Danmarkshistoriens første borgerforslag: 50.000 vil have Folketinget til at stemme om uddannelsesloftet

På to uger har 50.000 borgere skrevet under på, at de vil have uddannelsesloftet til afstemning i Folketinget

Protester mod uddannelsesloftet har ført til underskriftsindsamling, som 50.000 nu har skrevet under på. (Foto: Martin sylvest)

Danmarkshistoriens første borgerforslag har på knap to uger opnået 50.000 stemmer, og dermed skal Folketinget nu fremsætte, behandle og stemme om, hvorvidt uddannelsesloftet skal afskaffes.

Det glæder forslagsstiller Jens Philip Yazdani, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

- Jeg håber, at fordi det er danmarkshistoriens første borgerforslag, at politikerne ikke bare skyder det i sænk.

- Men at de rent faktisk lever op til demokratiets idealer om at lytte til, hvad borgerne siger og lader offentlighedens stemme veje tungt, når der træffes beslutninger, så det ikke kun er lokumsaftaler, siger han.

Forslaget går ud på at afskaffe uddannelsesloftet, også kaldet begrænsning af dobbeltuddannelse.

Men både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har på forhånd udtalt, at de står fast på at begrænse dobbeltuddannelse.

- Det er helt vildt fedt at mærke, hvor stor opbakningen har været til at få afskaffet det her forfærdelige uddannelsesloft, siger Jens Philip Yazdani.

Men på forhånd har både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti sagt, at de vil fastholde loftet.

Tre undtagelser

I november 2016 blev regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet enige om tre undtagelser fra uddannelsesloftets regler.

  • Hvis studerende af helbredsmæssige årsager ikke længere kan bruge den uddannelse, de allerede har taget.
  • Hvis uddannelsen er forældet
  • Hvis der er et særligt arbejdsmarkedsbehov, skal staten fortsat åbne pengepungen for de studerende.

Borgerforslag en ny mulighed

Politikerne besluttede i 2016, at man som udgangspunkt ikke skal kunne tage mere end en videregående uddannelse på samme eller lavere niveau.

Loftet blev indført for at skaffe cirka 300 millioner kroner, som skulle bruges til at reparere på dagpengesystemet.

Og borgerforslaget har ikke angivet, hvor pengene skal findes. Men det mener forslagsstillerne blot er en formsag.

- Der har været meget snak om et råderum på 32 milliarder kroner, og at man har lavet en ny forsvarsaftale til 13 milliarder kroner. Det handler om politisk vilje, siger Jens Philip Yazdani.

Borgerforslag er en helt ny mulighed, Folketinget har åbnet for.

Et borgerdrevet forslag er helt konkret et beslutningsforslag, som har indsamlet underskrifter fra mindst 50.000 borgere, der støtter forslaget, og som har stemmeret til Folketinget.

Sagen kort

  • Uddannelsesloftet blev vedtaget i 2016 med 79 stemmer for (V, S, DF, LA og KF) og 24 stemmer imod (EL, SF, RV og ALT).
  • Det betyder, at studerende ikke må tage endnu en uddannelse på samme niveau, som de allerede har.
  • Loftet blev indført med den forklaring, at det måtte være rigeligt, at staten betalte for én uddannelse.
  • Men loftet skulle også lukke et hul i dagpengesystemet, som frem mod 2020 ventede at stige til 303 millioner kroner.
  • I januar 2017 lavede aftalepartierne en lempelse af loftet, så studerende fremover må tage en uddannelse mere, når der er gået seks år, fra det første eksamensbevis kom i hus.

/DR Nyheder/