De fire nye ministre er på plads

Peter Christensen bliver ny minister i regeringen, Han bliver skatteminister efter Troels Lund Poulsen, der bliver undervisningsminister.

Ministerrokaden efter fyringen af integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech og undervisningsminister Tina Nedergaards udtræden af regeringen er klar.

Udviklingsminister Søren Pind overtager Integrationsministeriet, mens kulturminister Per Stig Møller overtager Kirkeministeriet.

Skatteminister Troels Lund Poulsen bliver ny undervisningsminister, mens Peter Christensen overtager Skatteministeriet.

Modtages af Kronprins Frederik

Endnu er det ikke afklaret, hvem der skal være politisk ordfører i Venstre efter Peter Christensen.

Statsministeren præsenterer de nye ministre for kronprins Frederik på Amalienborg i eftermiddag, og han modtager derefter Birthe Rønn Hornbech og Tina Nedergaard.

Derefter er der officiel overdragelse i ministerierne.

Facebook
Twitter