Mette Frederiksen

Selv om statsministerens førsteprioritet er at gå til valg på at danne en ny ren S-regering, så vil hun også åbne for diskussionen af en bredere regering med partier fra blå blok.

Det ønske gentog hun under et pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde i sidste uge. Her opfordrede hun sine konkurrenter i blå blok til at genoverveje at indgå i en bred regering.

Kursskiftet skal ses i lyset af, at De Radikale har gjort det klart, at partiet efter et valg ikke vil lægge stemmer til endnu en ren S-regering, siger DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen.

Jakob Ellemann-Jensen

Under det sidste folketingsvalg i 2019 smed Lars Løkke-Rasmussen en valgbombe dagen inden valget, da den tidligere Venstre-formand sagde, at han gerne ville danne regering over midten.

Men det synspunkt deler den nuværende Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, ikke. Han er ikke meget for et bredt regeringssamarbejde, da Venstre og Socialdemokratiet ifølge ham står for langt fra hinanden til at kunne være i samme regering.

- Jeg går til valg på en blå regering, og jeg går til valg på, at Venstre har statsministerposten i den regering, lød det fra Ellemann-Jensen på et pressemøde for to uger siden.

Søren Pape Poulsen

Søren Pape Poulsen kan heller ikke se et bredt regeringssamarbejde for sig.

Da den nyeste af de tre statsministerkandidater annoncerede sit kandidatur, var det et scenarie, som han blankt afviste.

Kan du stille dig til rådighed som statsminister for et projekt, der rækker ind over midten og består af partier fra begge sider af blokkene?

- Nej. Jeg synes, at problemet med alt den bogstavkombination er, at man glemmer det vigtigste, og det er den politik, der skal føres. Jeg har svært ved at se, at jeg skulle sidde i regering med Mette Frederiksen, lød det fra Pape Poulsen.

Mette Frederiksen

Under folketingsvalget i 2019 var et af Socialdemokratiets stærkeste budskaber, at man ikke både kan give skattelettelser for milliarder og sikre en god velfærd på sygehuse, institutioner og plejehjem.

Budskabet har også siden da været klart: Socialdemokratiet mener ikke, at man både kan forbedre velfærden og give skattelettelser. Og de prioriterer velfærden.

Socialdemokratiet har i flere år været imod at hæve topskattegrænsen. At det er en dårlig idé, gentog den daværende finansordfører Christian Rabjerg Madsen, da topskatteletteleser sidst var på dagsordenen under reformforhandlingerne i efteråret sidste år.

I sidste uge gik partiet i kødet på De Konservatives plan om at afskaffe topskatten helt. Men hverken finansminister Nicolai Wammen eller finansordfører Benny Engelbrecht ville afvise, at Socialdemokratiet kan komme til at lægge stemmer til topskattelettelser i næste valgperiode.

- Jeg kan garantere, at det ikke er socialdemokratisk politik, sagde Benny Engelbrecht.

Jakob Ellemann-Jensen

Under et pressemøde sidste mandag foreslog Venstres partiformand, at man skulle lukke jobcentrene, som vi kender dem i dag, og ændre beskæftigelsesindsatsen helt grundlæggende.

Ifølge Venstre ville den nedskæring frigøre tre milliarder kroner, som Venstre vil bruge på blandt andet skattelettelser.

På partiets sommergruppemøde fredag kom det frem, at de vil indføre et særligt fradrag, der vil give en skattelettelse på 3.000 kroner om året for alle danskere i et fuldtidsjob.

Siden sidste år har Venstre også talt for at hæve niveauet for, hvornår man skal betale topskat. Ifølge dem er manglen på arbejdskraft så akut, at de vil tage alle midler i brug for at gøre det attraktivt at arbejde.

Men på partiets sommergruppemøde, slog Jakob Ellemann-Jensen fast, at skattelettelser skal komme flere end topskatteyderne til gode.

- For os i Venstre er det vigtigst, at vi sikrer skattelettelser i bunden. Det er vigtigt, at skattelettelser kommer så mange mennesker til gode som muligt – også dem med de laveste indkomster, sagde han.

Søren Pape Poulsen

De Konservative vil frem mod 2030 udfase topskatten helt. Det sagde Søren Pape Poulsen på et pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde.

- Topskatten er forkert. Det er en skat, der er marineret i misundelse, lød det fra Pape Poulsen.

