Der er brugt flere millioner på at opkræve tolkegebyr, end der er kommet i kassen

Det har kostet cirka syv millioner kroner at opkræve fire millioner kroner.

Regionerne har brugt flere penge på at opkræve tolkegebyr, end de har fået i kassen det første år med ordningen.

Det omdiskuterede tolkegebyr, der under store protester fra læger og sygeplejersker blev indført sidste sommer, har indtil videre været en underskudsforretning for de fem regioner.

De har nu i et års tid opkrævet tolkegebyr på mellem cirka 200 og 1.700 kroner, hvis en patient, der har boet i Danmark i mere end tre år, har skullet bruge en tolk hos lægen eller på sygehuset.

- Tolkegebyret er tungt at håndtere, og samtidig er det skidt for patienterne. Så min opfordring er, at man afskaffer tolkegebyret, siger Stephanie Lose (V), der udover at være regionsrådsformand i Region Syddanmark også repræsenterer alle fem regioner som formand for Danske Regioner.

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) opfordrer regeringen til at sløjfe tolkegebyret igen, fordi det går ud over patientsikkerheden og giver sundhedspersonalet mere administrativt bøvl. (Foto: Celina Dahl © Scanpix)

De fem regioner har tilsammen udsendt regninger på cirka 10 millioner kroner, hvoraf knap 4 millioner kroner er blevet betalt. Det efterlader regionerne med ubetalte regninger for cirka 6 millioner kroner.

Samtidig har regionerne i alt brugt knap 7 millioner kroner på at administrere gebyret, viser deres egne opgørelser og estimater. Udgifterne dækker primært personale, udvikling og drift af it-systemer, lægeerklæringer og selve arbejdet med at udsende regninger og følge op, om de bliver betalt.

Og regningen er i virkeligheden endnu større, påpeger Stephanie Lose:

- Det, der ikke tæller med i regnestykket, er den tid, vores sundhedspersonale bruger. Hvis man medregner, hvor mange ressourcer læger og sygeplejersker bruger, så tror jeg ikke, det er nogen overskudsforretning, siger hun og tilføjer:

- De har i forvejen en begrænset tid med patienten, og nu skal de også bruge tid på at snakke om, hvorvidt der er brug for en tolk, og om patienten så selv sørger for en tolk, eller om tolken skal bestilles - og forklare, at der kommer en regning.

Regionsformanden understreger dog, at en del af udgifterne har været engangsudgifter til eksempelvis udvikling af nye it-systemer.

Læge: Tolkegebyr tager tid fra vores arbejde

Argumentet fra blå blok og Socialdemokratiet, der vedtog loven sidste år, var, at det ville øge incitamentet til at lære dansk.

Men i praksis har det vist sig at give sundhedspersonalet et stort administrativt bøvl og gå ud over patientsikkerheden, lyder kritikken fra Hanne Christensen, der er overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.

- Det største problem er, at det tager rigtig lang tid at forklare den enkelte patient, hvad tolkegebyret går ud på. Og det går jo fra den tid, jeg ellers skulle bruge med patienten på at finde ud af, hvad patienten fejler, og hvordan det skal behandles, siger hun.

Tolkegebyret er en tidskrævende barriere for læger og sygeplejerskers arbejde og forringer patientsikkerheden, mener Hanne Christensen, der er overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.

En del patienter fravælger en tolk, når de finder ud af, at de selv skal betale.

- Så må vi klare os med tegnsprog eller en pårørende som tolk. Og det kan gøre det rigtig svært, for det stiller os meget ringere i forhold til at stille en diagnose og give den rigtige behandling, for så kan vi jo ikke få den fulde sygehistorie, siger Hanne Christensen.

Det betyder i værste fald, at der bliver stillet en forkert diagnose og derfor bliver givet en forkert behandling.

