Dead man walking eller lukket sag: Hvordan kan en af mink-skandalens hovedpersoner fortsætte i sit job?

Trods alvorlige fejl i minksagen fortsætter Henrik Studsgaard som departementschef i det nye Miljøministerium. Eksperter er uenige om hans fremtid.

Henrik Studsgaard beklagede sin egen rolle, da Mogens Jensen trak sig som minister. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

I sin farveltale ved ministeroverdragelsen i sidste uge sagde departementschef Henrik Studsgaard til sin afgåede minister, Mogens Jensen:

- Uanset hvordan vi vender og drejer det, så kommer vi ikke udenom, at vores system har fejlet. Vi har ikke hjulpet dig godt nok.

For fødevareminister Mogens Jensen var det tid til at pakke kontoret. For Henrik Studsgaard fortsætter arbejdet som departementschef.

Sådan fungerer systemet.

Men hvordan kan en topchef, der åbent erkender, at han efterladt sin minister med et lovbrud i bagagen fortsætte i en betroet stilling? DR Nyheder har forsøgt at få svar på det spørgsmål hos en række eksperter.

- Det nemme svar er jo, at han er der endnu, fordi regeringen vælger det, lyder det fra professor i forvaltningsret Steen Bønsing fra Aalborg Universitet.

- Han kan ikke fortsætte på den lange bane. Han har selv tilkendegivet, at han har svigtet ministeren. Det kan næppe undgå at få følger, vurderer Tim Knudsen, professor emeritus i statskundskab fra Københavns Universitet.

Der er blevet begået alvorlige fejl i Fødevareministeriet under mink-sagen, det har ikke mindst redegørelsen fra ministeriet vist.

Blandt andet fremgår det af redegørelsen, at departementschef Henrik Studsgaard i flere dage undlod af orientere fødevareminister, Mogens Jensen om, at der manglede hjemmel i loven til beslutningen om at aflive alle mink.

Henrik Studsgaard godkendte brevet som Fødevarestyrelsen sendte ud til minkavlerne med krav om at aflive alle mink, selv om han ifølge redegørelsen var bekendt med det manglende lovgrundlag.

Dead man walking

Ifølge Tim Knudsen er Henrik Studsgaards forvaltning så kritisabel, at det kun er et spørgsmål om tid, før han er færdig.

- Der er ingen tvivl om, at det er meget graverende fejl, han har begået, og det er helt elementære ting, han ikke har fortalt videre, siger Tim Knudsen.

- Det er som minimum inkompetent. Og under alle omstændigheder uacceptabelt. Og det må regeringen også komme frem til.

- Han er dead man walking, lyder den tørre vurdering fra den pensionerede professor i statskundskab.

Også for professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, kommer det som en overraskelse, at departementschefen får lov til at fortsætte.

- Det er jo klart, at man som øverste embedsmand skal sørge for, at ens minister ikke kommer til at bryde loven.

- Jeg er overrasket over, at han fortsætter, siger Jens Elo Rytter.

Henrik Studsgaard fortsætter som øverste embedsmand i Miljøministeriet, efter at Miljø- og Fødevareministeriet er blevet opdelt i kølvandet på mink-skandalen. Det kan være for at sikre en mere stabil ´bodeling´ af ministerierne.

- Det er en kompliceret øvelse at skulle dele et dobbeltministerium. Ministeriets departementschef har en god viden, og derfor kan han være svær at undvære lige nu, siger professor emeritus, Tim Knudsen.

- Men der er ikke tvivl om, at han om et stykke tid vil forlade posten. Om han selv tager initiativet eller bliver fyret, det kan foregå på forskellige måder, vurderer Tim Knudsen.

Kender ikke hans præcise rolle

Andre juraeksperter mener, det er for tidligt at vurdere Henrik Studsgaards ansvar.

- Vi kan jo konstatere, at han har været inde over beslutningerne. Men vi ved jo ikke, hvad der har været hans præcise rolle, påpeger professor Sten Bønsing.

