Danmark vil tilslutte sig NATO's missilskjold

Forsvars- og udenrigsministeren siger, at beslutningen om at tilslutte sig missilskjoldet intet har med Ruslands-konflikten at gøre.

En eller flere af Forsvarets fregatter skal udstyres med en radar, så Danmark kan indgå i NATO's missilskjold.

Det oplyser udenrigsminister Martin Lidegaard (R) og forsvarsminister Nicolai Wammen (S).

- Vi har besluttet af bidrage til Natos missilforsvarsskjold, i det vi nu går ind i en forundersøgelse med en række andre lande med henblik på at kunne tilbyde, at en eller flere af vores fregatter bliver udstryet med radar, siger Martin Lidegaard.

Der er bred opbakning til beslutningen fra alle partier i Folketinget - pånær Enhedslisten og SF. Opbakningen kom på et møde i Udenrigspolitisk Nævn, der sluttede torsdag aften.

Ikke rettet mod Rusland

Ifølge regeringen vil det koste mellem 400 og 500 millioner kroner at udstyre blot en enkelt fregat til at være en del af missilskjoldet.

- Det er en stor investering. Derfor er det noget, der vil ske i det næste forsvarsforlig. Men det er en god måde at beskytte os mod angreb fra missiler, siger Nicolai Wammen.

Begge ministre understreger, at den nuværende konflikt med Rusland ikke har indflydelse på, at Danmark nu vil tilslutte sig missilskjoldet.

- Det er ikke en handling, der er vendt mod Rusland. Det er for at kunne beskytte os mod slyngelstater, terroristorganisationer og andre, der vil kunne have kapacitet til at fyre missiler af sted mod Europa og USA. Det er baggrunden for, at regeringen har sagt, at det er en god ide at være med til, siger Nicolai Wammen.

Anders Fogh Rasmussen erklærede i en udtalelse i maj 2012, at NATOs missilskjold skal være operationelt allerede i 2018, og at Tyrkiet, Spanien, Polen og Rumænien skal have en nøglerolle i forhold til at huse militære installationer i forbindelse med missilskjoldet.

Se hele interviewet med Martin Lidegaard og Nicolai Wammen i videoen øverst i artiklen.

Facebook
Twitter