Danmark får kritik for manglende regler mod korruption i Folketinget - igen

Siden 2014 er Danmark blevet opfordret til at indføre nye tiltag for at bekæmpe korruption blandt politikere.

Der er ikke tilstrækkelige regler for at forhindre korruption blandt folketingsmedlemmer, mener Europarådets antikorruptions-folk. Arkivbillede. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

Danmark får igen kritik for ikke at gøre nok for at forhindre korruption blandt politikere.

Det er Greco - Europarådets enhed for bekæmpelse af korruption - der i en ny rapport konkluderer, at Danmark trods flere års opfordringer ikke har indført en række initiativer til at forhindre korruption.

- Greco beklager igen, at der ikke er blevet rapporteret et eneste nyt tiltag fra Folketinget for at indføre anbefalinger vedrørende folketingsmedlemmer, skriver de i rapporten.

Kritikken af de danske regler stammer helt tilbage fra 2014, hvor Greco kom med seks anbefalinger til, hvor der skulle strammes op.

Siden er kun to af anbefalingerne, der handlede om dommere og anklagere, blevet helt gennemført, mens resten om politikere enten slet ikke eller kun delvist er gennemført.

Siden har Greco ad flere omgange gentaget opfordringen til at indføre nye regler.

Interessekonflikter og 'code of conduct'

Danmark får blandt andet kritik for ikke at have indført et sæt etiske retningslinjer - et "code of conduct" - for folketingsmedlemmer.

Greco har også anbefalet, at Danmark indfører et krav om, at folketingsmedlemmer skal oplyse, når der er risiko for, at de har en interessekonflikt i en specifik sag.

Det har Danmark heller ikke gjort med henvisning til, at det kan man ikke inden for Grundlovens rammer.

Som resultat af den første kritik i 2014 indførte man i 2015 et krav om, at folketingsmedlemmer skal registrere og offentliggøre deres økonomiske interesser.

Gør de ikke det, er der dog ingen anden konsekvens, end at deres navn ryger på en liste over medlemmer, der ikke har gjort det.

Men Greco vil have ordningen udviklet og udvidet, og det har Danmark heller ikke gjort.

I rapporten bemærker de da også, at det efterhånden er længe siden, Danmark første gang blev opfordret til at indføre nye regler.

De manglende fremskridt efter mere end otte år er "meget skuffende og i kontrast til andre Greco-lande", lyder det i rapporten, der stempler den danske indsats som "utilfredsstillende."

Danmark har afvist

Greco satte i 2018 Danmark på listen over lande, der ikke levede op til organisationens regler.

Ved den seneste opgørelse i år var kun seks lande i samme kategori af modvillighed som Danmark på den liste: Bosnien-Hercegovina, Moldova, Polen, Tjekkiet, Tyrkiet og så Danmark.

Lige så tit som Greco har gentaget kritikken, har Danmark afvist at gøre mere ved reglerne.

Tidligere formænd for Folketinget har gang på gang forsvaret de danske regler, blandt andet med henvisning til, at det ikke kan lade sig gøre på grund af Grundloven.

I 2021 sagde daværende formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen sådan her:

- Folketinget har flere gange gjort rede for vores initiativer og den danske tradition. For det første vil det være problematisk i forhold til Grundloven at fastsætte regler for, hvordan folketingsmedlemmer skal udøve deres hverv.

- For det andet har vi i Danmark en politisk tradition, hvor det er et tillidshverv at være valgt til Folketinget. Hos os står man til ansvar over for vælgerne. Og endelig er en fri og uafhængig presse bedst til at holde øje med eventuelle interessekonflikter, siger han i en skriftlig kommentar.

Rapporten fra Greco siger dog ikke noget om, om der rent faktisk er korruption blandt folketingsmedlemmer eller i Danmark generelt.

I januar i år toppede Danmark for femte år i træk listen over mindst korrupte lande i verden hos antikorruptionsorganisation Transparency International.