- Det er jo ikke sikkert, vi fanger de detaljer, der skal til for at stille den rigtige diagnose. Så får patienten en dårligere behandling, og det er jo et problem for patientsikkerheden og patienternes retssikkerhed og vores virke som læger og sygeplejersker.

En del patienter har fortsat ret til en tolk på det offentliges regning, selvom de har boet i Danmark i over tre år, fordi de er omfattet af en af undtagelserne i loven. Det gælder blandt andet patienter, der "af fysiske eller psykiske grunde midlertidigt eller permanent har mistet evnen til at kommunikere på dansk".

- Men det tager også lang tid og kræver meget administration at finde ud af, om de er omfattet – og få søgt om fritagelse og så videre, siger Hanne Christensen.

Kritiske S-regionsformænd tier nu

Tilbage i januar advarede alle fire socialdemokratiske regionsrådsformænd fra Nordjylland, Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden om, at tolkegebyret svækkede patientsikkerheden og den lige adgang til sundhed.

Hvis regeringsmagten skiftede hænder, burde Mette Frederiksen (S) som statsminister afskaffe tolkegebyret, lød det. Men her på den anden side af valget ønsker ingen af S-regionsformændene at stille op til interview. De har "ikke mere at tilføje", lyder den helt enslydende forklaring.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har heller ikke ønsket at stille op til interview, men henviser til sundhedsordfører Rasmus Horn (S).

Han forsikrer, at Socialdemokratiet "helt bestemt" lytter til kritikken og bekymringerne fra regionerne og sundhedspersonalet.

- Jeg er opmærksom på, at der er argumenter for og argumenter imod et tolkegebyr. Vi er så kommet til den konklusion, at argumenterne for tolkegebyret er vigtigere og tungere end argumenterne imod. Så derfor er vi stadig store fortalere for et tolkegebyr, siger han.

Det altoverskyggende argument for Socialdemokratiet er integrationen.

- Det her handler ikke om at tjene penge. Det her handler om at sikre, at alle, der bor her i Danmark, lærer dansk og bliver en aktiv del af det danske samfund.

Til trods for, at I med jeres "velfærdskontrakt" i valgkampen lovede, at I ville "afskaffe al unødigt bureaukrati" for offentligt ansatte?

- Ja. Til trods for det. Fordi vi tror på, at det er helt nødvendigt, at folk gør sig umage og lærer dansk, hvis de skal kunne fungere i det danske samfund, siger Rasmus Horn Langhoff.

Regionsformand Stephanie Lose erklærer sig fuldstændig enig i, at man selvfølgelig skal lære dansk, når man bor i Danmark.

- Jeg mener bare, at der er masser af muligheder for at tage hånd om det uden for sygehusene. Sundhedsvæsenet er ikke en integrationspolitisk legeplads, siger hun.

Tolkegebyret er godt for integrationen, og det vejer tungere end regionernes argumenter mod gebyret, fastslår Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff.

Socialdemokratiet har før sløjfet et lignende tolkegebyr

Det er ikke første gang, patienter er blevet opkrævet et tolkegebyr. I 2010 indførte den daværende VK-regering et tolkegebyr for patienter, der havde boet mere end syv år i Danmark. Men da regeringsmagten året efter skiftede hænder, sløjfede den S-ledede regering gebyret.

Det skete med argumentet om, at man ellers risikerede, at lægerne ikke kunne stille den rette diagnose, ligesom socialdemokraterne mente, at et tolkegebyr ville gøre op med den lige adgang til sundhedsvæsenet.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at Socialdemokratiet har bevæget sig på det her område. Vi har erkendt, at vi simpelthen er nødt til møde folk med større forventninger til, hvordan de kan bidrage aktivt til det danske samfund, siger Rasmus Horn Langhoff og tilføjer:

- Det er ikke noget, vi gør for at genere nogen. Det er noget, vi gør, fordi vi tror på, at det vil være godt for den enkelte og godt for samfundet, hvis man bliver en aktiv del af det danske samfund.