Danmark tilbyder at oprette Nato-hovedkvarter i Letland med 140 danske soldater

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har otte konkrete tilbud med til Nato til ugens topmøde i Bruxelles.

Statsministeren og forsvarsministeren vil også tilbyde Nato fire kampfly til Natos Baltic Air Policing, som de her er på besøg hos, i 2019. REUTERS/Ints Kalnins (Foto: Ints Kalnins © Scanpix)

Når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) onsdag skal stå ansigt til ansigt med NATO-medlemslandene og ikke mindst den amerikanske præsident, Donald Trump, har ministeren en hel række tilbud med til forsvarsalliancen.

Mest iøjefaldende er tilbuddet til Nato om, at Danmark står i spidsen for oprettelsen af et divisionshovedkvarter i Letland, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Det skal kunne føre soldater i en given krigssituation. Det skal opbygges i fredstid, men i givet fald i en krigssituation, skal det jo træde i funktion og lede soldaterne, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Det skal kunne føre soldater i en given krigssituation.

Claus Hjort Frederiksen (V), forsvarsminister

Divisionshovedkvarteret skal opbygges i de kommende år og bliver, når det står helt færdigt, bemandet med flere end 300 soldater fra flere lande – herunder 140 danske.

Nato mangler ifølge forsvaret netop et divisionshovedkvarter i Estland og Letland, da der allerede er et divisionshovedkvarter i Polen.

Baltikum er nutidens frontlinje

Forsvarschef general Bjørn Bisserup har allerede fået tilsagn om, at flere andre Nato-medlemslande vil støtte op om initiativet. Men det er Danmark, der får det overordnede ansvar.

- Danmark skal som ledende nation stå for at opbygge et divisionshovedkvarter i Letland, som dels skal fortsætte træningen af de baltiske brigader, som vi har gjort hidtil, men også føre de baltiske brigader – og i øvrigt også den danske brigade – hvis det skulle komme dertil, siger forsvarschefen.

Hvorfor er det vigtigt med så stort et bidrag i Baltikum?

- Set med vores øjne er det frontlinjen i dag. Det er der, der først sker noget, hvis der sker noget.

Er det en reel risiko?

- Man kan i hvert fald sige, at Rusland har vist, at man ikke viger tilbage for at bruge magt. Vi har senest set det i Ukraine, og det er jo i virkeligheden det, tilstedeværelsen i Baltikum går ud på; at sende at klart signal til Rusland om, at hvis man gør noget her, så er det ikke Baltikum, man træder over tæerne, det er det samlede Nato, siger forsvarschef Bjørn Bisserup.

Set med vores øjne er det frontlinjen i dag.

General Bjørn Bisserup, forsvarschef

Blandt andre UK og Tyskland har på forhånd givet tilsagn om, at de gerne vil støtte op om det nye hovedkvarter i Letland.

Otte konkrete tilbud om alt fra Afghanistan til kampfly

Foruden divisionshovedkvarteret i Letland, som Danmark tilbyder Nato at stille sig i spidsen for, kan Nato-generalsekretær se frem til yderligere syv tilbud fra det danske forsvar.

Eksempelvis tilbyder Danmark igen at sende 200 soldater til Natos fremskudte styrke i de baltiske lande i 2020. Det er det samme antal, som Danmark har sendt afsted i hele 2018, men i 2019 bliver de danske styrker afløst af franske styrker.

Men Danmark tilbyder altså at sende styrker afsted igen i 2020.

Derudover vil man bidrage med cyberbekæmpelse til Nato, bidrage med 15 mand til Natos nye træningsstyrke i Irak, som får base i Baghdad, give bidrag til Natos stående flåde i Nordatlanten i både 2019 og 2020, stille fire F 16-kampfly plus mandskab til rådighed for Natos Baltic Air Policing i 2019, give 100 millioner kroner til forsvarsreformer i Ukraine samt forlænge og støtten til de afghanske sikkerhedsstyrker med 100 millioner kroner om året frem til 2024.

Vil næppe gøre Trump helt tilfreds

Claus Hjort Frederiksen medgiver dog, at selv om Danmark kommer til Nato-topmødet med en række tilbud til forsvarsalliancen, så er det næppe nok til at gøre den amerikanske præsident, Donald Trump, helt tilfreds.

Han har netop slået på blandt andre Danmark, fordi Danmark ikke bruger to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret – Danmark bruger 1,3 procent af BNP.

- Jeg tror i og for sig, at man i det amerikanske militære system er ganske tilfredse med det, Danmark leverer. Men så er der jo chefen i Det Hvide Hus, som jo formentlig vil koncentrere sig om de to procent, siger Claus Hjort Frederiksen.

Nato-topmødet finder sted onsdag og torsdag i Bruxelles i den kommende uge.