Det kan ikke udelukkes, at danske specialstyrker skal udlevere eventuelle tilfangetagne IS-krigere til irakiske sikkerhedsstyrker, selvom der ikke på forhånd ligger en klar aftale om, at fangerne ikke må udsættes for tortur eller dødsstraf.
Det fremgår af et svar fra forsvarsminister Peter Christensen (V) til Folketingets Forsvarsudvalg i forbindelse med, at et bredt flertal i næste uge ventes at godkende, at Danmark stiller et militært bidrag til rådighed i kampen mod terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien og Irak.
Ministeren skriver blandt andet:
- Det kan imidlertid ikke udelukkes, at Danmark kan blive sat i en situation, hvor overdragelse af en frihedsberøvet person til Irak vil finde sted uden indgåelse af en aftale, f.eks. hvis irakiske sikkerhedsstyrker kræver en dansk frihedsberøvet person udleveret som følge af personens handlinger mod den irakiske stat.
Det er Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, der har stillet spørgsmålet om eventuelle fangeudleveringer. Han er oprørt over ministerens svar.
- Det er fuldstændig uacceptabelt og helt ubegribeligt, at forsvarsministeren har tænkt sig, at Danmark skal udlevere fanger uden en klar aftale om, at de ikke vil blive tortureret eller henrettet, siger Nikolaj Villumsen.
- Jeg kan på ingen måde se, at det er i tråd med Danmarks internationale forpligtelser til at bekæmpe tortur, og derfor vil jeg også opfordre forsvarsministeren til at slå fast, at der skal være en klar aftale, før vi udleverer fanger, siger han.
R-ordfører undrer sig
De Radikale støtter regeringens beslutningsforslag om at sende danske styrker i kamp mod Islamisk Stat, men også her "undrer" man sig over forsvarsminister Peter Christensens svar.
- Det har været min klare forståelse – også fra udenrigsministerens side - at Danmark selvfølgelig ikke udleverer krigsfanger, hvis ikke man har sikkerhed for, at Irak vil behandle dem ordentligt, siger forsvarsordfører Martin Lidegaard (R).
Martin Lidegaard vil på et lukket samråd med forsvarsministeren her til formiddag bede om en forklaring.
- Jeg tror og håber, at det her er noget, som forsvarsministeren ikke helt har ment på den her måde, og at han vil være enig med alle os andre i, at selvfølgelig skal den irakiske regering i givet fald kunne garantere for fangernes sikkerhed. Ellers kan Danmark ikke udlevere dem, siger Martin Lidegaard.
Den radikale forsvarsordfører ville foretrække en generel aftale mellem den internationale koalition og de irakiske myndigheder om eventuelle fangeudleveringer, men det har ifølge Martin Lidegaard vist sig for svært.
- Men i det mindste må man sikre den konkrete fanges sikkerhed, hvis vi mod forventning skulle komme i den her situation, siger Martin Lidegaard.
EL: Krigsfanger kan blive højaktuelt for Danmark
Enhedslistens Nikolaj Villumsen mener modsat Martin Lidegaard ikke, at det er urealistisk, at Danmark kan komme i en situation, hvor der tages krigsfanger, som senere skal udleveres til irakiske sikkerhedsstyrker.
- Det her kan desværre blive højaktuelt, fordi man med regeringens forslag også åbner for, at danske specialstyrker kan kæmpe side om side med irakiske styrker ved fronten. Derfor kan det meget vel ske, at man ender med at tage fanger, og derfor er det også fuldstændig uacceptabelt, at man åbner for, at de her fanger kan udleveres til mishandling.
Nikolaj Villumsen henviser til, at regeringen i sit beslutningsforslag selv skriver, at arbejdet for de omkring 60 danske jægersoldater i første omgang primært vil bestå af træning og rådgivning af irakiske og kurdiske styrker i kampen mod Islamisk Stat.
Senere kan det dog komme på tale at deltage i egentlige kamphandlinger mod IS-krigere, men det vil først kræve et samtykke fra de irakiske myndigheder og inddragelse af Folketinget.
I et svar til Forsvarsudvalget uddyber Peter Christensen desuden, at ”danske styrker altid kan agere i selvforsvar”.
Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra forsvarsministeren.