Danmark får sin første kvinde som Nato-ambassadør

Liselotte Kjærsgaard Plesner bliver i 2018 Danmarks første kvindelige ambassadør i Nato.

Liselotte Plesner (arkivfoto). (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Lige nu er Liselotte Kjærsgaard Plesner Danmarks nuværende ambassadør i Østrig.

Men i 2018 bliver hun Danmarks første kvindelige ambassadør i Nato.

Hun afløser Michael Zilmer-Johns, som bliver ny protokolchef i Udenrigsministeriet.

Alt det står fast, efter at Udenrigsministeriets ambassadørrokade for 2018 er faldet på plads.

Der bliver rokeret på en række ambassadørposter i udetjenesten i september 2018. Der vil også ske skifte på en række chefposter på Asiatisk Plads i København, hvor Udenrigsministeriet har adresse.

Flere kvinder end mænd i UM-direktionen

Rokaden for 2018 har været en stor kabale at få lagt med godt 50 stillinger i spil, skriver ministeriet på sin hjemmeside.

Rokaderne betyder, at Udenrigsministeriets direktion per 1. januar 2019 for første gang vil bestå af flere kvinder end mænd.

Det sker med udnævnelsen af Trine Rask Thygesen som direktør for udviklingspolitik. Hun afløser Martin Bille Hermann. Han bliver Danmarks nye faste repræsentant ved FN i New York.

Danmarks nuværende faste repræsentant ved FN i New York er Ib Petersen. Han vender hjem som centerchef for Borgerservice og Kommunikation, der er Udenrigsministeriets primære kontaktpunkt for danske borgere i ind- og udland.

Ib Petersen afløser René Dinesen, som bliver ny ambassadør i Wien i stedet for Liselotte Kjærsgaard Plesner.

Carsten Søndergaard, der lige nu er ambassadør i Dublin, får den vigtige stilling som ambassadør i Moskva. Her afløser han Thomas Winkler, der fortsætter som ambassadør i canadiske Ottawa.

Her er de nye ambassadører:

  • Abu Dhabi, Forenede Arabiske Emirater

  • Ny ambassadør Franz-Michael Skjold Mellbin, ambassadør i Udenrigsministeriet. Ambassadør Merete Juhl bliver ny ambassadør i Beirut.

  • Abuja, Nigeria

  • Ny ambassadør Jesper Kamp, Istanbul. Der er tale om en ny chefudnævnelse. Ambassadør Torben Gettermann hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

  • Addis Ababa, Etiopien

  • Ny ambassadør Karin Poulsen, Udenrigsministeriet. Der er tale om en ny chefudnævnelse. Ambassadør Mette Thygesen hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

  • Athen, Grækenland

  • Ny ambassadør Klavs Arnoldi Holm, OECD i Paris. Ambassadør Michael Braad hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

  • Bamako, Mali

  • Ny ambassadør Marianne Kress, Bamako. Der er tale om en ny chefudnævnelse. Ambassadør Winnie Estrup Petersen bliver ny ambassadør i Dhaka.

  • Beirut, Libanon

  • Ny ambassadør Merete Juhl, Abu Dhabi. Ambassadør Svend Wæver hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

  • Bogota, Colombia

  • Ny ambassadør Mogens Pedersen, Kampala. Ambassadør Lars Steen Nielsen bliver ny ambassadør i Mexico.

  • Brasilia, Brasilien

  • Ny ambassadør Nicolai Prytz, Shanghai. Ambassadør Kim Højlund Christensen bliver ny ambassadør i Hanoi.

  • Bruxelles, Belgien

  • Ny ambassadør Karsten Vagn Nielsen, Bukarest. Ambassadør Louise Bang Jespersen er hjemkaldt til Udenrigsministeriet.

  • Bruxelles, Danmarks faste repræsentant ved Det Nordatlantiske Råd (NATO)

  • Ny ambassadør Liselotte Kjærsgaard Plesner, Wien. Ambassadør Michael Zilmer-Johns hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

  • Buenos Aires, Argentina

  • Ny ambassadør Søren Vøhtz, kontorchef i Udenrigsministeriet. Ambassadør Grete Sillasen får tjenestefrihed.

  • Bukarest, Rumænien

  • Ny ambassadør Søren Jensen, pt. tjenestefrihed. Ambassadør Karsten Vagn Nielsen bliver ny ambassadør i Bruxelles.

