Danmark - og resten af Nato - vil følge USA ud af Afghanistan inden 11. september

20 års militær indsats er på vej mod en afslutning efter præsident Bidens beslutning.

Nato-soldater efterforsker et selvmordsangreb i Afghanistans hovedstad Kabul i september 2019. (Foto: OMAR SOBHANI © Scanpix)

Danmarks næsten 20 år lange militære indsats i Afghanistan nærmer sig en afslutning.

Det kunne udenrigsminister Jeppe Kofod (S) meddele efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn onsdag aften.

- Nu er vi ved et sted, hvor vi gradvist kan foretage den militære tilbagetrækning i fællesskab i Nato-alliancen med amerikanerne. Og vi er et sted, hvor vi vil gøre det her i den kommende tid frem mod 11. september i år, siger Jeppe Kofod.

Den danske udmelding kommer, efter USA's præsident Joe Biden har besluttet, at de amerikanske soldater skal være ude af Afghanistan inden 11. september.

- Vi kan ikke fortsætte cirklen med at forlænge og udvide vores militære tilstedeværelse i Afghanistan i håbet om at skabe de ideelle forhold for vores tilbagetrækning, siger Biden i en tale i Det Hvide Hus.

Amerikanernes beslutning kom frem i går, og i dag har Natos forsvars- og udenrigsministre så besluttet at følge trop på et virtuelt møde, skriver Reuters.

135 soldater tilbage

De danske soldater i Afghanistan er en del af missionen Resolute Support Mission, som Nato leder. Missionen har til opgave at træne, rådgive og støtte det afghanske sikkerhedsapparat.

Missionen består af omkring 10.000 soldater fra 36 lande. Cirka 135 af soldaterne kommer fra Danmark.

USA yder det største bidrag i absolutte tal med 2.500 soldater. For nylig kom det frem, at amerikanerne har yderligere cirka 1.000 soldater fra specialstyrker i landet.

Danmark har ikke haft kamptropper i Afghanistan siden udgangen af 2014. Cirka 12.000 danske soldater har været udsendt til Afghanistan, hvoraf nogle har været udsendt flere gange.

Danmark har mistet 44 soldater i forbindelse med indsatsen.

Den seneste begravelse af en dansk soldat, der havde mistet i Afghanistan. Den 39-årige oversergent René Brink Jakobsen blev dræbt af en vejsidebombe 2. januar 2013. (Foto: Joachim Adrian)

Skjulte Osama bin Laden

Det er langtfra tilfældigt, at Joe Biden har valgt datoen 11. september som slutdato i Afghanistan.

Det var som bekendt denne dato, at terrorbevægelsen al-Qaedas angreb USA i 2001.

Angrebet mod New York og Washington D.C. førte til den amerikanske invasion i Afghanistan, hvor den islamistiske bevægelse Taliban havde magten.

Lederen af al-Qaeda, Osama bin Laden, opholdt sig i Afghanistan, og USA angreb landet, da Taliban nægtede at udlevere terrorlederen. Folketinget i Danmark besluttede at gå med i krigen i december 2001.

Islamisterne blev hurtigt fordrevet, men de omdannede sig til en oprørshær, som lige siden har udkæmpet en krig, der er den længstvarende i USA's historie.

Trumps deadline

Taliban mener, at slutdatoen 11. september er uacceptabel. Bevægelsen anfører, at amerikanerne har forpligtet sig til at trække soldaterne ud senest 1. maj.

Det står der nemlig i den fredsaftale, som Taliban indgik med præsident Donald Trumps regering.

På Trumps vagt indledte USA i 2018 hemmelige fredsforhandlinger med Taliban i Qatar. Forhandlinger kom i stand, fordi amerikanerne gav en markant indrømmelse: Den afghanske regering, som Taliban opfatter som en marionet for USA, skulle ikke deltage.

USA's fredsudsending i Afghanistan, Zalmay Khalilzad, giver håndslag på fredsaftalen med Talibans forhandlingsleder, Mullah Abdul Ghani Baradar, i Doha 29. februar 2020. (Foto: IBRAHEM ALOMARI © Scanpix)

Møderne i Doha var ifølge insidere præget af mistillid og paranoia. Men parternes fælles mål om et amerikansk exit holdt forhandlingerne i live.

Fredsaftalen blev underskrevet i februar 2020. Taliban forpligtede sig til ikke at yde beskyttelse til terrorister, at indlede fredsforhandlinger med den afghanske regering samt nogle ret vage formuleringer om at reducere voldshandlinger.

USA skulle løslade fanger, hæve sanktioner og vigtigst af alt: Trække landets soldater ud inden for 14 måneder. Det er altså her, datoen 1. maj 2021 kommer fra.

I et af sine første interview som præsident tilkendegav Joe Biden, at det ville blive svært at holde deadlinen.

Lyt til 'Verden ifølge Gram' om fredsforhandlingerne i Afghanistan:

Rettelse: Det fremgik tidligere, at 43 danske soldater er døde i Afghanisation, men ifølge Forsvarsministeriets Personalestyrelse er der tale om 44.

FacebookTwitter