Corona-magtkamp: Sådan blev Brostrøm kørt ud på et sidespor af Mette Frederiksens højre hånd

Rapport afdækker spændt og konfliktfyldt forhold mellem Statsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Søren Brostrøm og Barbara Bertelsen er den kendte og den ukendte hovedperson i den danske corona-håndtering. (Foto: Collage: Sofie Jackson Bangsgaard. Fotos: Liselotte Sabroe og Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix)

Vi har lært dem at kende fra pressemøde efter pressemøde om corona gennem det seneste år. En lille trojka af mennesker, der har fortalt om restriktioner, smittetal, belastning af sygehuse og om, hvordan vi skulle opføre os for at holde smitten nede.

Statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke har ofte stået der på vegne af regeringen. Og Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen og Kåre Mølbak, som nu er skiftet ud med Henrik Ullum, fra Statens Serum Institut har repræsenteret sundhedsmyndighederne.

Men én person, som aldrig har stået på et pressemøde eller udtalt sig i offentligheden om corona, har spillet en helt central rolle i den danske håndtering af sygdommen. Navnet er Barbara Bertelsen, som siden den 13. januar sidste år har været departementschef i Statsministeriet.

En ekspertgruppe har i otte måneder kulegravet, hvad der skete i regeringskontorerne, da coronaen for snart et år siden ramte Danmark. Det er der kommet en detaljeret udredning på 595 sider ud af. Og den viser, at Barbara Bertelsen har haft afgørende indflydelse på håndteringen.

Rapporten kortlægger også, hvordan Statsministeriet anført af Barbara Bertelsen havde et anspændt forhold til Sundhedsstyrelsen under ledelse af Søren Brostrøm.

Billedet, der bliver tegnet, viser, at Barbara Bertelsen så faren ved corona langt tidligere end Søren Brostrøm. Holdt sig detaljeret opdateret om sygdommens udvikling i videnskabelige tidsskrifter. Blandede sig tidligt i en lang række store og små ting. Og reelt endte med at køre Sundhedsstyrelsen ud på et sidespor, når de afgørende beslutninger skulle træffes.

'Hope is not a strategy'

DR Nyheder har læst den detaljerede rapport, som har fået navnet 'Håndteringen af covid-19 i foråret 2020'. Den har haft adgang til interne mails og dokumenter og giver derfor et unikt indblik i forløbet.

Vi skruer tiden tilbage til januar 2020.

Der er koncerter og messer med tusindsvis af gæster, der går op og ned ad hinanden i haller og arenaer. Og danskerne rejser gladeligt på vinter- og skiferie. Corona er en virus, som godt nok bliver omtalt i medierne og som sundhedsmyndighederne har øje på, men den har hjemme i Kina og risikoen for, at den kommer til Danmark, er lille, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

I Statsministeriet sidder Barbara Bertelsen og har et noget andet syn på situationen. Den 21. januar, altså bare otte dage efter hun er begyndt i sit nye job, sender hun en email til en snæver kreds af ledende medarbejdere i Statsministeriet.

Hun beder om et notat fra Sundhedsministeriet. Det kommer to dage senere med meldingen om, at Sundhedsstyrelsen følger situationen. At der ikke er behov for at anbefale særlige tiltag for rejsende fra udlandet. Og at beredskabet i Danmark er klar til at håndtere situationen.

Men det beroliger ikke departementschefen. Den juristuddannede Bertelsen, som Mette Frederiksen har hentet til Statsministeriet fra en lignende stilling i Justitsministeriet, følger nøje med i den nyeste viden om coronavirus. Den 31. januar sender hun en ny mail til de ledende medarbejdere i Statsministeriet.

Bertelsen har læst en artikel i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Allerede her peger departementschefen på den ting, der har gjort indsatsen mod coronavirus til en besværlig kamp mod en usynlig fjende - den asymptomatiske smitte. Altså at mennesker, som ikke ved, de er smittet eller har symptomer, kan bringe smitte videre. Som Barbara Bertelsen konstaterer den dag, giver det 'en lidt bøvlet situation ift. containment'.

