Fra 2020 vil mor og far som udgangspunkt hver få udbetalt halvdelen af børnechecken. Det er samtlige partier i Folketinget i dag blevet enige om i aftalen om et nyt familieretligt system.

Det er godt for ligestillingen mellem forældrene, og det vil fungere fint for rigtig mange familier, lyder reaktionen fra en række organisationer. Men for nogle familier risikerer en delt børnecheck at optrappe og skabe nye konflikter, lyder advarslen.

Med en delt børnecheck skal forældrene nemlig i højere grad blive enige om, hvad pengene skal gå til, betoner Trine Schaldemose, der er vicedirektør i Mødrehjælpen:

- Skal barnet gå til fodbold eller badminton, eller skal det slet ikke gå til noget? Hvem skal betale daginstitutionen, og hvem skal betale flyverdragten?

- I rigtig mange familier vil det ikke være noget problem, men i nogle familier – særligt hvor forældrene har en skrøbelig økonomi – kan det her være med til at skabe nogle øgede konflikter, siger hun.

Økonomi kan nemt blive et ømtåleligt emne mellem skilsmisseforældre, istemmer Rasmus Kjeldahl, der er direktør for Børns Vilkår, som blandt andet driver børnetelefonen, som børn kan ringe ind til med små og store problemer.

- På børnetelefonen har vi hørt fra mange børn, som kommer i klemme, når far og mor ikke kan blive enige om, hvem der skal betale for skoletasken, for fritidsaktiviteter og for transport fra den ene til den anden.

- Forældre skal være supergode til at samarbejde og aftale, hvem der tager sig af hvad, så barnet ikke skal rende fra den ene til den anden. Det bliver en udfordring, siger han om den delte børnecheck.

Advokat: Penge fører ofte til konflikter

Med aftalen skal forældre med fælles forældremyndighed i udgangspunktet modtage halvdelen af den skattefri børne- og ungeydelse hver. Også par, der bor sammen, skal dele børnechecken. Aftalen får dermed betydning for cirka 650.000 par.

Forældre, der ikke bor sammen, kan aktivt vælge, at hele ydelsen kun udbetales til én af dem - hvis de er enige om det. Hvis de er uenige, kan udbetaling ske til den ene, hvis en såkaldt samværsafgørelse fastslår, at barnet er mest hos den forælder.

Den delte børnecheck gælder kun for deleforældre, der enten hver har barnet i 7 dage af gangen eller en deleordning på henholdsvis 6 og 8 dage - og altså ikke for de forældre, hvor barnet bor størstedelen af tiden hos den ene.

- Så længe forældrene kan enes om det, så er det en rigtig god idé. Men for de forældre, der ikke kan enes, kan det skabe alle mulige konflikter, lyder vurderingen fra Anne Broksø, der er formand for brancheforeningen Danske Familieadvokater.

- I dag er reglerne sådan, at bopælsforælderen modtager alle pengene, og den samme forælder betaler så udgifterne. Det betyder, at der er noget at holde sig til, hvis man bliver uenige.

Familieadvokaterne oplever ofte, at økonomi enten er direkte årsag til eller spiller en væsentlig rolle i de såkaldte højkonflikt-sager.

- Vi oplever, at forældre begynder at slås om noget andet på grund af økonomien. De bliver uenige om bopælen, samværet og alle mulige andre ting. Økonomien er så væsentlig for nogle forældre, at de af den grund for eksempelvis ikke ønsker, at den anden forælder skal se barnet.

Minister: Vi kan ikke fjerne alle konflikter

Det er cirka hvert tredje barn, der oplever, at forældrene går fra hinanden.

I dag er det typisk moren, der bliver bopælsforælder, og dermed får hele børnechecken. Det er gammeldags og stammer fra en tid, hvor moren fik barnet og blev understøttet økonomisk af faren, mener børne- og socialminister Mai Meracdo (K), der har siddet for bordenden i forhandlingerne.

Derfor er hun glad for, at der er bredt flertal for at dele børnechecken mellem forældrene.

Men en delt børnecheck kan vel også give nogle nye konflikter?

- I dag er det kilde til en meget, meget stor konflikt mellem forældre, at det typisk er den ene part, der får hele børnechecken. Vi håber at kunne imødekomme en række af de konflikter ved at dele børnechecken, men vi bilder os jo ikke ind, at alle konflikter omkring økonomi forsvinder, siger ministeren.

Hun forsikrer, at der bliver lavet "overgangsbestemmelser", så forældre får mulighed for at omstille sig til den nye situation.

Samtidig skal en tværministriel analyse inden efteråret afdække det, Mai Mercado betegner som "børnefamiliers samlede økonomi". Det indbefatter også et nærmere kig på børnebidraget, som ikke må forveksles med børnechecken.

Børnebidraget betales af den ene forælder til den anden, hvis de eksempelvis bor hver for sig. ikke deler forældremyndigheden og ikke har barnet boende lige længe.

Betyder det, at der kan komme ændringer i børnebidrag senere?

- Ja, det vil der kunne, hvis det viser sig, at der er uhensigtsmæssigheder og nogle klogere muligheder for at kunne dele, siger Mai Mercado.

Det nye familieretlige system forventes at træde i kraft 1. april 2019.