De svages finanslov: Sådan fungerer satspuljen

Folketingets partier fordeler i fællesskab pengene i satspuljen, som nu er lukket midlertidigt ned.

Satspuljen er målrettet socialt udsatte og fordeles hvert år blandt aftalepartierne sammen med finansloven. Derfor bliver den også kaldt for de svages finanslov.

Den spektakulære sag om 64-årige Anna Britta Troelsgaard Nielsen, der er mistænkt for at have svindlet sig til 111 millioner offentlige kroner, har forstærket opmærksomheden om den såkaldte satspulje.

I folkemunde er den måske bedre kendt som de svages finanslov - satspuljeaftalen forhandles hvert år mellem alle Folketingspartier undtagen Enhedslisten, der mener, at puljen er asocial, fordi man tager penge fra overførselsindkomsterne.

Som det er i dag, tilbageholdes op til 0,3 procent af reguleringen af overførselsindkomster for at finansiere puljen.

Det betyder, at folk på overførselsindkomst har en mindre årlig indkomststigning end folk med lønindkomst.

Satspuljen er en pose penge, der hvert år bruges på en række initiativer, som skal forbedre vilkårene for personer på overførselsindkomst og udsatte grupper i samfundet.

Det kan være hjemløse, kræftramte unge og krigsveteraner.

En del af pengene til socialområdet udbydes som ansøgningspuljer.

Puljerne kan kommuner og private aktører søge midler fra, hvis de har specifikke projekter, de ønsker at gennemføre.

Hvilke kommuner og målgrupper, der får penge fra satspuljens sociale ansøgningspuljer, afhænger derfor af de ansøgninger, som staten modtager.

Mange af pengene er bundet op i initiativer, som løber permanent.

Derfor er det kun en mindre del – typisk mellem en hel og en halv milliard kroner per år – som politikerne kan beslutte at sætte af til nye tiltag.

Hvis lønningerne på det private arbejdsmarked stiger med over to procent om året, så vokser den årlige pulje til initiativer.

Hvis de private lønninger stiger mindre, har puljen samme størrelse som året før.

Efterhånden som politikerne bliver enige om fordelingen af satspuljemidlerne, indgås der delaftaler. Det kan være på socialområdet, beskæftigelsesområdet og integrationsområdet.

Når aftalerne er på plads, vedtages det hele i Folketinget sammen med finansloven.

Året efter udbetales pengene til organisationer, kommuner og andre, som står for at iværksætte de konkrete initiativer.

  • Svindel med satspuljen

  • Anna Britta Troelsgaard Nielsen har angiveligt manuelt ændret de kontonumre, der skulle overføres tilskudsmidler til, så pengene i stedet blev overført direkte til kvindens egne konti. Det viser officielle retsdokumenter.

  • For at sløre svindlen har hun efter udbetalingerne ændret kontooplysningerne tilbage.

  • Samtidig har hun ændret indholdet i de breve, Socialstyrelsen sendte til de retmæssige modtagere.

  • I visse tilfælde mener politiet desuden, at kvinden har oprettet fiktive satspuljeprojekter, hvor alle penge er overført til kvinden selv.

Facebook
Twitter