Corona-tiltag, børn og politiet: Sådan vil regeringen fordele pengene i finansloven

Regeringen vil afsætte 9,2 milliarder til konsekvenserne af corona og 1,5 milliarder, som partierne kan forhandle om.

Grafik: Simone Cecilie Møller

Coronakrisen har stor betydning for dansk økonomi, og af samme årsag fylder den også en betydelig del i det forslag til finansloven, som regeringen har præsenteret i dag.

- Danmark står i den mest skrøbelige økonomiske situation siden Anden Verdenskrig, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) under præsentationen.

Der er derfor lagt op til en finanslov i krisens tegn. Forslaget indeholder nemlig en krisepulje - som regeringen kalder en krigskasse - på 9,2 milliarder kroner, der skal gå til økonomiske tiltag som følge af krisen.

I modsætning til sidste år, hvor partierne fik afsat en pulje på 2,1 milliarder kroner at forhandle om, vil regeringen i år afsætte 1,5 milliarder kroner i forhandlingsreserve. Der er med andre ord 600 millioner kroner færre at fordele ud på de mange ønsker, partierne måtte have at bruge penge på næste år.

Her får du et overblik over, hvad statens penge skal bruges på, hvis det står til regeringen.

1

'Krigskasse' med 9,2 milliarder kroner til coronatiltag

(Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Coronakrisen har tæret på dansk økonomi i en sådan grad, at der i 2021 skal afsættes 9,2 milliarder til at udbedre skaderne. Det er midlertidige penge og ikke varige, årlige udgifter for staten. Hvad alle pengene helt konkret skal bruges til, bliver ikke afklaret med regeringens forslag.

Men finansministeren forklarer, at regeringen vil bruge penge på sundhedsvæsenet og på dansk erhvervsliv, hvor de prioriterer at bekæmpe arbejdsløshed.

- Det er rigtig mange penge, der ligger klar til at hjælpe danske virksomheder. Og som ligger til vores sundhedsvæsen, der er udfordret. Der kan komme en vaccine, der skal bruges penge på. Vi ved ikke, hvad det er for en udfordring, vi står overfor, men vi har pengene klar, siger han.

- Vi har ikke lagt os fast på fordelingen. Men derfor har vi sat et solidt beløb af, siger han.

Det er dog afsat 70 millioner fra 2021 og frem til blandt andet en ny styrelse for forsyningssikkerhed, der skal sikre nok værnemidler og udstyr til fremtiden.

Også Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen vil få en saltvandsindstrøjtning, så beredskabet i fremtiden bliver styrket. Dog er der kun afsat penge til 2021 og 2022.

2

150 millioner til 'sæt børnene først'

(Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)

Et af Socialdemokratiets store valgløfter var at give børn en bedre barndom, og statsminister Mette Frederiksen bebudede samtidig, at hun vil være "børnenes statsminister".

Det vil regeringen forsøge at indfri med et udspil, der præsenteres i efteråret. Målet med det er at sikre bedre forhold for udsatte og anbragte børn og børn med særlige behov, og til det har de afsat 150 millioner kroner i 2021.

I 2022 stiger beløbet, og der skal afsættes 250 millioner til formålet, mens der i 2023 og 2024 afsættes 500 millioner.

Også dagtilbud og folkeskolen skal have et løft målrettet børn og unge med særlige behov samt tosprogede børn. Regeringen mener, at der årligt skal bruges 160 millioner kroner til det.

3

Ældrepleje og socialområdet

(Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Kompetencerne i ældreplejen skal løftes, mener regeringen, der vil afsætte 200 millioner kroner i både 2021 og 2022 til formålet for blandt andet at sikre, at de ”sårbare ældre” (…) ”mødes med værdighed og omsorg”.

Pengene skal foruden kompetenceudvikling bruges på en ”styrket opfølgningsindsats”.

Forslaget kommer efter en dokumentar sendt på TV 2, der ifølge flere eksperter påviste markante svigt af de ældre på to forskellige plejehjem.

Også hjemløse, mennesker med handicap og psykiske lidelser skal prioriteres, mener regeringen. Derfor vil de afsætte yderligere 50 millioner årligt fra 2021 til social-, sundheds- og arbejdsmarkedområdet.

4

Ingen højere afgift på sukker og ingen besparelser i DR

(Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)

Det bliver ikke dyrere at købe slik og chokolade. I hvert fald ikke, hvis regeringens forslag glider glat hen over forhandlingsbordet, når Folketingets partier sætter sig ned og forhandler.

For regeringen har fundet penge til at holde afgifterne i ro. Den slags koster penge, fordi regeringen ikke får de øgede indtægter som følge af de højere afgifter ind i statskassen.

Men tiden er ikke til højere afgifter, forklarede finansminister Nicolai Wammen på pressemødet, da forslaget blev lagt frem.

