De samlede også 20.000 vælgererklæringer - men kom de ind?

Nye Borgerlige er i mål med vælgererklæringerne, men betyder det, at partiet bliver valgt til Folketinget?

Et nyt parti på den danske højrefløj vil ind i Folketinget. Nye Borgerlige kalder partiet sig.

Og nu har partiet med Pernille Vermund i spidsen taget første skridt. 20.109 vælgererklæringer ligger klar, og nu kræver det blot en godkendelse fra Social- og Indenrigsministeriet, før partiet kan stille op ved næste folketingsvalg.

Men kan partiet regne med at blive valgt? Vi ser nærmere på den nyere historie.

Alternativet

Hårdt arbejde skal der til for nye partier, når de skal samle nok vælgererklæringer sammen for at få lov at stille op til Folketinget.

Senest prøvede Alternativet det.

Kaospiloternes far, Uffe Elbæk, stiftede Alternativet i 2013.

I foråret 2015 var de 20.000 vælgererklæringer i hus, og Social- og Indenrigsministeriet sagde god for dem.

Partiet stillede op til valget i juni 2015.

Det gik godt. Lige under 5 procent af vælgerne stemte "alternativt", og partiet fik ni ud af Folketingets 179 mandater.

Det kom bag på mange politiske kommentatorer.

Uffe Elbæk, formand for Alternativet (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Kristendemokraterne

Kristendemokraterne har flere gange indsamlet de nødvendige 20.000 vælgererklæringer.

Det skete senest i 2013, hvor partiet endnu engang blev erklæret opstillingsberettiget.

Men lige meget hjalp det ved folketingsvalget i 2015. Her fik partiet kun 0,8 procent af stemmerne.

Samme historie udspillede sig i 2010-2011.

Her afleverede partiet de nødvendige vælgererklæringer til Social- og Indenrigsministeriet og blev godkendt. Men folketingsvalget i september 2011 var en skuffende oplevelse for partiet, der kun fik 0,8 procent af stemmerne.

Sidste gang, partiet blev valgt til Folketinget, var i 2001, hvor Kristendemokraterne fik 2,3 procent af stemmerne og fire mandater.

Men partiet kæmper fortsat.

I en mail til DR Nyheder oplyser Kristendemokraterne, at partiet lige nu har indsamlet 11.581 vælgererklæringer. Ifølge partisekretær Tage Sørensen mangler partiet dermed 8.528 vælgererklæringer for at kunne blive opstillingsberettiget til næste valg.

Han skriver, at der "bestemt" er udsigt til, at partiet når de 20.000 erklæringer inden næste valg - afhængigt af, hvornår det bliver udskrevet.

Kristendemokraterne med Stig Grenov i spidsen blev ikke valgt ind i Folketinget i 2015. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Ny Alliance

Gitte Seeberg, Naser Khader og Anders Samuelsen stiftede i 2007 partiet Ny Alliance.

Partiet fik afleveret de nødvendige vælgererklæringer til Social- og Indenrigsministeriet og opnåede opstillingsberettigelse. Og det faldt godt ud.

Ved valget i november 2007 fik partiet 2,8 procent af stemmerne og fik dermed fem pladser i Folketinget.

En længere rejse på vej mod det Liberal Alliance med Anders Samuelsen i spidsen, som vi kender i dag, begyndte året efter.

Gitte Seeberg (tv.), Naser Khader (mf.) og Anders Samuelsen, da de blev valgt ind for Ny Alliance. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Minoritetspartiet

Det mindre kendte parti, Minoritetspartiet, fik i 2002 indsamlet nok vælgererklæringer til at opnå opstillingsberettigelse.

Politikken bød på kulturel, religiøs og etnisk mangfoldighed, social retfærdighed og lige rettigheder for alle med tilhørsforhold til Danmark.

Men det var ikke godt nok.

Ved valget i 2005 fik partiet kun 0,3 procent af stemmerne.

80-årige Arne Olsen var folketingskandidat for Minoritetspartiet i 2005. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Og så er der dem, der stadig kæmper

Spørgsmålet er, om Nye Borgerlige bliver det eneste nye parti, der stiller op til næste folketingsvalg.

Flere partier - udover Kristendemokraterne - kæmper lige nu om at samle de påkrævede 20.000 underskrifter ind.

Blandt dem er Nationalpartiet, som også kæmpede med vælgererklæringerne ved sidste folketingsvalg i juni 2015.

Dengang lød det først, at partiet havde 20.000 erklæringer i hus. Men Social- og Indenrigsministeriet kunne ikke godkende vælgererklæringerne, og så nåede partiet ikke opstillingsberettigelse før 2015-valget.

Den dag i dag samler Nationalpartiet igen, eller skal vi sige stadig, vælgererklæringer ind.

Digter Yahya Hassan var med i Nationalpartiet, men blev ekskluderet. (Foto: Simon Skipper © Scanpix)

Det samme gør det højre-nationalistiske Danskernes Parti.

Fra formanden lyder det her til formiddag, at partiet har 21.000 støtteerklæringer. Hvad det svarer til i vælgererklæringer, og hvornår partiet forventer at gå til Social- og Indenrigsministeriet med dem, vil formand Daniel Carlsen ikke oplyse.

Men partiet regner med at komme i mål med vælgererklæringerne inden næste valg, skriver han i en sms til DR Nyheder.

Og Danskernes Parti er ikke alene om at samle på erklæringer.

Et parti ved navn Dansk Samling samler også vælgererklæringer ind.

Lige nu har Dansk Samling 2.000 vælgererklæringer i hus. Selvom der dermed er langt igen, fortsætter partiet indsamlingen ufortrødent, oplyser landsformand Morten Uhrskov Jensen i en mail til DR Nyheder.

Han regner med, at arbejdet bliver lettere, når Nye Borgerlige nu har deres underskrifter i hus.

I mailen gør han desuden opmærksom på, at partiets økonomiske politik adskiller sig fra Nye Borgerliges. Dansk Samling ser mere positivt på velfærdsstaten, fortæller han.

Vælgererklæringer

  • Et parti skal indsamle 20.109 vælgererklæringer for at blive opstillet til folketingsvalg.

  • Det er det antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 af de gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg.

  • Du må kun afgive én vælgererklæring til ét parti ad gangen.

  • En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder.

  • Kilde: Social- og Indenrigsministeriet

FacebookTwitter