Der kommer et godt job i morgen

Helle Thorning-Schmidt har sidste dag i Folketinget i dag. Dr.dk ser tilbage på hendes karriere fortalt i 10 citater.

Helle Thorning-Schmidt forlod Statsministeriet efter valget i 2015. Nu forlader hun helt dansk politik og bliver chef for Red Barnet i London. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Helle Thorning-Schmidt blev første gang valgt til Folketinget 8. februar 2005. Blot to måneder senere blev hun formand for Socialdemokraterne, og i 2011 indtog hun Statsministeriet som den første kvinde, 45 år gammel. I dag forlader hun dansk politik med en afskedsreception i Fællessalen på Christiansborg.

Næste stop er London og Red Barnets internationale hovedkontor.

Kandidat til en international toppost

Men allerede i 2014 gik der rygter om, at Thorning var på vej til en toppost i udlandet. Hun blev af blandt andet Financial Times, BBC og Der Speigel nævnt som et realistisk bud som ny formand for EU-Kommissionen, som formand for Det Europæiske Råd, og som EU’s udenrigschef.

I efteråret 2015, efter hun havde tabt regeringsmagten ved folketingsvalget 18. juni, var Helle Thorning-Schmidt Danmarks officielle kandidat til den øverste post i UNHCR som FN’s flygtningehøjkommissær, men tabte til den italienske FN-diplomat Filippo Grandi, der havde en fortid i netop UNHCR.

10 Thorning-citater

Thorning skrev sig ind i danmarkshistorien som nationens første kvindelige statsminister. Flere af hendes citater vil formentlig også gå ind i den politiske historieskrivning.

Ringen

Sagt på pressemøde i Statsministeriets Spejlsal 21. februar 2012, da SRSF-regeringens prestigeprojekt betalingsringen (også kaldt trængselsringen) om København blev lagt i graven. Thorning gav det efterhånden legendariske løfte om en god løsning – i vekslende ordlyd – 21 gange på pressemødet. Løsningen viste sig at være 500 mio. kroner årligt til ’bedre, billigere kollektiv trafik’.

Kampen mod Fogh

Thornings vel nok mest kendte slagord (i øvrigt forfattet af tidligere DSU-formand Kristian Madsen, der i dag er Politikens USA-korrespondent) Thorning sagde de legendariske ord i Vega i København 12. april 2005, da hun vandt urafstemningen om formandsposten i Socialdemokratiet med 53 procent af stemmerne over den tidligere minister Frank Jensen. Thorning slog imidlertid ikke Fogh, da hun fik chancen ved valget i 2007.

Sejrstale i Vega i København, 16. september 2011. Ved folketingsvalget i 2011 gik Socialdemokraterne tilbage for fjerde valg i træk. Så med ’Vi’ måtte Thorning mene hele rød blok – ikke mindst Enhedslistens markante fremgang – der sikrede hende regeringsmagten.

1. maj-tale i Fællesparken 2008 i finanskrisens første magre år, en tid med hastigt voksende fødevarepriser og udsigt til en lang periode med lav økonomisk vækst. En tale hvor Thorning også beskyldte Fogh for at snyde danskerne.

Gucci Helle og stiletterne

Efter det første år i regering erkendte Thorning på Socialdemokraternes kongres i Aalborg 21. september 2012, at hendes regering var bagud på point, som hun formulerede det. Dernæst hendes variation af det kendte refræn ’It ain’t over ’till the fat lady sings’.

Det tidligere medlem af Europaparlamentet Freddy Blach gav Thorning tilnavnet Gucci Helle. Thorning, der ganske vist er opvokset i Ishøj, men i mange år boede i rækkehus på Østerbro, måtte i årevis lægge ryg til spekulationer om, hvorvidt hun nu også var socialdemokrat af hjertet. På Socialdemokraternes kongres i 2007 faldt ordene som svar på, hvilket Superligahold hun holdt med.

Venner og fjender

Thorning til Løkke under DR1’s partilederrunde ’Demokratiets aften’ to dage før folketingsvalget 2015. Thorning lovede brede aftaler på asylområdet, hvortil Lars Løkke ville vide, om hun talte som formand for S eller som statsministerkandidat for SR.

Helle Thorning om Alternativets politik i duel med Lars Løkke Rasmussen på DR1 7. juni 2015 kort før valget.

Efter et til tider noget turbulent samarbejde forlod SF i januar 2014 regeringen. Efter det kaotiske forløb sagde Helle Thorning-Schmidt i et længere interview med DR’s politiske korrespondent, Ask Rostrup, at S og R ikke havde tromlet SF.

Det lykkedes ikke Skattesagskommissionen at finde frem til, hvem der lækkede Helle Thorning-Schmidts private og fortrolige skatteoplysninger til dagbladet BT i 2011. Kommissionen afsluttede sit arbejde i efteråret 2014.

Facebook
Twitter