Danmark skal tage del i EU-asylbyrde

Danmark står i et nyt EU-forslag til at skulle behandle flere asylansøgninger for at aflaste overbebyrdede EU-lande.

Asylpakken, som EU-Kommissionen foreslog i sidste måned, skal tillade lande med store asylbyrder, det kunne være Sverige, Malta eller Frankrig, at afvise at tage asylansøgere retur fra Danmark og andre EU-lande. (© DR)

Danmark fik for tre år siden en aftale med de andre EU-lande om at deltage i EU's fælles asylregler der bestemmer, hvilket land der skal tage imod og behandle en asylansøgers sag.

Nu er det fælles asylsystem på vej til at blive udvidet og det kan betyde, at Danmark skal til at behandle flere asylansøgninger.

Asylpakken, som EU-Kommissionen foreslog i sidste måned, skal tillade, at lande med store asylbyrder, det kunne være Sverige, Malta eller Frankrig, bliver undtaget fra forpligtelsen til at modtage asylansøgere fra de andre EU-lande.

Hvis forslaget bliver vedtaget af EU-landene, kan Danmark kun undvige ved at melde sig helt ud af asyl-samarbejdet. På grund af retsforbeholdet er det nemlig ikke muligt for Danmark at stemme hverken ja eller nej til forslaget.

Messerschmidt: Total kapitulation

Dansk Folkeparti protesterer over forslaget, men ved endnu ikke, om partiet vil forlange, at Danmark skal melde sig ud af asylsamarbejdet, hvis ændringerne går igennem.

- Det er jo en total kapitulation over for den tossegodhed, som uansvarlige EU-lande har ført, hvor de har modtaget for mange asylansøgere. Deres problemer kan de nu eksportere til andre EU-lande. De skulle i stedet stramme deres egen asylpolitik, mener Morten Messerschmidt, EU-ordfører for Dansk Folkeparti.

Giver mening at dele byrden

Socialdemokraternes udlændingeordfører, Henrik Dam Kristensen, siger tværtimod, at det giver god mening, at dele asylbyrderne med det pres, der er på Europas grænser.

Samtidig har EU generelt strammet udlændingepolitikken de seneste år, siger han.

- Jeg er enig i, at der bør være så meget fællesskab i asylpolitikken som overhovedet muligt. Jo mere, vi kan løse i fællesskab, jo bedre. Det er også i forhold til, hvor mange der skal ind, hvor EU har lavet skrappere betingelser, siger Henrik Dam Kristensen.

Det er uklart, hvordan ordningen helt præcist vil blive brugt, fordi det er EU-Kommissionen, der skal udpege landene med de største asylbyrder. Men i kommissionens forslag vil et kvalificeret flertal, det vil sige et bredt flertal af EU's medlemslande, kunne blokere for kommissionens beslutninger.

Efter ønske fra medlemslandene

Kommissionens forslag kommer efter politisk ønske fra medlemslandene. Senest bad stats- og regeringscheferne, deriblandt statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), ved et topmøde i oktober om en mere fælles udlændingepolitik i Europa.

Danmark bad andre EU-lande om at tage imod 11.169 asylansøgere i årene 1997 til 2005, hvor de andre lande gav en afvisning i 7,5 procent af tilfældene.

Omvendt bad andre medlemslande Danmark om at tage imod 4312 asylansøgere, hvor Danmark sagde nej til hver fjerde.

I 2009 vil kommissionen komme med flere forslag, der skal skabe et fælles asylsystem i Europa.

Fakta om EU's asylregler

Inden Udlændingeservice behandler en asylsag, skal Rigspolitiet finde ud af, hvilket EU-land der har ansvaret for at behandle asylansøgerens sag. Politiet bruger blandt andet EU's fingeraftryksystem, Eurodac, til at identificere asylansøgeren. Under de nuværende EU-regler kan Udlændingeservice derefter sende asylansøgere til:

  • Det første EU-land, som ansøgeren lovligt eller ulovligt er rejst ind i.
  • Det land, hvor ansøgeren eventuelt allerede tidligere har indgivet en ansøgning om asyl.
  • Det land, der eventuelt har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.
  • Det land, hvor en mindreårig ansøgers nærmeste familie allerede opholder sig.

Kilde: Udlændingeservice