Hun er heller ikke tryg ved den måde, som sundhedsmyndighederne håndterer karantæne i forhold til danskere, der kommer hjem fra Kina. Hun sender nyhedsartikler rundt i systemet, som viser et noget mere dystert billede, end det der lyder fra Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen.

Den 11. februar kritiserer hun Sundhedsstyrelsen for at kommunikere for optimistisk om situationen. Hendes mail slutter med ordene: 'Hope is not a strategy'. Den sætning dukker op igen på et afgørende møde to uger efter, men det vender vi tilbage til senere.

Barbara Bertelsen var også departementschef for Mette Frederiksen, da Frederiksen var justitsminister. (Foto: Jens Dresling)

Frustreret Brostrøm

Det er en periode, hvor Statsministeriet kræver svar på stort og småt fra Sundhedsstyrelsen. Det sker via såkaldte bestillinger. Statsministeriet bestiller notater og stiller spørgsmål, som skal give svar på alt muligt om corona. Rapporten beskriver, at der ikke skelnes mellem stort og småt eller meget væsentligt og mindre væsentligt. Bestillingerne kan handle om alt fra sygdommens smitsomhed til opstilling af infostandere i lufthavne.

På et tidspunkt skriver en frustreret Søren Brostrøm i en intern mail, at styrelsen 'knap kan nå at gøre den ene ting færdig, før der kommer nye bestillinger og 'styring' ovenfra.'

Rapporten konkluderer, at Statsministeriet og Sundhedsstyrelsen i januar og februar ikke når frem til en fælles forståelse af den nye sygdom. Statsministeriet med Barbara Bertelsen i spidsen ser en alment farlig sygdom med pandemisk potentiale, som kan føre til overbelastning af det danske sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen mener ikke, at det er en alment farlig sygdom, der kan retfærdiggøre vidtrækkende tiltag fra myndigheder.

- Internt i Statsministeriet er der allerede i januar opmærksomhed på, at en potentielt meget risikabel udvikling kan være undervejs, og ministeriet med departementschefen i spidsen udfordrer tidligt sundhedsmyndighedernes mere optimistiske vurdering af situationen, står der i rapporten.

Foretrækker Mølbak som rådgiver

Den 27. februar bliver den første dansker konstateret smittet med corona. Samme aften er der møde i regeringens sikkerhedsudvalg. Søren Brostrøm og Kåre Mølbak er også med. I Mette Frederiksens papirer fremgår et af hendes budskaber, nemlig at 'håb ikke er en strategi'. Den samme sætning, som Barbara Bertelsen to uger tidligere i en engelsk version havde sendt i en bekymret mail.

På mødet i Sikkerhedsudvalget bliver det slået fast, at der skal planlægges efter et worst case-scenarie.

Samtidig bliver Sundhedsstyrelsen kørt helt ud på et sidespor som dem, der koordinerer indsatsen. Der bliver oprettet en chefgruppe, som har hjemme i Justitsministeriet - ministeriet som Barbara Bertelsen havde arbejdet i få uger tidligere. Gruppen overtager koordineringen af indsatsen.

Statsministeriet begynder også at sende sine bestillinger i retning af Statens Serum Institut i stedet for Sundhedsstyrelsen og foretrækker Kåre Mølbak som rådgiver frem for Søren Brostrøm.

'Den mere direkte inddragelse af Statens Serum Institut i rådgivningen af minister og regering kan ses som en aflastning af Sundhedsstyrelsen, men den må også ses som et svar på den konflikt mellem Statsministeriet og Sundhedsstyrelsen, som i stigende grad satte Sundheds- og Ældreministeriet under pres.', står der i rapporten.