  • Dhaka, Bangladesh

  • Ny ambassadør Winnie Estrup Petersen, Bamako. Ambassadør Mikael Hemniti Winther hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

  • Dublin, Irland

  • Ny ambassadør Uffe Balslev, kontorchef i Udenrigsministeriet. Ambassadør Carsten Søndergaard bliver ny ambassadør i Moskva.

  • Genève, Danmarks faste repræsentant ved De Forende Nationer Kontor (FN)

  • Ny ambassadør Morten Jespersen, centerchef i Udenrigsministeriet. Ambassadør Carsten Staur bliver Danmarks nye faste repræsentant ved OECD i Paris.

  • Hanoi, Vietnam

  • Ny ambassadør Kim Højlund Christensen, Brasilia. Ambassadør Charlotte Laursen bliver ny ambassadør i Helsingfors.

  • Helsingfors, Finland

  • Ny ambassadør Charlotte Laursen, Hanoi. Ambassadør Jette Nordam får tjenestefrihed med henblik på at tiltræde som hofdame for H.M. Dronningen.

  • Kabul, Afghanistan

  • Ny ambassadør Nicolaj A. Hejberg Petersen, kontorchef i Udenrigsministeriet. Ambassadør Jakob Brix Tange hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

  • Lissabon, Portugal

  • Ny ambassadør Lars Faaborg-Andersen, ambassadør i Udenrigsministeriet. Ambassadør Michael Suhr hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

  • Madrid, Spanien

  • Ny ambassadør Jens Kisling, centerchef i Udenrigsministeriet. Ambassadør John Nielsen bliver ny ambassadør i Yangon.

  • Mexico, Mexico

  • Ny ambassadør Lars Steen Nielsen, Bogota. Ambassadør Henrik Bramsen Hahn forflyttes til Washington som stedfortræder og personligt udnævnt ambassadør.

  • Moskva, Rusland

  • Ny ambassadør Carsten Søndergaard, Dublin. Ambassadør Thomas Winkler bliver ny ambassadør i Ottawa.

  • New York, Danmarks faste repræsentant ved De Forenede Nationer (FN)

  • Ny ambassadør Martin Bille Hermann, direktør i Udenrigsministeriet. Ambassadør Ib Petersen hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

  • Ottawa, Canada

  • Ny ambassadør Thomas Winkler, Moskva. Ambassadør Niels Boel Abrahamsen hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

  • Paris, Danmarks faste repræsentant ved OECD

  • Ny ambassadør Carsten Staur, FN i Genève. Ambassadør Klavs Arnoldi Holm bliver ny ambassadør i Athen.

  • Pretoria, Sydafrika

  • Ny ambassadør Tobias Elling Rehfeld, centerchef i Udenrigsministeriet. Ambassadør Trine Rask Thygesen hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

  • Rabat, Marokko

  • Ny ambassadør Nikolaj Harris, Udenrigsministeriet. Der er tale om en ny chefudnævnelse. Ambassadør Jørgen Molde hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

  • Santiago, Chile

  • Ny ambassadør Jens Godtfredsen. Der er tale om en ny chefudnævnelse. Ambassadør Jesper Fersløv Andersen hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

  • Shanghai, Kina, generalkonsulat

  • Ny generalkonsul Jakob Linulf, Beijing. Der er tale om en ny chefudnævnelse. Generalkonsul Nicolai Prytz bliver ny ambassadør i Brasilia.

  • Silicon Valley, USA, generalkonsulat (nyoprettet chefstilling)

  • Ny generalkonsul Katrine Paaby Joensen, Udenrigsministeriet. Der er tale om en ny chefudnævnelse.

  • Washington (stedfortræder), USA

  • Ny stedfortræder og personligt udnævnt ambassadør Henrik Bramsen Hahn, Mexico. Ambassadør Lars Bo Møller hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

  • Wien, Østrig

  • Ny ambassadør René Dinesen, centerchef i Udenrigsministeriet. Ambassadør Liselotte Kjærsgaard Plesner bliver Danmarks nye faste repræsentant ved NATO.

  • Yangon, Myanmar

  • Ny ambassadør John Nielsen, Madrid. Ambassadør Peter Lysholt Hansen hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

/ DR Nyheder /