Danmark i toppen af EU-lande med flest opholdstilladelser

Danmark ligger nummer fire på listen over de EU-lande, der sidste år gav flest flygtninge opholdstilladelse i forhold til indbyggere.

Syriske flygtninge forsøger at holde varmen i en flygtningelejr i Syrien. Syriske flygtninge er den gruppe, der sidste år fik flest opholdstilladelser i Danmark. (Foto: Betina Johnbeck)

3889.Så mange gav Danmark opholdstilladelse i 2013. Det placerer Danmark på en niendeplads af de EU-lande, der sidste år tildelte flest ophold.Men tager man forbehold for antallet af indbyggere i de respektive lande, så ser listen noget anderledes ud for Danmark.Eksempelvis gav vores naboer i Tyskland opholdstilladelse til mere end 26.000 i 2013, men de når ikke Danmarks niveau, hvis man korrigerer tallet i forhold til landets population.

Tyskerne tildelte sidste år opholdstilladelse til godt 327 flygtninge per én million indbyggere, mens Danmark gav ophold til over dobbelt så mange: 694 flygtninge per million indbyggere i landet.Sverige giver flere opholdEt andet af de lande, vi normalt sammenligner os med, Sverige, ligger helt i top målt både på antal udstedte opholdstilladelser, men også i forhold til befolkningsstørrelsen.Hele 28.215 fik opholdstilladese i Sverige i 2013, og justerer man for, at de er en anelse flere mennesker end os, så svarer det til, at godt 2.950 fik ophold per million svenskere.Topscoreren på listen er den lille middelhavsnation Malta, der med opholdstilladelser til 1610 personer og under en halv million indbyggere, ender på ophold til 3820 personer per en million indbyggere.Tallet deler partierneOg at Danmark ligger på en fjerdeplads over dem, der giver ophold til flest i forhold til størrelse, er ikke en god ting.Det mener Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen.- Det understøtter det synspunkt, at vi modtager vildt mange flygtninge i Danmark. Hvis regeringen ikke finder en måde at bremse tilstrømningen på, betyder det, at vi river vores land fra hinanden, siger Martin Henriksen.Anderledes forholder man sig til tallet hos De Radikale.Her mener partiets udlændingeordfører, Marlene Borst Hansen, at Danmark tager et nødvendigt ansvar i forhold til blandt andet de flygtninge, der kommer til fra uroplagede lande som Syrien.- Danmark ligger, hvor vi skal. Vi fører en ordentlig udlændingepolitik, og vi tager et globalt ansvar. Det er helt rimeligt i forhold til de ressourcer, vi har i Danmark, siger Marlene Borst Hansen.

Facebook
Twitter