I partiets 2030-plan indgår også et forslag om at sænke skatten på arbejde gennem et højere beskæftigelsesfradrag.

Samlet vil De Konservative afsætte 7,1 milliarder kroner til at hæve beskæftigelsesfradraget mod 2030.

Mette Frederiksen

Arne-pensionen var Mette Frederiksens helt store valgløfte, da Socialdemokratiet kæmpede for statsministerposten i 2019. Pensionsordningen blev til for at gøre det muligt for mennesker med de længste arbejdsliv at trække sig tilbage tidligere.

Bryggeriarbejderen Arne Juhl fra Sønderjylland blev partiets ansigt på retten til tidligere pension, og i januar i år kunne de første danskere benytte sig af den nye pensionsordning.

Jakob Ellemann-Jensen

For en måneds tid siden fredede Venstre Arne-pensionen.

I en fælles kronik i Avisen Danmark skrev Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, finansordfører Troels Lund Poulsen og beskæftigelsesordfører Hans Andersen, at Venstre ikke går til valg på at afskaffe Arne-pensionen.

Partiet begrundede deres holdningsskifte med, at en stor del af danskerne havde taget imod tilbuddet og indrettet deres liv efter den, og dem vil Venstre ikke gøre utrygge.

Et andet argument for, at de ændrede holdning, var også, at der ifølge partiet er et bredt politisk flertal, der gerne vil bevare pensionsordningen.

Søren Pape Poulsen

Konservative går stadig ind for at afskaffe Arne-pensionen.

Modsat Venstre mener partiet, at man ikke kan være sikker på, at der fortsat vil være et bredt politisk flertal bag pensionsordningen efter et valg.

Konservative vil ikke tage ydelsen fra dem, der allerede har fået den tildelt. Det slog partiets finansordfører, Rasmus Jarlov, fast under et pressemøde, hvor partiet præsenterede deres 2030-plan for dansk økonomi.

Konservatives argument mod Arne-pensionen er, at den svækker beskæftigelsen, og at den giver langt flere end dem, der er nedslidte, mulighed for at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet.

Mette Frederiksen

Et andet stort valgløfte under folketingsvalget i 2019 var, at Socialdemokratiet ville komme med en velfærdslov. Den skulle sikre, at fremtidige regeringer var forpligtet til at øge udgifterne til velfærden i takt med den demografiske udvikling. Det som man også kalder det demografiske træk.

Det gælder for eksempel, når der kommer flere ældre og børn, som skal på plejehjem og i børnehaver og skoler, hvilket får udgifterne til den offentlige sektor til at stige.

Men den kamp måtte finansminister Nicolai Wammen (S) i foråret opgive, da han ikke kunne finde 90 mandater, som støttede forslaget. Han forsikrede om, at pengene ville følge demografien, så længe Socialdemokratiet sidder ved magten.

Jakob Ellemann-Jensen

Under den seneste folketingsvalgkamp gav den tidligere statsminister og daværende formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen et løfte om, at Venstre ville følge det demografiske træk.

Det mødte dengang stor kritik fra andre partier i blå blok, herunder De Konservative og Liberal Alliance, som på det tidspunkt sad i Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering.

Da Socialdemokratiet tidligere på året prøvede at indføre deres "velfærdslov", der skulle sikre, at det offentlige forbrug stiger i takt med antallet af børn og ældre, stemte Venstre imod. Venstres begrundelse for at stemme imod var, at de ville sikre sig, at pengene til udgifterne var i statskassen, før de skulle bruges.

Selvom de stemte forslaget ned, slog Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, for nylig fast, at Venstre stadig fastholder Lars Løkke Rasmussens velfærdsløfte.

Søren Pape Poulsen

Søren Pape Poulsen vil have et opgør med politikken omkring det at følge det demografiske træk. Pape Poulsen mener ikke, at man skal se det demografiske træk som et minimumsbeløb for, hvor mange penge staten skal give til det offentlige.

Han vil hellere se på, hvordan politikerne kan gøre blandt andet sundhedsvæsnet mere effektivt, så staten på trods af flere ældre og et større pres ikke nødvendigvis behøver at bruge flere penge.

I partiets 2030-plan vil Konservative have en større penge-reserve, der blandt andet skal håndtere det stigende antal ældre. Det vil ifølge partiet selv gøre dem i stand til at holde udgifterne til det offentlige i bero og give plads til en marginal vækst på det offentlige forbrug på 0,1 procent om året frem mod 2030.