De Radikale i valgoplæg: Tosprogede børn i alle skoler og daginstitutioner

Radikale vil gøre op med to årtiers symbolpolitik på integrationsområdet, siger Morten Østergaard.

- Integrationsdebatten i dag splitter Danmark. Vi skal i stedet have modet til at tage grundlæggende fat og løse de virkelige problemer, siger Morten Østergaard (R), der lancerer nyt integrationsudspil. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Der skal tages et grundlæggende opgør mod den integrationspolitik, vi har haft i Danmark de seneste to årtier, som er præget af symbolpolitik uden reelle løsninger.

Sådan lyder det fra Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, der i dag lancerer et nyt integrationsudspil med overskriften ”Mod til reel integration".

- Integrationsdebatten i dag splitter Danmark. Vi skal i stedet have modet til at tage grundlæggende fat og løse de virkelige problemer. Udspillet er et opgør mod en udlændingedebat, hvor vi har spillet vores rolle, og hvor vi primært har været forargede over, hvad de andre ville i stedet for at have konkrete løsninger selv, siger Morten Østergaard.

I udspillet lægger partiet op til, at kommunerne i højere grad skal sikre, at der ikke er nogen skoler eller daginstitutioner, hvor mere end 30 procent af børnene har anden etnisk baggrund end dansk.

Og her har kommunerne et ansvar for at sikre, at alle institutioner kommer til at afspejle befolkningssammensætningen i Danmark.

- Jeg har været rundt for at besøge en række udsatte områder, og jeg ved, at dem, som bor der, mere end noget ønsker, at deres børn får de bedste chancer i livet, så vi vil begynde med at sætte ind der. Børnene får den bedste start på livet, når de møder børn med dansk baggrund i institutioner og skoler, siger Morten Østergaard.

Kontanthjælpsmodtagere skal tvinges i uddannelse

Ifølge Det Radikale Venstre er det alarmerende, at så mange med ikke-vestlig baggrund er på kontanthjælp. Omkring en fjerdedel af alle kontanthjælpsmodtagerne i Danmark har en ikke-vestlig baggrund, selv om de kun udgør otte procent af befolkningen, lyder det i udspillet.

Derfor lægger partiet op til, at man efter tre år på kontanthjælp skal tvinges i opskoling og eksempelvis lære dansk og matematik eller overgå til et ressourceforløb for at afklare om vedkommende skal på førtidspension.

- Det skal være slut med, at man kan sidde derhjemme i årevis og modtage kontanthjælp. Vi har ikke brug for, at nogle overlades til sig selv, men vi har brug for at række hånden ud til alle, der går ledige i Danmark, siger Morten Østergaard og tilføjer, at flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde vil give samfundet 7,4 milliarder kroner mere i velfærd.

Hvad skal konsekvensen være, hvis man ikke går i gang med noget, når man har været på kontanthjælp i tre år. Skal man så miste sine ydelser?

- Ja, det skal man. Det handler om, at ingen skal sidde passive på kontanthjælp. Når man har været tre år på kontanthjælp, er det en betingelse, at man skal udvikle sine kompetencer, siger han.

Lunken modtagelse hos Socialdemokratiet

De Radikale vil også sørge for, at asylansøgere kommer i arbejde, straks de er kommet til Danmark. Virksomheder skal kunne for­hånds­­­god­ken­des til at ansætte asylansøgere i såkaldte startjob, når det sker på danske løn og arbejdsvilkår og hermed sikre, at de kommer i arbejde hurtigst muligt.

Dette forslag bliver dog pure afvist af Socialdemokratiet, som heller ikke mener, at man automatisk skal kunne opnå statsborgerskab, når man er fyldt 18 år.

- Jeg tør godt vædde mit sommerhus på, at der også efter et valg er et bredt flertal bag en stram udlændingepolitik. Vi kommer ikke til at ryste på hånden. Det er vores kernevælgere, der har båret integrationsopgaven i så mange årtier, og det gider de ikke mere, siger udlændingeordfører for Socialdemokratiet Mattias Tesfaye til Jyllands-Posten.

Facebook
Twitter