Pressemødet, da den første dansker er konstateret smittet med corona. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

Deparmentschef i klemme

En som mærker den spændte stemning mellem Brostrøm og Bertelsen er den nu daværende departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels. Arbejdsgangen er den, at Statsministeriet tager fat i Okkels, når de har spørgsmål. Han må så sende bestillinger og ønsker videre til Sundhedsstyrelsen.

Ekspertgruppen beskriver, at Sundhedsministeriet ender i et krydspres mellem de mange krav fra Statsministeriet og den faglige selvbevidsthed i Sundhedsstyrelsen.

Sidst i februar skriver Okkels en mail til Brostrøm. Han fortæller, at han lige har talt i telefon med Statsministeriet i en time. Han siger, at han har forsvaret Sundhedsstyrelsen, men der er ifølge Okkels en oplevelse i Statsministeriet af, at Sundhedsstyrelsen ikke vil samarbejde med andre myndigheder.

Okkels slutter mailen af på følgende måde:

'Det her skal vi. Det her kan vi blive skudt på. Alt er alt. Vi bliver nødt til at give dem alt'

Brostrøm svarer kortfattet tilbage:

'OK. Vi prøver'.

'De næste dage bliver afgørende'

I begyndelsen af marts spidser situationen til. Corona er kommet til Danmark, og der bliver konstateret flere og flere smittetilfælde. Samtidig er Italien hårdt ramt. Regeringen holder den 10. marts pressemøde om begrænsninger i den kollektive trafik. Søren Brostrøm forsøger at undslå sig deltagelse i pressemødet.

Statsministeriet har taget helt over, og det er igen Barbara Bertelsen, der sætter retningen. Natten til den 10. marts skriver hun i en mail til en række departementschefer, at Danmark er der, hvor Italien var den 22. og 23. og februar. Mailen indeholder et link til en artikel på bt.dk, der handler om italienske sygehuse, der er ved at kollapse.

- De næste dage bliver afgørende ift. at formå i tide at have modet, agiliteten og handlekraften til uden tøven at træffe de rigtige beslutninger til at formindske og forsinke smitteudbredelsen mest muligt for at undgå at kompromittere kapaciteten på sygehusene, skriver hun.

Om morgenen kommer en ny mail fra Bertelsen.

- Vi vågner op til 156 smittede - som jo givet vokser markant i dag. Vi er snarere som Italien den 25. februar. Altså præcis for 14 dage siden.

Natten til den 11. marts er der igen mail fra Barbara Bertelsen. Emnet er 'Alle mand på dæk'.

Tonen er alvorlig.

- Som det gerne skulle stå klart for alle, ser vi ind i et forløb de kommende dage – ikke uger, men dage – hvor vi har et fælles ansvar for at handle hurtigt og effektivt. Det er en forudsætning for, at vi lykkes med at knække smittekurven, før vi ser scener som fra Norditalien, hvor folk dør på gangene, fordi der hverken er respiratorer eller personale nok til at holde liv i de mange, mange kritisk syge på én gang.

Senere i mailen står der:

- Og husk, at selv om der ikke måtte være hjemmel til at gennemtvinge noget, kan man stadig sagtens gribe knoglen og appellere til sine samarbejdspartnere i virkeligheden om nu at vise samfundssind og tænke med og tage ansvar.

Barbara Bertelsen frygtede, at Danmark ville ende som Italien, hvor militærkørertøjer kørte kister med de døde væk. (Foto: Alberto Maretti)

Nedlukning udtænkt i Statsministeriet

Mindre end et døgn efter beskeden fra Barbara Bertelsen lukker Mette Frederiksen store dele af Danmark ned. På pressemødet siger hun, at der sker på myndighedernes opfordring.

Det er ifølge udredningsrapporten ikke helt rigtigt. Sundhedsstyrelsen mener godt nok, at der skal skrues ned for aktiviteterne i samfundet, men Søren Brostrøm mener for eksempel ikke, at skoler og daginstitutioner bør lukkes.

