Danmarks årlige EU-bidrag står til at stige med 6,7 milliarder

Efter et nyt forslag til EU's langtidsbudget står regningen til at stige med 34 procent for Danmark.

Finansminister Nicolai Wammen (S) er ikke parat til at skriver under på regningen fra EU. (Arkivfoto). (Foto: Philip Davali / Danske Skoleelever © Ritzau Scanpix)

Danmark skal i gennemsnit betale 6,7 milliarder kroner mere hvert år end i den

eksisterende
budgetperiode, hvis
EU
-landene accepterer det
udspil
, som
EU
-
Kommissionen
har fremlagt 27. maj.

Det vil være en stigning på 34 procent i forhold til det nuværende gennemsnit.

Det viser Finansministeriets foreløbige beregninger af

budgettet
, som er
offentliggjort
tirsdag aften. Planlagte ekstra
udgifter
i 2020 som følge af coronavirus er ikke regnet med.

- Derfor bliver vi nødt til at se grundigt på, om pengene kan bruges mere fornuftigt i

EU
-
budgettet
, og om vi kan få bragt regningen ned, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en meddelelse.

Corona ændrede finansiel udsigt

Efter to års forhandlinger på diplomat- og ministerniveau har

EU
's stats- og regeringschefer haft en enkelt reel duel om
budgettet
.

Det var i slutningen af februar - uden resultat - og inden coronavirus lammede kontinentet.

Med pandemien ændredes de finansielle udsigter i

EU
totalt.

EU
-
Kommissionen
meddelte, at den ville fremsætte et nyt forslag til et
budget
, der tog højde for den historiske nedtur, der er i vente.

Danmark kæmper i en alliance med Østrig, Sverige og Holland for et

budget
, der er markant mindre end
EU
-Kommissionens forslag. De kaldes sparebanden eller de sparsommelige fire.

Strid om fond: Lån eller foræring?

Alle

EU
-lande er enige om, at der i tillæg til
budgettet
er brug for genopretningsfond, som foreslået i et fælles
udspil
fra Frankrig og Tyskland i maj.

Et forslag om, at

EU
-
Kommissionen
optager lån på kapitalmarkederne til i første omgang at finansiere den, har også bred
opbakning
.

Til gengæld er landene delt mellem en gruppe, som ønsker, at pengene skal "foræres" til de lande, der er værst ramt af krisen.

En anden gruppe lande, herunder Danmark, siger omvendt, at fondens penge skal lånes ud knyttet til betingelser.

- Det her handler om lige dele

solidaritet
og ansvarlighed. Som lille og åben økonomi er det i Danmarks klare interesse at hjælpe de lande, der er hårdest ramt af krisen, siger Nicolai Wammen.

Finansministeren er dog modstander af at uddele fælles

EU
-penge som
tilskud
til de værst ramte
EU
-lande.

- Vi er derimod skeptiske over fælles

gæld
, som skal udmøntes i direkte støtte til andre lande, siger han.

EU: Flere skatter og indtægter

Et andet spørgsmål er, hvordan lånene på kapitalmarkederne skal betales tilbage.

EU
-
Kommissionen
foreslår, at afbetaling skal ske over 30 år og først påbegyndes i 2028.

Samtidig foreslås det, at

EU
-landene accepterer at give
EU
flere egne
indtægter
. Det er
skatter
og
afgifter
, som går i
EU
-kassen i stedet for i statskasserne rundt om i medlemslandene.

Det er omstridt. Og det vil kræve en godkendelse af Folketinget og i alle andre

parlamenter
i
EU
.

Kommissionen
mener, at hele genopretningsfonden, som ifølge forslaget er på 5560 milliarder kroner, kan betales tilbage med
EU
's egne ressourcer.

EU
-
budgettet
lægger et loft for, hvor stort et beløb
EU
maksimalt
må bruge i perioden - og på hvilke politiske områder. Det fastlægges for syv år. Det nuværende
budget
blev forhandlet på plads i 2013.

/ritzau/

Facebook
Twitter