Dansk Folkeparti trumfede ældremål igennem: 750 mio. mindre til velfærd

Efter finanslovsaftalen er der færre penge til offentligt forbrug, end regeringen lagde op til i sit forslag til finansloven for 2019.

Vi mener også, at det er velfærd, at man i sin alderdom også kan have et rådighedsbeløb, der gør, at man kan have et værdigt liv, siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Dansk Folkeparti er medvirkende til, at der næste år er 750 millioner kroner mindre til offentlig velfærd, end regeringen i første om gang havde budgetteret med.

Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, der er regeringens prognose for dansk økonomi og vurdering af de offentlige finanser i årene 2018-2020.

Det er første gang, der kommer tal på regeringens finanslovsaftale med Dansk Folkeparti, og de tal viser, det offentlige forbrug vil blive 1,3 milliarder kroner lavere til næste år, end regeringen havde planlagt i sit udspil til finansloven.

Og af den nedjustering kan 750 millioner kroner direkte henføres til finanslovsaftalen, der blev indgået 30. november, lyder det i redegørelsen.

I redegørelsen forklares det blandt andet med, at det ikke betragtes som offentligt forbrug, når pensionisterne med finanslovsaftalen får højere folkepension. Offentligt forbrug er den måde, man normalt beregner udgifterne til velfærd.

Regeringen havde i sit udspil sat penge til side til forhandlingerne med Dansk Folkeparti, og de penge var reserveret til offentligt forbrug - altså velfærd. Men DF prioriterede at bruge 1,3 milliarder kr. på højere folkepension i stedet.

Hos Dansk Folkeparti erkender man, at det offentlige forbrug bliver lavere, end regeringen havde lagt op til. Men det betyder ikke, at der kommer færre penge til velfærd, mener finansordfører René Christensen.

- Vi mener også, at det er velfærd, at man i sin alderdom også kan have et rådighedsbeløb, der gør, at man kan have et værdigt liv. De tæller ikke med, og hvis de havde talt med, så havde det set anderledes ud, siger han.

DF: Vi skærer ikke ned på velfærden

Men når man sætter så mange penge af til at hæve de ældres rådighedsbeløb, så er der vel også nogle steder, hvor man må spare på velfærden. Er det tilfredsstillende for Dansk Folkeparti?

- Det er tilfredsstillende, at vi siden 2015 og frem har fået mindre ikke-vestlig indvandring. Det gør, at der er et mindre træk på de offentlige finanser, og det betyder, at der er brug for færre penge. Det er gode penge, vi ikke bruger. Vi skærer ikke ned andre steder, siger René Christensen fra Dansk Folkeparti.

I gik ind til finanslovsforhandlinger med et ønske om bedre velfærd. I hvor høj grad mener I, at det mål er opnået, når man ser på, at der er færre penge til offentligt brug, end det regeringen havde budgetteret med i august?

- Det er det i høj grad. Vi har fået et paradigmeskifte i udlændingepolitikken, som forhåbentligt betyder, at vi får færre udgifter til ikke-vestlig indvandring i fremtiden. Og så ville vi gerne sørge for, at Danmarks pensionister får et større rådighedsbeløb, og det har vi brugt 1,3 milliarder kroner på, siger René Christensen, der tilføjer, at der også er sat penge af til at lave en sundhedsreform.

Har I valgt at gå på kompromis på velfærdsområdet for at få paradigmeskiftet igennem?

- Nej, så kender man Dansk Folkeparti dårligt. Vi kan godt gå på to ben, og det gjorde vi også.

Som en del af finanslovsaftalen stemmer I for regeringens udgiftslofter for kommunerne. Det betyder, at der i der i de kommende år årligt bliver en halv milliard mindre til for eksempel folkeskole, ældrepleje og daginstitutioner. Hvorfor det?

- Det var den tidligere socialdemokratiske regering, der indførte lofterne, og vi stemte ikke ja til det den gang, og det står desværre stadig ved magt. Men vi anerkender selvfølgelig, at der er langt over 100 mandater, som står bag udgiftslofterne, og det er derfor, at de er en del af finansloven, siger René Christensen.

Facebook
Twitter