Danske kampfly skal støtte mørklagt koalition i Syrien

OPTAKT: Offentligheden må ikke få at vide, hvem Danmark skal samarbejde med på landjorden i Syrien. Utilfredsstillende - men til at leve med, lyder det fra politisk hold.

Danmark stiller blandt andet med fire operative kampfly i den internationale koalitions kamp mod Islamisk Stat i Syrien og Irak. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Én ting står klart, når et flertal i Folketinget i dag giver grønt lys til blandt andet at sende danske kampfly og specialstyrker til Syrien og Irak: Terrororganisationen Islamisk Stat er fjenden.

Det står dog ikke klart for offentligheden, hvilke grupperinger vi skal hjælpe og samarbejde med på landjorden i Syrien. Hvem er med andre ord Danmarks venner i den kommende militære indsats mod Islamisk Stat?

Det fremgår af en stribe svar fra forsvarsminister Peter Christensen (V) til Folketingets Forsvarsudvalg, at den internationale koalition – som ledes af USA, og som Danmark bliver en del af – støtter en gruppe ved navn Syriske Demokratiske Styrker, der er ”en samling af forskellige væbnede syriske grupper”, som forsvarsministeren formulerer det.

Krig mod Islamisk Stat

Et bredt flertal i Folketinget beslutter i dag at gøre Danmark til en aktiv, militær part i den syriske borgerkrig.

Det sker, når alle partier undtagen Enhedslisten, SF og Alternativet stemmer for regeringens beslutningsforslag om at gå med i den amerikansk ledede koalition, der kæmper mod terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Danmark har hidtil ikke opereret militært i Syrien.

Men resten af de grupperinger, militser og fraktioner, som Danmark ventes at skulle støtte med især luftstøtte, er det ikke muligt at få et overblik over.

- Det er stærkt utilfredsstillende, at den danske offentlighed ikke kan få at vide, præcis hvem vi samarbejder med, siger forsvars- og udenrigsordfører Martin Lidegaard fra De Radikale, som støtter regeringen forslag om at sende Danmark i krig i Syrien.

- Men sådan er det nogle gange i de her afsindigt svære situationer, hvor der er kaos på jorden, og hvor vi også bliver nødt til at beskytte dem, som basalt set kæmper side om side med os på jorden, siger han.

Lukkethed skyldes sikkerhedshensyn

Forsvarsminister Peter Christensen begrunder modviljen mod at oplyse navnene på samtlige grupper, som den internationale koalition – og dermed Danmark – får i Syrien, med et sikkerhedshensyn:

- Regeringens tilbageholdenhed med at oplyse om navnene på de enkelte grupperinger, skyldes dels hensynet til vores internationale samarbejdspartnere i koalitionen, dels hensynet til sikkerheden for de pågældende grupper, idet der fortrinsvist er tale om mindre grupperinger, skriver ministeren i et folketingssvar.

På et spørgsmål, om regeringen kan stå inde for de grupper, som regeringen over for offentligheden ikke vil fortælle navnene på, svarer forsvarsministeren hverken ja eller nej.

Forsvarsministeren vil samtidig ikke udelukke, at det danske militære bidrag kan gavne andre ekstreme islamistiske grupperinger end Islamisk Stat:

- Den meget komplekse og dynamiske situation i Syrien betyder, at det ikke kan udelukkes, at koalitionens – og herunder danske – angreb på ISIL (Islamisk Stat, red.) i visse områder indirekte og utilsigtet i nogle tilfælde kan være til gavn for andre aktører end dem, som koalitionen samarbejder med i kampen mod ISIL, lyder det fra Peter Christensen i et andet svar til Folketinget. Det har ikke været muligt at få et uddybende interview med forsvarsministeren om Danmarks kommende samarbejdspartnere i Syrien.

S: Vi har fået betryggende oplysninger

Socialdemokraterne er blandt de partier, der stemmer for at sende danske styrker i krig mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Her føler udenrigsordfører Nick Hækkerup (S) sig trods de manglende informationer om Danmarks og koalitionens samarbejdspartnere i Syrien relativt tryg ved at sende danske styrker i krig.

- Vi har fået nogle oplysninger i et lukket samråd, som er fortrolige, og som jeg derfor ikke kan give videre, men som har været vigtige for vores stillingtagen, siger Nick Hækkerup.

- De oplysninger, vi har fået, har været betryggende, men det er da ingen hemmelighed, at det ser meget komplekst ud i Syrien, og det havde da været rarere for beslutningen, hvis alt havde været sort og hvidt. Men sådan er verden ikke, siger han.

Nuancer af grå

Professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet peger på, at borgerkrigen i Syrien er et komplekst sammensat kludetæppe af en lang række forskellige grupperinger, der kæmper med og mod hinanden på kryds og tværs.

Derfor kan man ikke udelukkende gøre det til et spørgsmål om venner eller fjender og sort eller hvidt, siger han.

- Det her er nuancer af grå, og der har vi så besluttet at gå efter én gruppe, snarere end at holde med én gruppe. Det betyder, at alle, der er med til at slås mod IS (Islamisk Stat, red.), er vores allierede. Hvad de så i øvrigt slås om rundt omkring, kan vi i virkeligheden ikke forholde os til, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

- Det er svagheden ved strategien på lang sigt: Når det viser sig, at IS bliver nedkæmpet – for det bliver de vel nok en dag – hvad kommer så i stedet? Har vi i virkeligheden endt med at have en strategi, der støttede Assad-regeringen? Har vi en strategi, der kan bringe os i problemer med vores allierede Tyrkiet, som vi har brug for på andre områder, ikke mindst flygtninge? Der er rigtig mange meget komplekse spørgsmål, som vil melde sig hen ad vejen.

Et andet grundlæggende problem ved den amerikansk ledede koalition i kampen mod Islamisk Stat er ifølge Mikkel Vedby Rasmussen en forholdsvis uklar strategi lagt af USA, som et flertal i Folketinget i dag tilslutter sig.

- Derfor ender det med, at det er danske ministre, der skal stå og forklare, at Obama måske ikke er fuldstændig klar over, hvad han har tænkt sig at gøre, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

SF og Enhedslisten: Usikkert og absurd

Hos Enhedslisten og SF, som er imod beslutningen om at sende danske styrker i krig i Syrien og Irak, er man forarget over de manglende oplysninger om Danmarks kommende samarbejdspartnere i Syrien.

- Når man skal i krig må man have et meget klart billede af, hvem der er ven, og hvem der er fjende, og det har vi altså ikke her. Der er en række islamistiske grupper, som vi slet ikke har overblik over, og som arbejder sammen og bekæmper hinanden på kryds og tværs, siger tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen fra SF.

- Vi risikerer også at støtte og styrke Assad, så det er meget usikkert, hvad vi er på vej ud i, siger han.

Udenrigsordfører Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten supplerer:

- Vi står i den fuldstændig absurde situation, at vi som Folketing ikke kan få et fuldt overblik over hvilke grupper, Danmark skal give militær støtte inde i Syrien. Vi kan end ikke få svar fra vores forsvarsminister, om han selv og regeringen kan stå inde for de her grupper. Det er dybt, dybt problematisk.