Der har aldrig været varmere på kloden, end der har været i år.
Det viser flere analyser, der dermed giver den gennemsnitlige varmerekord for jorden til juli måned 2023.
Men selvom der er tale om en ny rekord, så kommer tallene ikke bag på Dan Jørgensen, der er minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
- Det er en tendens, vi har set, og vi kan sikkert også desværre se frem til, at det bliver endnu værre. Måske allerede næste år eller året efter igen.
Og de stigende temperature skyldes særligt én ting, siger ministeren.
- Vi har simpelthen ikke gjort nok globalt set for at nedbringe den globale opvarmning.
- Alle alarmklokker bimler og bamler.
En opgave for de store udledere
Lige nu er Dan Jørgensen i Indien, hvor han deltager i G20-forhandlinger om klima og miljø med verdens største økonomier. Og det er blandt andet til internationale ministermøder som disse, at Danmark skal skubbe på for at få gang i den globale grønne omstilling, lyder det fra ministeren.
- Det er en chance for os til forhåbentligt at være med til at presse nogle af de allerstørste udledere i verden i den rigtige retning.
Dan Jørgensen udpeger i den forbindelse tre lande.
- Det er klart, at hvis vi skal holde os under 1,5 grader i temperaturstigningen, så er der nogle meget store udledere i verden, som skal reducere deres udledninger meget mere, end de gør i dag. Det er Kina, Indien og USA.
Herhjemme i Danmark er opgaven også klar, lyder det fra ministeren.
- Vi skal som et lille land gå forrest ved selv at sætte os nogle høje målsætninger og selvfølgelig også være med til at udvikle den teknologi og de løsninger, andre lande kan bruge.
Danmark skal gå forrest
Det er langt fra første gang, at en minister siger, at Danmark skal være et af de lande, der går forrest i klimakampen.
Samtidigt viser undersøgelser, at hvis man ser på de danske CO2-udledninger per indbygger, så bevæger Danmark sig mod fortroppen.
For en nylig norsk undersøgelse viser, at Danmark er blandt top 20 procent af lande i verden, der har det højeste klimaaftryk.
Dan Jørgensen. Danmark ligger i toppen af listen som et af de lande, der udleder mest CO2 per indbygger. Er der ikke et stort behov for, at vi også kigger indad?
- Det er klart, at uanset hvor meget et lille land som Danmark reducerer, så er det ikke det, der kommer til at få en stor indflydelse på planeten.
- Danmark er et af de rigeste lande i verden, og derfor har vores indbyggere selvfølgelig et højere aftryk, end for eksempel en inder eller en kineser har.
Derudover peger ministeren også på, at den danske eksport af grøn teknologi, som blandt andet vindmøller, også bidrager til den høje CO2-udledning.
- Når vi så alligevel går forrest og rent faktisk gerne vil være et foregangsland, så er det fordi, vi skal udvikle nogle af de metoder og teknologier, som andre lande kan bruge, siger han.
Vil det ikke gøre dit job nemmere, når du skal overbevise andre om at følge de danske grønne fodspor, hvis du samtidigt kan bakke det op med, at vi per indbygger har et lavt klimaaftryk?
- Nej. Der er ikke nogen lande i verden, som er i gang med at udvikle sig nu, som ikke ønsker at blive rigere og ønsker at deres indbyggere kan få en højere levestandard.
- Derfor skal Danmark gå forrest og vise andre lande, at man godt kan udvikle sig og samtidigt reducere sine CO2-udledninger. Det er vi allerede godt i gang med i Danmark, hvor vi formentligt har den mest ambitiøse klimalov i verden, hvor vi vil reducere med 70 procent, uden det kommer til at gå ud over vores levestandard.
Krisementaliteten mangler
Juli måned har i år været kendetegnet af ekstremt vejr, hvor rekordhøje temperature og skovbrande har hærget flere steder i verden.
Og det har fået flere klimaordførere på Christiansborg til at kræve øjeblikkelig handling fra regeringen. De savner den samme krisementalitet overfor klimakrisen, som der var, da verden skulle kæmpe mod covid-19.
Hvorfor gør man ikke lige så meget i klimakampen, som man gjorde under coronakrisen?
- Der er tale om to fuldstændigt forskellige former for kriser. Det, vi gjorde under corona, var en akut omstilling af vores samfund i en begrænset periode.
Men er der ikke også brug for akut handling i klimakrisen?
- Der er brug for en mere fundamental omstilling af vores samfund, og det gælder globalt. Det er ikke nok kun at gøre noget, der er holdbart i et år, og så gå tilbage til, hvordan samfundet var før.
- Når det er sagt, kunne jeg godt ønske mig mere af den samme krisebevidsthed. Det er ikke alle lande, der endnu helt har indset, hvor stor en krise klimaet står i.