De fleste Arne-pensionister kommer ikke fra arbejde, som Socialdemokratiet har fremhævet, men direkte fra efterløn

4.000 Arne-pensionister kommer fra efterløn. 2.250 kommer fra beskæftigelse.

Bryggeriarbejder Arne Juhl, der var ansigtet på Socialdemokratiets kampagne i 2019, har lagt navn til partiets Arne-pension. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Statsminister Mette Frederiksen (S) var omgivet af slagertimedarbejdere og iført arbejdstøj og hårnet, da hun på Danish Crown i Horsens i august 2020 præsenterede sit længe ventede konkrete udspil til den meget omtalte Arne-pension.

Direkte henvendt til slagterimedarbejderne sagde hun:

- Det er blandt andet nogle af jer, der arbejder her på slagteriet.

- I skal have mulighed for at stoppe med at arbejde, før I er slidt helt ned. Tiden på pension i Danmark skal også være år, der er uden sygdom og smerter.

Men nu viser nye tal, at Arne-pensionisterne for størstedelens vedkommende ikke er hårdtarbejdende ældre, der trækket sig tilbage fra jobbet for at benytte retten til at gå på tidlig pension.

Cirka 4.000 af de 7.753 danskere, der har fået Arne-pensionen, kommer fra efterlønsordningen. Færre end hver tredje, cirka 2.250 ældre, kommer fra beskæftigelse.

Det var også forventningen, at mange efterlønnere ville skifte over til Arne-pensionen i ordningens første leveår.

Men de nye tal giver et andet billede end det, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har givet af Arne-pensionen, som officielt hedder tidlig pension.

Her blev det fremhævet, at hele 57 procent af dem, der havde fået tilkendt retten til Arne-pensionen, kom fra beskæftigelse. Og kun 26 procent fra efterløn.

- Vi har givet folk, der har knoklet i rigtig mange år og ofte haft hårde arbejdsliv, en mulighed for at gå lidt før på pension, så de også kan have en god pensionstilværelse. Det har de fortjent, udtalte beskæftigelsesministeren dengang.

Men de 57 procent, Peter Hummelgaard fremhævede, dækker over alle dem, der har fået tilkendt retten til Arne-pensionen. Og det er slet ikke alle, der får tilkendt retten, som også ender med at gøre brug af den.

Omkring 40.000 har fået ret til Arne-pensionen, men af dem er det kun 7.753, der indtil nu har gjort brug af den. Og heraf kommer kun 2.250 fra beskæftigelse.

Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve er overrasket over, at godt halvdelen af Arne-pensionisterne kommer fra efterløn, når ordningen er tiltænkt ældre i arbejde. (Foto: Marlene Zøllner-Manly © DR)

Og det er langt mere relevant at se på, hvor de faktiske Arne-pensionister kommer fra, betoner professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet.

- Det interessante er selvfølgelig at se på dem, der ikke bare får tilkendt retten til den tidlige pension, men rent faktisk også gør brug af den ret og får pensionen udbetalt. Det er de tal - altså at 51 procent kommer fra efterløn - der siger noget om effektenarbejdsmarkedet, siger han.

Professor: "Det er et overraskende stort tal"

Selvom han som arbejdsmarkedsforsker følger de forskellige pensionsordninger tæt, overrasker det alligevel Bent Greve, at så stor en andel af Arne-pensionisterne ikke kommer fra beskæftigelse, men fra efterløn.

- Det er et overraskende stort tal. Jeg havde forventet, at langt flere, der kommer på tidlig pension, var nogle, der kom direkte fra beskæftigelse og sagde, at de ikke ønskede at arbejde mere og gik på pension, siger han.

Hvordan hænger det sammen med, at Arne-pensionen blev solgt på, at man skal have mulighed for at gå på pension, når man er slidt ned?

- Det illustrerer, at den tidlige pension ikke er attraktiv nok til, at folk har råd til at tage den - også set i lyset af den nuværende situation, hvor priserne stiger. Mange er nødt til at erkende, at ydelsen er så lav, at det ikke er interessant at skifte eller økonomisk er muligt, siger Bent Greve.

Han understreger, at mange af dem, der er på efterløn, typisk er nedslidte - og at de for at skifte over til tidlig pension skal kunne dokumentere mindst 42 år på arbejdsmarkedet.

Men tallene illustrerer i hans optik, at der er behov for at rydde op i de mange forskellige tilbagetrækningsordninger.

- Jeg tror ganske enkelt ikke, at mange danskere kan finde ud af, om det er mest fordelagtigt at bruge efterløn, tidlig pension, seniorpension eller kombinere arbejdstid med forskellige pensionsordninger. Det er et meget kompliceret system, der efterhånden er bygget op, siger Bent Greve.

Langt de fleste af dem, der modtager den anden pensionsordning, seniorpensionen, kommer fra sygedagpenge. De skal - modsat Arne-pensionister - have en vurdering af, at de ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen:

Hummelgaard: Ikke et selvstændigt mål, at alle gør brug af deres ret

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er ikke overrasket over, at størstedelen af Arne-pensionisterne er tidligere efterlønnere.

- Vi har jo faktisk tilskyndet folk til at bytte deres efterløn ud med retten til tidlig pension. Det har vi gjort ved, at man indtil i sommer kunne få udbetalt sit efterlønsbidrag skattefrit, siger han.

Så du er faktisk glad for, at 51 procent af Arne-pensionisterne kommer direkte fra efterløn?

- Jeg er glad for hver og én, der har fået retten – uanset om de vælger at benytte sig af den eller ej. Den ekstra værdi ved retten til tidlig pension er, at det for rigtig mange danskere er en ro og tryghed i maven at vide, at de har muligheden for at trække sig.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at det er lavere end ventet, at 2.250 Arne-pensionister kommer fra beskæftigelse. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

- Der er rigtig, rigtig mange, der har søgt retten til tidlig pension. Og derfor er der også rigtig mange, der vil gå på den i de kommende år. Men det er ikke et selvstændigt mål for os, at alle, der får retten, også gør brug af den, siger Peter Hummelgaard.

Lige nu er der 2.250 Arne-pensionister, der er kommet direkte fra beskæftigelse. Det er vel et markant lavere tal, end I havde forventet?

- Det er samlet set et lavere tal, end vi havde skønnet. Det skyldes blandt andet – og mest af alt – at der er betydeligt færre af dem, der har beholdt deres efterløn-ret, der har valgt ikke at gå over på retten til tidlig pension. Det tror jeg langt hen ad vejen skyldes den megen debat, der er ført frem af det borgerlige Danmarks reelle statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, som i tide og utide siger, at han vil gøre alt, han kan for at afskaffe retten til tidlig pension.

Så det er Søren Papes kampagne mod Arne-pensionen, der gør, at der ikke er flere, der har valgt at benytte den?

- Det tror jeg kan have spillet ind. Og så spiller konjunkturerne ind – mange arbejdsgivere gør lige nu heldigvis mere for at beholde betroede medarbejdere ved blandt andet at lave særlige seniorordninger.

Som DR Nyheder kunne fortælle i går, er der generelt markant færre end ventet, der har fået Arne-pensionen, mens markant flere end ventet har fået de blå partiers modsvar, seniorpensionen. Herunder kan du se forskellene på de to ordninger:

Opdateret klokken 14.07 med nye tal for seniorpensionen i grafikken.