Udredningsgruppen har ikke kunne finde frem til, hvem der har udarbejdet og udtænkt nedlukningen, som den blev meldt ud til 11. marts. Men eksperterne kommer frem til følgende konklusion:

- I kombination med den tætte styring og kontrol af covid-19-håndteringen, som Statsministeriet udøver fra den 27. februar, tyder fraværet af alternative ophav til nedlukningsplanen på, at den plan for nedlukning, som udmeldes på pressemødet i Statsministeriet den 11. marts, i al væsentlighed er konciperet i Statsministeriet.

I videoen herunder kan du se Mette Frederiksen sige, at nedlukningen skete efter anbefaling fra myndighederne.

Hvorfor tester vi så lidt?

Efter nedlukningen kaster Barbara Bertelsen sit kritiske blik på den teststrategi, som Sundhedsstyrelsen står for.

I en mail til Søren Brostrøm og en række andre skriver Per Okkels:

- STM (Statsministeriet, red.) er meget bekymret for, hvorfor vi tester som lidt, som vi gør.

Det bliver indledningen til en ny konflikt - nu om teststrategi. Og igen orienterer Bertelsen sig andre steder om det sundhedsfaglige end hos Sundhedsstyrelsen.

I en mail til departementschefen i Sundhedsministeriet linker hun til en videnskabelig artikel om test. Hun skriver, at det er centralt at finde og isolere de syge.

- Noget vi ikke kan tåle at overhøre, hvis vi skal gå med livrem og seler - uanset hvad SST's standardmodel måtte være, skriver hun.

SST er en forkortelse for Sundhedsstyrelsen.

Og igen bliver Sundhedsstyrelsen sat på plads. Danmark ender med at opbygge en stor testkapacitet, selv om det ikke var det, som styrelsen fra start lagde op til.

I løbet af april 2020 dukkede hvide telte op, hvor danskerne kunne blive testet for corona. Det var en massiv udvidelse af testkapaciteten. (Foto: Pelle Rink © © Pelle Rink)

Kritisk indpisker

Et år efter kan man så stille spørgsmålet, om det var godt, at Barbara Bertelsen tog styringen fra Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen.

Eksperterne skriver:

- Selv om udredningsgruppen anerkender den positive rolle, som Statsministeriet i forløbet spiller som initiativtager og kritisk indpisker, er der en risiko for, at en så vidtgående centralisering, som omfatter alle faser af håndteringen, skaber flaskehalse og blokerer for bidrag til beslutningsforberedelsen og beslutningsgrundlaget.

Rapporten beskriver, at Norge og Tyskland er kommet godt igennem krisen uden en tilsvarende central styring.

Omvendt peger eksperterne også på, at Sundhedsstyrelsen ikke rettede ind efter den nye virkelighed.

- Sundhedsstyrelsen synes her i ganske lang tid at have fastholdt sin oprindelige opfattelse af covid-19 som en mindre alvorlig sygdom. Det er i denne situation udtryk for manglende indsigt i og for forståelse for, at krisen i februar udvikler sig til en højt profileret politisk sag, der naturligt skal håndteres på regeringsniveau og på tværs af en række myndigheder, konkluderer ekspertgruppen.

Hverken Barbara Bertelsen eller Søren Brostrøm har ønsket at udtale sig om rapporten.

Statsminister Mette Frederiksen har i en skriftlig kommentar forholdt sig til Statsministeriets tætte involvering:

- På den ene side fremgår det af rapporten, at vi tidligt er meget engageret i krisestyringen, og at vi inddrager den faglige rådgivning. Det er selvfølgelig ikke en overraskelse for mig selv.

- Men på den anden side rejses der spørgsmål om, hvorvidt vi blandede os i for mange detaljer. Jeg synes egentlig, at eksperterne anerkender, at det i en akut krise er svært at ramme den perfekte balance. Men jeg vil sige det sådan, at i valget mellem at gøre for meget eller gøre for lidt, så foretrækker jeg det første.

FacebookTwitter