Danmark sender fregat til Afrika i kampen mod pirater

Dansk krigsskib med 160 mand og helikopter skal patruljere i Guineabugten.

Besætningen fra Esbern Snare sprænger et moderskib for pirater i luften i Adenbugten. (Arkivfoto) (Foto: © Forsvaret, Forsvaret)

Piraterne er stadig et problem til søs også for de danske skibe. Og særligt Guineabugten ud for kysten i det vestlige Afrika er hårdt ramt af angreb og kidnapninger.

Siden november er tre danske skibe blevet angrebet af pirater, og nu sætter Danmark ind med en fregat med en besætning på 160 mand. Det siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

- Vi ser desværre flere og flere piratangreb i området, og derfor er sikkerheden for dem truet. Derfor bliver vi nødt til at gøre noget, siger hun.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) præsenterede planen om at sende et dansk krigsskib afsted for at beskytte mod pirateri. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var også til stede. (Foto: © Dr, dr)

Det er ikke en del af en FN-mission, og det står ikke klart, om andre lande vil følge trop og deltage i en mission, der minder om den, der er i Adenbugten ud for Somalia. Et andet farvand, der er hårdt plaget af pirateri.

- Vi er en stor søfartsnation, og det er baggrunden for, at vi løfter vores ansvar. Det er nødvendigt at gøre noget, og derfor går vi nu først, men vi håber, at der er en række andre lande, der også vil støde til, for det er nødvendigt, hvis vi for alvor vil bekæmpe det her problem, siger hun.

Sidste år blev 135 søfolk kidnappet verden over, ifølge International Maritime Bureau. 95 procent af kidnapningerne skete i Guineabugten. Dog har angrebene på de danske skibe ikke ført til kidnapninger.

Det er et bredt flertal, der står bag aftalen, men Enhedslisten kan ikke støtte op.

Årsagen er, at det sker uden FN's opbakning, siger forsvarsordfører Søren Søndergaard.

- Vi synes, at det er helt afgørende, at der et FN-mandat for den type missioner, siger han.

Han glæder sig over, at Norge tilsyneladende er i gang med at sikre et FN-mandat til en mission i Guineabugten.

- Det må være grundlaget, at det er det internationale samfund, der opretholder lov og orden på havene og forhindrer pirater i at kapre skibe, siger Søren Søndergaard.

I Danske Rederier vækker det stor glæde, at Danmark nu kaster sig ind i kampen for at beskytte handelsskibene i området.

- Af hjertet tak til regeringen for at have lyttet til vores store bekymringer om sikkerheden for vores søfolk og skibe i Guineabugten, siger brancheorganisationens administrerende direktør, Anne H. Steffensen.

Der er konstant mange danske skibe i området, og senest i torsdags blev et handelsskib - dog ikke et dansk - udsat for et voldsomt angreb, fortæller hun.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at situationen har holdt vores søfolk og rederichefer vågne om natten.

- Ingen søfolk skal gå bange på arbejde, og alle skal føle sig sikre på at komme hjem igen, siger hun.

Første skridt

En enkelt fregat kan virke som en dråbe i havet, når opgaven er at beskytte så mange skibe i et udstrakt farvand.

Derfor er det afgørende, at Danmark ikke skal løfte opgaven alene, siger forsvarsminister Trine Bramsen.

- Der er positive tilkendegivelser fra en række andre store søfartsnationer, men nu hviler ansvaret også på deres skuldre i forhold til at sende et bidrag. Vi har taget første skridt,siger hun.

Professionalisering af pirateri

Danmark har før sendt skibe ud for at beskytte dansk skibsfart langt fra egne kyster. Blandt andet i Adenbugten ud for Somalia.

Et område, der geografisk var meget mere omfangsrigt, og derfor er opgaven for en enkelt dansk fregat ikke helt så håbløs, som den umiddelbart kan tage sig ud.

Det vurderer Anders Puck Nielsen, der er analytiker ved Forsvarsakademiets Center for Maritime Operationer.

- Der er måske ikke behov for så mange skibe på samme tid, og derfor kan et enkelt dansk skib godt gøre en forskel, mens det er dernede, siger han.

Situationen i Guineabugten er i øjeblikket så alvorlig, at det handler om 'at få sat en prop i hullet'.

Ikke mindst fordi piraterne også hele tiden forfiner deres metoder og udstyr.

- De ser ud til at blive mere og mere professionelle, og det bliver mere sofistikerede former for angreb, de laver. Det sker længere fra kysten og fra nogle større og større moderskibe, og lige præcis i forhold til det kan det godt gøre en forskel med sådan et skibsbidrag, siger Anders Puck Nielsen.

Fregatten skal sejle mod Guineabugten i november og vende hjem i marts næste år. Der sendes også en Seahawk-helikopter med skibet, der vil have mellem 160 og 175 besætningsmedlemmer.