EU-Kommissionen er nu kommet frem til, hvilken form for medlemskab af Europol Danmark tilbydes, og dermed kan en aftale være tæt på.

Dansk politi vil fremover ikke selv kunne slå op i Europols registre, men ordningen er alligevel bedre end den, Norge har, lyder tilbuddet ifølge DR Nyheders oplysninger.

Ordningen indebærer, at en medarbejder i Europol skal slå op i registrene for dansk politi. Det er uklart, om personen skal sidde i Europols hovedkvarter i Haag. Ifølge DR Nyheders oplysninger er der frie rammer for, hvem Europol ansætter til at søge i registrene for Danmark.

Dermed vil en søgning fra dansk side i sagens natur tage længere tid end i dag, hvor vi har direkte adgang og i gennemsnit søger 200 gange hver dag.

Når dansk politi ikke længere kan søge direkte i Europols registre, bliver det også svært udnytte de nye teknologier, hvor politifolkene i stigende grad bruger mobile enheder ude i patruljevognene.

Det er forventningen, at der bliver tale om en form for betaling for hver dansk søgning, og at det kan komme på tale, at danske politifolk får en instruks om at begrænse deres brug af registrene så meget som muligt.

Danskerne tog 3. december sidste år stilling til, om vores retsforbehold skulle erstattes af en tilvalgsordning. Det endte som bekendt med et "nej", og dermed har det stået klart, at Danmark ville ryge ud af det europæiske politisamarbejde 1. maj 2017, hvis ikke der blev forhandlet en aftale med EU på plads.

Løkke: Der tegner sig konturer af noget

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil ikke svare på spørgsmål om enkeltelementer i en aftale, men meddeler, at der er fremskridt i forhandlingerne med EU:

- Der begynder at tegne sig konturerne af noget, som jeg tror kan komme til at fungere, men jeg mangler endnu en drøftelse med kommissionens formand, som jeg skal have inden for de nærmeste dage, siger Løkke.

Han har indkaldt de øvrige partiledere i Folketinget til et møde på torsdag og vil i den forbindelse give en status på Europol-forhandlingerne.

- Og så er håbet, at jeg kan give en så fyldestgørende status, at vi der kan tage stilling til, at det er det her, vi går efter. Tror vi på det, eller skal vi konstatere, at Danmark bare glider ud af Europol, eller skal vi have en ny folkeafstemning, siger Løkke.

Statsministeren slår fast, Danmark ikke får et helt og fuldt medlemskab af Europol, som vi har i dag.

- Det gør vi ikke. Derfor vil en aftale, uanset hvor god den er, ikke være lige så god, som hvis vi havde stemt 'ja'. Men den skal måles op, om vi kan få noget, der fungerer.

- Det har vi arbejdet benhårdt for, og det er min fornemmelse, at vi godt kan komme frem med noget, der kan fungere. Og vi bedømmer så, om det er tilstrækkeligt godt i kredsen af partiledere, siger Løkke.

Det danske "nej" og forhandlingerne om en aftale med EU har sat et heftig politisk slagsmål mellem særligt Venstre og støttepartiet Dansk Folkeparti i gang. Venstre har anklaget Dansk Folkeparti for vælgerbedrag - endda i to omgange.

Slagsmålet har fået rigspolitichefen på banen, og han har advaret om, at en dansk aftale udelukkende med adgang til registrene i Europol vil være et stort skridt tilbage for dansk politi.

- Vi står langt, langt ringere. Vi mister adgangen til en enorm ekspertise, en enorm kraft, sagde Jens Henrik Højbjerg i oktober.