De studerende giver udskældt reform skylden for 'døde eksamener'

Fremdriftsreformen er rigid, ufleksibel og skyld i, at et stigende antal studerende ikke dukker op til deres eksamen, mener Danske Studerendes Fællesråd.

Mange studerende dukker ikke op til deres ordinære eksamener, siger universiteterne. (© Colourbox)

Den omdiskuterede fremdriftsreform, der skal få de studerende igennem uddannelsessystemet til normeret tid, er direkte årsag til, at et stigende antal studerende bliver væk fra deres eksamener.

Det mener Yasmin Davali, formand i Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

- Den kan ikke rumme et normalt studieliv. Den har ikke plads til, hvis de studerende har behov for lidt ekstra tid til at forstå stoffet, hvis det er svært, og den giver ikke plads til, at man kan have en hverdag, hvor man også skal passe andre ting, siger hun.

Fremdriftsreformen betyder, at de studerende med studiestart i 2014 automatisk bliver tilmeldt det første og andet eksamensforsøg. Fra i år gælder det for alle landets studerende på de videregående uddannelser.

Eksplosiv stigning

Ifølge tal fra landets universiteter har det nu ført til en eksplosion i antallet af reeksamener. Blandt andet fordi, at et stigende antal studerende bliver væk fra eksamensbordet første gang, melder flere universiteter.

Det skaber stor frustration for universiteter, der oplever stort rescourcespild, når de studerende ikke dukker op.

På Københavns Universitet er stigningen i antallet af reeksamener over 100 procent i forhold til året før, og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) melder, at 700 ud af de cirka 2.200 førsteårsstuderende, der er underlagt fremdriftsreformen og inden sommerferien skulle til eksamen, nu skal op igen.

De studerende er ambitiøse

- I virkeligheden er det et udtryk for, at man har nogle sindssygt ambitiøse studerende, der gerne vil gøre det godt, siger Yasmin Davali, der godt kan forstå, at nogle studerende vælger at udskyde en eksamen.

Men er det ikke bare at skubbe problemet foran sig, hvis man siger: Jeg behøver ikke at gå op til den her eksamen, den kan jeg tage på et andet tidspunkt?

- Jeg tror ikke, der er nogle, der ikke har tænkt sig at tage de her eksamener. Man går jo også på studiet, fordi man gerne vil gå på studiet og lære ting, men jeg synes også, at der skal være plads til, at man nogle gange har svært ved et fag og skal have lidt ekstra tid, siger Yasmin Davali.

Men er det i orden, at de studerende simpelthen ikke dukker op?

- Det er en hel naturlig konsekvens af, at man har en reform, der er så rigid og bureaukratisk, som den her.

Støtte fra RUC-rektor

På Roskilde Universitet møder de studerendes forklaring forståelse hos rektor Hanne Leth Andersen.

Hun er enig i, at reformen er for rigid på flere punkter:

- Når man tager de studerendes tid og forsøger at sætte den i kasser, så vil de forsøge at tage den tilbage, og det er det, vi ser her, siger hun.

Hvad mener du om det?

- Jeg synes, at de studerende er dygtige og kloge. De tager det tilbage, som man nogle gang fra lovgivningens side betragter som noget, man skal styre.

- De tager det tilbage, som tilhører deres uddannelsesforløb, og dermed synes jeg, at de viser, at de har de kræfter, vi har brug for i samfundet, siger Hanne Leth Andersen.

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) har allerede bebudet et eftersyn af den udskældte reform, der blev vedtaget i 2013.

Facebook
Twitter