Dansk skib til Libyen: Politikerne frygter Islamisk Stat

Det danske bidrag til destruktion af kemiske våben i Libyen kommer blandt andet til at bestå af en helikopter og et støtteskib med 120 mand.

Det danske flådeskib Absalon sejler onsdag fra Flådestation Frederikshavn med kurs mod Libyen. Her skal Absalon, der er Danmarks største flådeskib, hjælpe til med at fjerne kemiske våbenlagre. Her ses styrkechefen, flotilleadmiral Torben Mikkelsen ved mønstringen på helikopterdækket. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Glæden i Libyen var stor, da diktator Muammar Gaddafi blev væltet af pinden for fem år siden. De libyske gader var fyldt med håb og troen på en bedre fremtid - et nyt demokrati skulle spire.

Men troen og håbet er falmet gevaldigt, for lige siden Gaddafis fald har politiske grupperinger kæmpet om magten i det nordafrikanske land, og senest har USA, med Libyens samlingsregerings tilladelse, bombet havnebyen Sirte, hvor Islamisk Stat har overtaget kontrollen.

Terrorgruppen har gjort Sirte til dens vigtigste base uden for Syrien og Irak. Siden maj har gruppen været belejret af regerings-støttede styrker og har lige i øjeblikket kontrol over nogle få kvadratkilometer i byens centrum.

Uroen har fået FN's Sikkerhedsråd til at vedtage en resolution om, at resterne af Libyens kemiske våbenlager skal fjernes - en resolution som et sjældent enigt Folketing bakker entydigt op om.

Politikere: Skal ikke falde i IS' hænder

Ved dagens andenbehandling i Folketingssalen stod det klart, at samtlige ni partier er klar til at stemme for regeringens beslutningsforslag, der vil betyde, at Danmark blandt andet sender et civilt transportskib med en besætning på 18 personer og et fleksibelt støtteskib inklusiv en helikopter og en besætning på ca. 120 personer.

Og det er frygten for, at resterne af de kemiske våben skal falde i hænderne på Islamisk Stat, der fremføres som årsag til opbakningen.

Styrker, som blev dannet i Tripoli kæmper for at holde sammen på det splittede Libyen, vinder terræn i krigen mod Islamisk Stat. (Foto: STRINGER © Scanpix)

- Danmark har naturligvis en stor interesse i at undgå, at onde kræfter som Islamisk Stat eller andre terrororganisationer får fingre i kemiske våben. Da Danmark samtidig beviseligt har ekspertise til at bortskaffe våbnene, kan Dansk Folkeparti kun se positivt på, at Folketinget bakker op, sagde forsvarsordfører Marie Krarup (DF).

Hun henviser til, at Danmark i 2013 og 2014 deltog i en operation, hvor formålet var at bortskaffe kemiske våben i Syrien. Bidraget bestod af danske soldater og det danske fragtskib Ark Futura.

S og V: I Danmarks interesse

Også i Socialdemokratiet og Venstre frygter man, at Islamisk Stat anskaffer sig kemiske våben i Libyen:

- Vi ved, at Islamisk Stat er til stede i Libyen, og med den brutalitet, som de har udvist i blandt andet Irak og Syrien, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor forfærdeligt det ville være, hvis de blev i stand til at anskaffe sig kemiske våben, sagde udenrigsordfører Nick Hækkerup (S) på Folketingets talerstol, inden udenrigsordfører Michael Aastrup (V) tog over:

- Opgaven med at fjerne resterne af oberst Gaddafis berygtede kemiske våbenprogram er ekstremt vigtigt. Terrorgrupper som ISIL (IS, red.) skyr ingen midler i deres bestræbelser på at skabe frygt og rædsel.

- Hvis terrorgrupper får fat i remedierne til at fremstille kemiske våben, vil vi stå med et om muligt endnu større problem, end vi har i dag. Det må ikke ske. Derfor er det Danmarks pligt og i Danmarks interesse at bistå i arbejdet med at fjerne resterne af de kemiske våben, lød det.

Folkeretten er på plads

Danmark bidrog tilbage i 2011 i operationen i Libyen, hvor kampfly i løbet af syv måneder endte med at smide bomber knap 1.000 gange. Dengang blev beslutningen også taget efter vedtagelsen af en FN-resolution.

Når Enhedslisten har valgt at bakke op om den nye operation i Libyen, skyldes det i høj grad, at folkeretten er på plads, understregede forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

- For Enhedslisten er det vigtigt, at denne beslutning følger Folkeretten, og at Danmark ikke bliver en generel del af konflikterne i Libyen. Ligeledes er det vigtigt for os, at destruktionen foregår forsvarligt i forhold til miljø og sikkerhed.

- Det er positivt, at Danmark kan bidrage til nedrustning og ødelæggelse af masseødelæggelsesvåben. I en tid, hvor der foregår oprustning og voldsomme krige omkring os, er det godt, at det danske militær kan bruges til at bakke op om en FN-beslutning, sagde han.

Også De Radikales leder, Morten Østergaard, slog fast, at det folkeretlige aspekt er uhyre vigtigt.

- På alle leder og kanter er det folkeretlige grundlag på plads. Vejen er banet for, at vi i fælleskab med andre kan løfte opgaven med at hjælpe de libyske regering. Der er grund til stolthed over, at vi kan bidrage, sagde han.

Forsvarsministeriet har meddelt, at Forsvaret kan bidrage med et styrkebidrag, der vil bestå af fire hovedelementer:

Et civilt transportskib med en besætning på som udgangspunkt 18 personer; et fleksibelt støtteskib inklusiv blandt andet en helikopter og en besætning på ca. 120 personer; en føringsstab på ca. 20 personer og en række støttelementer, hvor der indgår op til ca. 90 personer.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk