Dagpengemodtagere og syge rammes også: Kommuner må ikke anvise til 55 områder

Kommunerne må ikke længere anvise borgere på en række offentlige ydelser til en række udsatte boligområder.

I alt 55 udsatte boligområder bliver ramt af nye og strammere udlejningsregler, hvis en boligsøgende modtager offentlige ydelser. Her er det Gadehavegård i Høje Taastrup. (Arkivfoto) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Med en ny politisk aftale skal det ikke længere være muligt at flytte ind i et af Danmarks 16 mest udsatte boligområder, hvis man modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp.

Men det er ikke kun de 16 udsatte boligområder, der får nye udlejningsregler.

Faktisk er der yderligere 39 udsatte boligområder, hvor der bliver strammet på reglerne for udlejning til boligsøgende, der modtager offentlige ydelser.

Kommunerne må ikke længere anvise til en bolig i et af de udsatte område, hvis en boligsøgende i seks sammenhængende måneder har modtaget en af følgende ydelser:

Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

Det skriver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i et dokument, der blev udgivet med den politiske delaftale på ghettoområdet, der blev indgået i onsdags.

Og med de to aftaler tilsammen flyder bægeret over for Palle Adamsen, der er formand for Danmarks Almene Boliger og direktør i Lejerbo.

- Vi taler om alt i alt 55 områder, hvor der bor 110.000 mennesker. Der har man sat et hegn op, så man i virkeligheden har sagt til kommunerne, at der kan de heller ikke anvise boliger til folk, der for eksempel er på dagpenge.

- Det betyder i realiteten, at hverken den arbejdsløse sosu-assistent eller den arbejdsløse akademiker kan få anvist en bolig af kommunen i de områder. Der synes jeg, at man er gået for vidt, siger Palle Adamsen.

- Vi har jo ingen ledige boliger

Palle Adamsen mener, at de nye regler kommer til at give kø ved skranken hos de forskellige kommuner.

- Der bliver rigtig mange, der ikke kan få anvist en bolig ad de normale kanaler. Så skal kommunerne klare det på en anden måde. De vil så komme til de almene boligorganisationer. Vi vil selvfølgelig hjælpe alt hvad vi kan. Men vi har ingen ledige boliger, siger han.

Det er regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, der står bag aftalerne.

Og de seneste dages delaftaler er blot et par af mange aftaler på området, der kommer, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale bebudede, at han ville have et ghettofrit Danmark inden 2030.

Palle Adamsen frygter, at de strammere regler kommer til at betyde, at folk der af egen drift har skrevet sig på venteliste til en almen bolig, bliver sendt bag i køen, fordi kommunen skal bruge boligen.

- Det vil sige, at dem, der har stået på venteliste i mange år, vil kunne se for sig, at der går endnu længere tid, før de kan få anvist en bolig.

- Det synes jeg ikke er okay. Og jeg synes, at man er gået alt, alt for langt i forhold til den dagsorden, som Lars Løkke Rasmussen satte i sin nytårstale, siger han.

- Kan jo så bosætte sig andre steder

Beskæftigelsesminister Troels Poulsen (V) forklarede i dag, at målet med at forbyde folk på kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp at bo i de 16 "hårde ghettoer" er at fjerne sorte pletter på danmarkskortet.

Han kalder aftalen for en "håndsrækning" til dem, der i dag lever på overførselsindkomster og mener, at initiativet på sigt vil give en mere blandet beboersammensætning i områderne.

Hvad med dem, der i dag er på kontanthjælp og står øverst på ventelisten til at få en bolig i et af de her områder, hvad skal der ske dem?

- Ja, de kan jo så bosætte sig andre steder, siger Troels Lund Poulsen.

Men sådan ser det ikke nødvendigvis ud, hvis man bevæger sig udenfor Christiansborgs mure, påpeger Palle Adamsen:

- Vi har jo ikke ledige boliger. Vi har fuldt udlejet. Og det er jo det, der giver problemerne på boligmarkedet.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skriver dog i aftalen fra i onsdags, at kommunalbestyrelsen skal anvise en ledig bolig i et af de 39 udsatte områder, hvis der "ikke er mulighed for at anvise en borger med et påtrængende boligsocialt behov til et boligområde, der ikke er ghettoområde eller omfattet af kombineret udlejning."

De 39 udsatte boligområder, kommuner ikke må anvise til

  • Lundtoftegade, København

  • Aldersrogade, København

  • Sjælør Boulevard, København

  • Gadelandet/Husumgård, København

  • Bispeparken, København

  • Stærevej mv, København

  • Degnegården mv, København

  • Hørgården, København

  • Helsingør Syd, Helsingør

  • Askerød, Greve

  • Charlotteager, Høje Taastrup

  • Rønnebærparken/Æblehaven, Roskilde

  • Vandtårnsparken mv, Næstved

  • Lindholm, Guldborgsund

  • Højstrupvej-kvarteret, Odense

  • Solbakken mv, Odense

  • Ejerslykke, Odense

  • Korsløkkearken Øst, Odense

  • Byparken/Skovparken, Svendborg

  • Nørager/Søstjernevej m.fl., Sønderborg

  • Præstebakken/Syrenparken, Esbjerg

  • Hedelundgårdparken, Esbjerg

  • Høje Kolstrup, Aabenraa

  • Søndermarksvej mv, Fredericia

  • Sønderbro, Horsens

  • Løget By, Vejle

  • Holtbjerg, Herning

  • Trekanten, Holstebro

  • Glarbjergvej-området, Randers

  • Gammel Jennumparken, Randers

  • Resedavej/Nørrevang II, Silkeborg

  • Højvangen, Skanderborg

  • Skovgårdsparken, Aarhus

  • Langkærparken, Aarhus

  • Havrevej, Thisted

  • Ellekonebakken, Viborg

  • Blå -, Fyr -, Ravn - og Hvidkildevej, Aalborg

  • Løvvangen, Aalborg

  • Sebbersundvej mv, AalborgKilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Facebook
Twitter