- Det er blandt andet, fordi vi har et erhvervsliv, der har nogle udfordringer lige nu. Vi har en stor forståelse for, at erhvervslivet kæmper en hård kamp, og vi har en fælles interesse i at bevare danske arbejdspladser, sagde han.

Før valget lød det ellers, at Socialdemokratiet ville lade afgifterne stige.

Partiet havde i deres økonomiske 2025-udspil ikke sat penge af til at fortsætte skattestoppet på en række af punktafgifterne, som blev indført at den tidligere VLAK-regering.

Også de kommende besparelser på DR – i alt 255 millioner kroner - foreslår regeringen, at DR slipper for – men det betales med den såkaldte forhandlingsreserve, som normalt er penge, de andre partier bag en finanslovsaftale kan råde over. Regeringen har altså ikke fundet pengene til det et andet sted.

Radio-kanalerne P6 og P8 står under alle omstændigheder til at få forlænget livet i 2022 igennem en tilførsel af 15 millioner kroner.

Kulturinitiativer generelt vil regeringen afsætte 50 millioner kroner årligt til.

5

Skat, politi og anklagermyndigheden

(Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Borgerne skal have tillid til systemet, mener regeringen. Derfor har de valgt at sætte penge af til Skatteministeriet, der har været igennem et genopretningsarbejde efter flere år med store problemer med blandt andet svindel og snyd med skattekroner.

Og så vil regeringen bringe politiet nærmere borgerne.

I alt er der afsat 2,1 milliarder kroner i 2021 til at styrke politiet og anklagemyndigheden. I det indgår en del af det udspil til en politireform, som regeringen præsenterede for en uge siden.

Også de danske fængsler skal have et løft. Der skal bruges 95 millioner på at skabe mere plads til flere indsatte.

6

Hvad med grøn omstilling?

(Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)

Særligt støttepartierne har kritiseret regeringens forslag for, at der mangler penge til grøn omstilling i regeringens forslag.

Den kritik er finansministeren uenig i.

- Vi afsætter 9,2 milliarder kroner til virkningerne af corona. Men det skal vi tænke sammen med den klimaudfordring, vi står med, siger finansministeren. - De investeringer, vi står med, kan i høj grad have et grønt perspektiv. Derudover lavede vi lige før sommerferien aftaler med Folketingets partier om affald, energi, industri, hvor vi besluttede at vi skal se på en grøn skattereform. Her i løbet af i år, skal vi kigge på transport og landbrug.

Nicolai Wammen fremhæver, at regeringen har har afsat 750 millioner kroner til klimaforskning. Det er penge, regeringen vil hente fra krigspuljen til coronatiltag.

- Herudover er der i finansloven lagt op til, når det gælder forskning, at vi styrker den på det grønne. Også i forhold til vores udviklingsbistand og indsats i forhold til biodiversitet. Det er helt fair, der er partier, der ønsker ting ud over det, regeringen har lagt frem. Men der er en meget klar grøn tråd i det, regeringen har præsenteret, siger han.

7

Færre penge at forhandle om

(Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

For at regeringen kan få vedtaget sit forslag, skal et flertal af Folketingets partier bakke op. Derfor er der altid en forhandlingsreserve afsat til partiernes ønsker.

Regeringen lægger op til, at der skal være færre penge for partierne at forhandle om, end der var sidste år. 1,5 milliarder kroner er sat af til en forhandlingsreserve mod sidste års 2,1 milliarder kroner. Der bliver derfor ikke plads til at indfri alle partiernes ønsker, lyder det fra finansministeren.

Og hvad skal de penge så gå til, hvis det står til regeringen?

De penge skal dække blandt andet partiernes ønsker til klimaspørgsmål, velfærdsønsker og - det er også et krav fra flere af støttepartierne - at stoppe besparelserne på Danmarks Radio.

8

Hvor kommer pengene fra?

(Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Finansloven i sin helhed finansieres af skatter og afgifter, som vi danskere betaler.

Regeringen budgetterer med et underskud på 0,5 procent af bruttonationalproduktet, bnp - og dermed balancerer den med sit finanslovsforslag for 2021 på kanten af, hvor stort et underskud på de offentlige finanser, den må budgettere med i forhold til budgetloven.

Her må det offentlige underskud højst være på 0,5 procent af bnp, som er værdien af Danmarks samlede tjenester og ydelser.

Samtidig skaffer regeringen nogle ekstra penge til sit forslag ved populært sagt at bruge nogle penge, som egentlig først er i statens økonomiske råderum senere.

Hvad mener de andre partier så om forslaget? Det kan du få et overblik over her:

Forslaget til finansloven skal i de kommende måneder forhandles på plads mellem partierne, og finansloven skal være vedtaget af et flertal i Folketinget inden jul, så den kan træde i kraft ved årsskiftet.