- Sådanne sager er mere alvorlige og indviklede end det, vi kan læse ud af en redegørelse.

Den holdning deler juraprofessor Frederik Waage.

- Det er meget for tidligt at konkludere noget i forhold til embedsmændene. Til det er redegørelsen slet ikke grundig nok, mener Waage.

Både Frederik Waage og Sten Bønsing peger på, at det kun er sjældent, at politiske skandaler får betydning for embedsværket.

- Man kan konstatere, at vi i Danmark ikke er ret vilde med at gøre et ansvar gældende over for departementschefer, siger Bønsing.

- Der skal rigtig meget til for, at embedsmænd går ned i rang, eller at det får ansættelsesretlige konsekvenser for dem, mener Frederik Waage.

- I stedet flytter man rundt på holdet.

- I Tamilsagen blev departementschefen flyttet til en stilling som kommitteret hos Rigspolitichefen - men han gik ikke ned i løn, minder Frederik Waage om.

Fritaget for tjeneste

Departementschefer har i andre sager tidligere stået for skud, når politiske skandaler har rullet.

I december 2013 måtte Morten Bødskov trække sig som justitsminister. Det skete efter, han havde givet Folketinget urigtige oplysninger om et aflyst besøg på Christiania.

Måneden efter blev justitsministeriets departementschef Anne Kristine Axelsson fritaget for tjeneste på grund af sagen.

Efter en advokatundersøgelse blev hun genindsat på topposten, men der gik ikke lang tid, før hun blev degraderet til en plads som departementschef i Kirkeministeriet.

I marts 2012 blev Peter Loft fritaget for tjeneste kort efter, at daværende skatteminister Thor Möger Pedersen nedsatte en kommission, der skulle undersøge behandlingen af Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks skattesag.

Peter Lofts rolle var en del kommissionens undersøgelse. Loft endte med at få kritik i kommissionens rapport, men den konkluderede også, at det ikke var grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende over for Peter Loft.

I 2016 forhandlede han sig til en fratrædelsesaftale. Aftalen gav ham løn i yderligere tre år. Dermed endte med at få løn som hjemsendt i næsten syv år.

Fejlet under pres

Om de fejl, der er blevet begået i Fødevareministeriet overhovedet bør få konsekvenser for departementschefen, er professor Per Nikolaj Bukh ikke så sikker på.

- Så længe, at han ikke har misinformeret, så er der vel tale om mand, der har fejlet under pres, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring og offentlig ledelse ved Aalborg Universitet, med henvisning til, at departementschefen først efter tre dage informerede sin minister om det manglende lovgrundlag.

- Og lige præcis den fejl begår han ikke igen.

- Samtidig har han udvist en stor villighed til at erkende fejl. Det taler til hans fordel, at han vælger at tage ansvar for sine fejl. Jeg er ikke tilhænger af at man straffer ekstra, siger Per Nikolaj Bukh.

Ny minister har tillid

Efter opsplitningen af Miljø- og Fødevareministeriet er Henrik Studsgaard altså departementschef i Miljøministeriet. Her hedder ministeren Lea Wermelin. Og hun har fortsat tillid til topchefen. Det fortalte Wermelin, da hun mandag var med i P1-programmet 'Spørg regeringen'.

- Jeg har tillid til min departementschef. Det hænger også sammen med, at han har stået frem og sagt, at det ikke var godt nok, det der blev leveret. Han har også tydeligt beklaget de fejl, der er sket, taget det på sig og lagt det åbent frem. Og så kommer der til at være en yderligere undersøgelse af det her forløb, og der kommer de embedsmænd, der har været involveret i det her forløb, også til at stille op.

- Vi kommer selvfølgelig til at se på de læringspunkter, der er fra sådan en sag i forhold til embedsværket, sagde Lea Wermelin.

Departementschef Henrik Studsgaard har ikke ønsket at lade sig interviewe.

Opdateret: Tim Knudsen blev et sted i artiklen omtalt som juraprofessor. Han er professor emeritus i statskundskab.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter