Den ene fik bare en mail, den anden en høflig samtale: Vermund og Villadsen forbereder kamp fra fløjene

Både rød og blå blok er to skridt fra graven, men holdes kunstigt i live. Indtil videre. Det mener Enhedslisten og Nye Borgerliges ledere, der varsler kamp til stregen.

Mai Villadsen og Pernille Vermund står på hver sin yderfløj og varsler kamp mod det, der tyder på at blive en bred regering over midten.

Den ene fik beskeden på et stort møde, den anden fik en kort mail.

Budskabet var det samme: Regeringstoget kører videre, jeres endestation er hér.

Maj Villadsen, politisk ordfører i Enhedslisten, og Pernille Vermund, partileder for Nye Borgerlige, fortæller i den seneste udgave af DR's politiske podcast, Slotsholmen, hvordan de hver især modtog nyheden om, at de ikke længere er med i de forhandlinger, der ifølge fungerende statsminister Mette Frederiksen skal ende med en bred regering over midten.

- Vi går ind i det store mødelokale, de har derinde. Vi sidder over for hinanden - ikke i Putin-agtig afstand – men vi var en del mennesker.

- Jeg startede mødet med at sige, ”jeg ved godt, hvor det bærer hen nu” for at tage brodden af stemningen lokalet, der var en lille smule akavet.

- Jeg sagde, ”det er en kæmpe fejltagelse, du begår”, og vi havde en drøftelse af, hvad det måske kommer til at føre med sig. Både i forhold til samarbejde, men også politisk, fortæller Mai Villadsen om det sidste møde, Enhedslisten havde med Mette Frederiksen i sidste uge.

Pernille Vermund sad ikke med ved noget bord. Hun fik en mail en times tid før, at Mette Frederiksen gik ud og fortalte det på et pressemøde.

- Da jeg om morgenen så, at Enhedslisten og Alternativet var ude, tænkte jeg, ”hvad laver vi så til de forhandlinger?”

- Jeg ringede til min sekretær og spurgte, ”er der en mail, vi ikke har opdaget?” Hun har styr på det, så det var der ikke, men lige dér tænkte jeg, at der var et eller andet galt. Der gik noget tid, før vi fik mailen, siger Vermund.

Og det var en mail, der lød på samme måde, som når en kæreste dropper én, men samtidig gerne vil være venner bagefter:

”Kære Pernille Vermund.

Tak for gode og konstruktive drøftelser de seneste tre uger. Vi vil nu indlede et mere intensivt forløb med de partier, der kan se sig selv indgå i en bred regering eller et mere forpligtende samarbejde med en bred regering.

På den baggrund forventer vi ikke at invitere jer til flere møder foreløbig.

Uanset hvordan regeringsdannelsen måtte ende, håber vi på et fortsat konstruktivt samarbejde.”

Og så var Nye Borgerlige ude.

Du kan lytte til hele podcasten med Vermund og Villadsen her - om hvordan de to forbereder sig på en helt ny situation i dansk politik med en mulig regering på midten med en opposition til begge sider:

Livsfarlig tudsefisk-parring

Ikke død, men i koma

Der har været talt meget om, hvorvidt Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen med sin socialdemokratiske regeringsflirt har aflivet blå blok.

Ellemann har peget på, at Venstre skulle ”stå i egen ret”, at blå blok har brugt de seneste år på at bekrige hinanden i stedet for at bage en større borgerlig kage, og – som flødeskummet på toppen – at blokken ikke engang kunne samles om en kongelig undersøger efter valget.

Ham selv, forstås.

Og det er ifølge Pernille Vermund helt o.k. at ville stå i egen ret. Det skal partier gøre, og så må de tage den med vælgerne ved det efterfølgende valg.

Men:

- Jakob Ellemann-Jensen har været meget specifik: Hver gang han er spurgt, har han sagt nej til at pege på Mette Frederiksen.

- Han har sagt, at han går til valg på at blive statsminister for et borgerligt flertal, så han har begået løftebrud, hvis han nu peger på Mette Frederiksen og ender med at gå i regering, hvor hun sidder som statsminister, mener Pernille Vermund.

Er blå blok død?

- Ikke endnu, men det kan den blive. Der er forskel på at forhandle og gøre alt, hvad man kan for at få sin politik igennem, og så rent faktisk understøtte Mette Frederiksen som statsminister. Hvis Venstre gør det, det lyder til nu - nemlig peger på Mette Frederiksen – så er blå blok, som vi kender den, død.

Pernille Vermund var ugen efter Folketingsvalget på Marienborg for at tale om mulighederne for en nye, bred regering. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

Pernille Vermund mener, at argumenterne om en samspilsramt blå blok er ”skrevet til anledningen” for at retfærdiggøre et Venstre-udbrud fra de andre.

