Der skal fuld fart på vindmøllerne

Danmark står til at få en svær opgave af EU. 32 procent af vores energi skal komme fra vindmøller, bølgeenergi, biomasse og andre vedvarende energikilder i 2020. Det er væsentlig over det mål, som regeringen har sat sig.

EU forlanger, at 32 procent af energien skal komme fra vedvarende energi i 2020. Det kræver mange nye vindmøller i Danmark. (Foto: dr)

På havet og på land snurrer vindmøllernes vinger og leverer miljøvenlig strøm. Men der skal mange nye

vindmøller
til, hvis Danmark skal leve op til et krav, som
EU
Kommissionen ventes at komme med i næste uge.

Ifølge de forløbige udmeldinger skal 32 procent af vores energi komme fra

vindmøller
, bølgeenergi, biomasse og andre
vedvarende
energikilder i 2020. Det er et krav, der stiller store krav til Danmark. Regeringens ambition er, at 30 procent af energien skal komme fra
vedvarende
energikilder i 2025. QuickVote:
Nedbring
CO2

Connie tog det ikke pænt

Klima- og energiminister Connie Hedegaard er blevet præsenteret for udspillet.

- Det tal, som Connie fik vist, er 32 procent. Det tog hun ikke særlig pænt, siger en person, som ønsker anonymitet til Ritzau.

EU
har - efter pres fra blandt andre Danmark - lagt sig fast på, at 20 procent af energien i hele
EU
skal komme fra
vedvarende
energikilder i 2020.

EU
Kommissionen forsøger nu at fordele byrden mellem landene. Og der har kommissionen valgt, at give de rigere lande en større byrde end de fattigere lande. Derfor bliver Danmark stillet over for større krav, end de fleste eksperter havde forudset.

EU bedriver socialpolitik gennem energipolitikken

- Det er væsentligt, at der indgår hensyn til, hvad medlemslandene allerede har gjort siden 1997, hvor kommissionen opfordrede landene til at styrke indsatsen for

vedvarende
energi. Det har mange lande ikke gjort, mens Danmark i løbet af de seneste 10 år har fordoblet andelen af
vedvarende
energi fra 7,5 til godt 15 procent, siger Connie Hedegaard.

- For det andet er regeringen betænkelig ved, at man bedriver socialpolitik gennem energipolitikken. Og det er tilfældet, hvis landenes

BNP
bliver det
afgørende
parameter, siger hun.

Bombe under energiforhandlinger

Den

vedvarende
energi dækker i dag 15-17 procent af vores energiforbrug. Så der er langt op til de 32 procent allerede om 12 år. Kravet betyder, at den
vedvarende
energi skal udbygges med en hurtigere hastighed, end det er blevet gjort de sidste 10-15 år.

Kommissionens

udspil
lægger derfor en bombe under de energiforhandlinger, der er i gang iøjeblikket. Oppositionen har længe forsøgt at presse regeringen til at øge amibitionsniveauet. Med
kommissionens
udspil
får oppositionen et stykke papir, som kan få stor vægt i de
afgørende
forhandlinger.

Facebook
Twitter