stod partiet til at tredoble sit mandattal ved valget. Fremgangen var især på bekostning af Dansk Folkeparti, som vælgerne er flygtet fra i hele denne valgperiode.

Siden har Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, givet hård konkurrence om de frafaldne DF-vælgere. Nye Borgerlige står dog stadig til pæn fremgang og går derfor ind i valgkampen med et stærkt udgangspunkt.

Sådan har opbakningen til Nye Borgerlige bevæget sig siden valget i 2019:

Liberal Alliance ser ud til at toppe præcis på det rigtige tidspunkt. Partiets kurve i meningsmålingerne peger opad på trods af de mange partier, der i denne valgkamp kæmper om de borgerlige vælgere. Det er lykkedes for politisk leder Alex Vanopslagh at trække Liberal Alliance ud af vælgerkrisen fra valget i 2019 og de foregående år med træklatring om topskatten og intern ballade i blå blok.

Med valgkamp på især de sociale medier går Liberal Alliance målrettet efter de unge vælgere, og partiet står da også særlig stærkt blandt de unge.

Sådan har opbakningen til Liberal Alliance bevæget sig siden valget i 2019:

I slutspurten op til valgudskrivelsen har der været gode nyheder for Alternativet, der kan give partiet forøget håb om at komme over spærregrænsen på valgdagen. Partiets stifter Uffe Elbæk er vendt hjem til Alternativet efter et par år hos Frie Grønne, som han også var medstifter af, da han og flere andre brød med Alternativet efter sidste valg.

Selv om Uffe Elbæk ikke stiller op igen, kan han være et aktiv for Alternativet i valgkampen.

Samtidig har det nye parti Grøn Alliance sluttet sig til Alternativet. Det kan betyde lidt mindre spredning af de grønne stemmer, men det bliver stadig en hård kamp mod spærregrænsen for Alternativet.

Sådan har opbakningen til Alternativet bevæget sig siden valget i 2019:

Frie Grønnes politisk leder, Sikandar Siddique, er lidt af en en-mands-hær, og det kan blive hårdt i valgkampen. Især når han skal holde gejsten oppe på trods af, at meningsmålingerne ikke spår partiet de store muligheder for at komme over spærregrænsen.

Der er hård konkurrence mellem partier med klima som vigtigste fokus-område. For Frie Grønne kan det dog være en fordel, at Sikandar Siddique samtidig har en markant profil i værdipolitikken.

Sådan har opbakningen til Frie Grønne bevæget sig, siden partiet blev stiftet.

Når det gælder valgkamp, har Lars Løkke Rasmussen et ekstra gear. Som tidligere statsminister og formand for Venstre har han prøvet den allerhårdeste udgave af valgkamp. 24 timer i døgnet i mange uger og under et enormt pres. Samtidig har han mange års træning i valgkampens tv-debatter. Med et nyt parti har Løkke dog ikke samme apparat til rådighed, som han var vant til i Venstre.

Efter årevis i toppolitik er Lars Løkke også godt rustet i politisk indhold. Men det er mange af Moderaternes folketingskandidater ikke, og det kan være et sårbart punkt i en valgkamp, hvor Løkke jo ikke selv kan klare det hele.

Sådan har opbakningen til Moderaterne bevæget sig, siden partiet blev stiftet:

For få måneder siden stod Kristendemokraterne stærkere end længe. Med Jens Rohdes skift til KD var partiet repræsenteret i Folketinget, og med Isabella Arendt som formand havde partiet en markant frontfigur.

Nu har de begge forladt partiet, og Isabella Arendt stiller i stedet op for De Konservative. Så partiet står stærkt svækket i kampen mod spærregrænsen – og det i en valgkamp, hvor hele 14 partier kæmper om vælgernes gunst.

Sådan har opbakningen til Kristendemokraterne bevæget sig siden valget i 2019: