Den glemte paragraf

En sjældent anvendt paragraf - blasfemiparagraffen, kom heller ikke i spil i denne omgang,efter at Rigsadvokaten valgte ikke at rejse sag mod Jyllandsposten for Muhammedtegningerne.

krisifix, kors, kristendomIkke siden 1938 er der faldet dom i Danmark for blasfemi. (© stock.xchang)

En fredag aften for 36 år siden fik familien Danmark aftenkaffen galt i halsen, da sangeren Trille tonede frem i underholdningsprogrammet Musikalske Venner og sang om Guds øje i det høje.

Sangen udløste et ramaskrig og de to programchefer i DR der var ansvarlige for Musikalske Venner, blev hevet i retten for overtrædelse af blasfemiparagraffen.Ingen af de to blev dog dømt. Faktisk er der kun faldet en dom for blasfemisk opførsel i Danmark. Det var i 1938, hvor bestemmelsen blev brugt i et tilfælde, hvor den jødiske religion blev forhånet som led i den antisemitiske kampagne.Svær sagNu er paragraffen været op til overvejelse igen. Rigsadvokat Henning Fode, skulle tage stilling til om Jyllandsposten havde optrådt blasfemisk ved at bringe de 12 Muhammedtegninger. Henning Fode skulle også tage stilling til om avisen har overtrådt den såkaldte racismeparagraf i sagen.Onsdag den 15. marts offentliggjorde Henning Fode sin afgørelse. Der skulle ikke rejses tiltale mod Jyllandsposten.Men Rigsadvokaturen havde en meget svær sag. Der er stort set ingen fortilfælde at forholde sig til. Ikke engang da kunstneren og provokatøren Jens Jørgen Thorsen lavede et vægmaleri af Jesus med stådreng, blev paragraffen taget i brug.

Uenige juristerOg generelt har meldingen fra juridiske eksperter været, at tegningerne i Jyllandsposten burde slippe:- Det er min vurdering, at hvis man fortsætter med den fortolkning man hidtil har anvendt - så vil de falde udenfor, sagde professor i strafferet Vagn Greve før Rigsadvokatens afgørelse.Pressejuristen Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole var enig:- Det kommer ikke i nærheden af noget det er strafbart: At man håner en bestemt befolkningsgruppe på en hadefuld måde, siger han til Århus Stifttidende den 8. februar.Juraprofessor Eva Smith mente derimod, det ville være godt at få prøvet sagen for en dommer:- Det ville være rart at få en ordentlig, velbegrundet dom, så sagen ikke ender uforløst. Det er nyttigt at vide, hvorfor karikaturerne er, eller ikke er, dækket af blasfemiparagraffen«, sagde professor, dr.jur. Eva Smith til Politiken den 15. februar.

NyfortolkningRetten til kritik og til at tegne karikaturer af religion og religiøse symboler er helt centralt i vores sekulariserede samfund, hvor religion og stat er adskilt, forklarer Vagn Greve. Så selvom der i blasfemiparagraffen står at man ikke må drive spot med eller forhåne noget lovligt bestående trossamfund, så skal det altså opfattes meget løst.Hvis der skal ændres på det, kræver det en nyfortolkning af paragraffen, vurderede Vagn Greve før Rigsadvokatens afgørelse:- Der er ikke noget unaturligt i, hvis Rigsadvokaten siger at vi på grund af verdensudviklingen og så videre må til at lægge indhold i blasfemiparagraffen. Men efter min bedste overbevisning vil det altså være en nyfortolkning, siger Greve.Politikere mod paragraffenFolketinget har så sent som sidste forår behandlet et forslag fra Dansk Folkeparti om at afskaffe blasfemiparagraffen. Flere partier i tinget, var positivt stemt overfor at afskaffe den sjældne brugte paragraf.Men alle endte alligevel med at stemme imod forslaget. Dansk Folkeparti brugte nemlig kristendommen som begrundelse for at afskaffe blasfemi-paragraffen.I bemærkningerne til lovforslaget skrev partiet blandt andet at:- En lovparagraf med straf for blasfemi en komplet misforståelse i et kristent land.Det fik for eksempel den socialdemokratiske ordfører Morten Bødskov til at sige at:- Vi kan ikke støtte lovforslaget fra Dansk Folkeparti. Som allerede antydet mener vi ikke, at det er religiøse overbevisninger, som skal ligge til grund for, at vi ændrer straffeloven. Det synes vi i al beskedenhed at lovforslagets bemærkninger bærer alt for stærkt præg af.

Facebook
Twitter