Hvis de tre gamle partikammerater Ellemann, Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg ikke havde et ”dysfunktionelt forhold”, der splittede dem op i tre partier, men i stedet kunne blive enige om en fællesmængde, så kunne blokken samle sig bag det grundlag som et troværdigt alternativ.

Men Pernille Vermunds analyse er, at ønsket var noget andet.

- Har man et velfungerende ægteskab og pludselig finder ud af, at naboernes kone ser sødere ud, så er det lettere at forsvare over for offentligheden, at man hopper på naboen, hvis man kan udstille ens egen kone som en, der ikke får strøget tøjet eller opmuntrer én under dynene om natten, forklarer Vermund med et grin.

Frederiksens dobbeltspil

Blå blok er ikke den eneste med vejrtrækningsproblemer. Med hiv og sving er der 90 rød-grønne mandater i Folketinget, men Mette Frederiksens ønske om en bred regering har rokket ved sammenholdet.

- Jeg ved ikke, om det (det røde flertal, red.) er dødt, men hun lægger det på en måde i kunstig koma, siger Mai Villadsen.

- Det kan man vågne op fra, men det tager noget tid, og jeg vil sige, at vi skal til at finde ud af, hvem der er en del af rød blok og redefinere hvordan, vi skal arbejde, fordi der er ingen tvivl om, at det bliver helt, helt anderledes, hvis der kommer en regering over midten med både Socialdemokratiet og partier fra højrefløjen.

Selv om Mette Frederiksen i flere måneder forud for valget talte om en bred regering og også gik til valg på det, så er der ifølge Villadsen tale om løftebrud:

Enten leverer hun ikke på den brede regering, eller også leverer hun ikke på sine valgløfter om eksempelvis større klimahandling.

- Hun førte faktisk valgkamp, hvor der var avisannoncer og plakater med ”rødt flertal, grøn fremtid”, og hun turnerede rundt og kaldte blå blok for rigtig sorte. Det synes jeg er dobbeltspil, siger Enhedslistens politiske ordfører.

Mai Villadsen peger samtidig på, at Mette Frederiksen også kan blive tvunget til at føre en reformstil, hvor hun skal bakke op om emner – eksempelvis en afskaffelse af efterlønnen – som hun tidligere har afvist, når de Radikale eller højrefløjen har talt om det.

Tilbage til rødderne

Politisk står Enhedslisten og Nye Borgerlige langt fra hinanden, men ender det med en bred regering, har de samme udgangspunkt:

Fra hver sin yderfløj vil de udgøre en opposition til en midterregering.

Med Mai Villadsen i spidsen ankom Enhedslisten onsdag den 23. november til møde med Mette Frederiksen om de fortsatte regeringsforhandlinger. Det møde blev det sidste af den slags for partiet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Og hvordan vil Enhedslisten så føre oppositionspolitik mod den statsminister, de indtil nu har været støtteparti for?

- Godt spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at vi skal kigge tilbage i vores historik i den måde, vi var på, når der var borgerlige regeringer. Vi skal sørge for at jagte sager, kalde i samråd, grave os ned i de politikområder, vi finder væsentlige og udstille regeringsførelsen.

- Helt kynisk handler det næste stykke tid for os om at få det til at gøre lidt ondt på socialdemokraterne.

- Enhedslisten skal være mere jagthund, men også gå konstruktivt til forhandlinger og trække politikken i den retning, vi synes er mest klog, siger Mai Villadsen.

Ellemann skal en tur på køl

Pernille Vermund fastslår, at hvis en midterregering med Socialdemokratiet og Venstre fører en politik, Nye Borgerlige er uenige i, så vil hun gøre alt for at fortælle danskerne, hvad hun mener, og "pege på det svigt".

Og skulle det ende med et samarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet, så har Ellemann et stort arbejde foran sig, hvis han på et tidspunkt skal tilbage som den foretrukne kongelige undersøger i den borgerlige lejr.

- Jeg synes ikke, det ligger lige på den flade, at man kan have tillid til at overveje ham som statsministerkandidat. Jeg vil ikke sige, at han aldrig kan blive det, men jeg kommer aldrig til at pege på nogen, der vil gøre Mette Frederiksen til statsminister.

- Hvis han efter denne valgperiode endnu en gang går til valg på at danne en flertalsregering, er han ikke i nærheden af være en, jeg kunne overveje som kongelig undersøger, siger hun og tilføjer:

- Så kommer han sgu nok til at ligge lidt på køl, før man overvejer, om man kan have tillid til ham.

SF, Radikale, Venstre, Konservative, Moderaterne, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har alle – endnu – fået en plads på regeringstoget, og hvor deres endestationer er, ved kun ganske få.