Derfor døde betalingsringen: Den fødte tabersag

Trafikpolitiske projekter er stort set umulige at finde opbakning til. Men hvis S og SF havde stået fast, kunne de have gennemført betalingsringen, siger kommentatorer.

Et af formålene med betalingsringen var at løse problemerne med trængsel på hovedstadens veje - det skal en kommission nu finde løsninger på. (Foto: Mikkel Skovsgaard © DR)

Betalingsringen rundt om København er død og begravet. Men hvorfor forsvandt den egentlig?

Ja, først og fremmest handler det om, at regeringen ikke formåede at stå fast i stormvejret, siger to politiske kommentatorer.

Hvis man havde gjort det, så var det formentlig gået, som det gik med et andet upopulært trafikpolitisk projekt, som dog blev gennemført, siger Niels Krause-Kjær.

- Se bare Storebæltsbroen, den var der indædt kamp imod i årevis, men da den stod der, var det stort set umuligt at opdrive en modstander af den.

Trafikpolitik er et følsomt emne

Der er altid stor modstand mod trafikpolitiske projekter, og derfor skal man stå ekstra fast for at få dem gennemført, forklarer Niels Krause-Kjær. Og det gjorde regeringen ikke.

- Trafikpolitik er en kompliceret affære med meget stærke følelser involveret. Når man træffer trafikpolitiske beslutninger, vil der ALTID være nogen, der bliver sure, og derfor skal der bindes megen politisk kapital i halen på trafikpolitiske beslutninger, ellers bliver man blæst omkuld af modvinden. Man skal virkelig VILLE det. Og lige fra starten har fødslen af betalingsringen været meget spinkel, det var sådan set udelukkende SF, der havde interesse i at få den gennemført, og derfor kunne den kun overleve, hvis S havde vist 100 procent loyalitet over for SF.

Han peger på, at modstanden mod betalingsringen har været meget konkret, mens fordelene ved betalingsringen har været meget ukonkrete.

- Men hvis man allerede i efteråret havde besluttet, at der kommer en betalingsring, så ville medierne have indrettet sig efter det og forholdt sig konkret til det. Men det trak ud og trak ud og trak ud. Det har været en tragisk farce, vi har været vidner til. Man skal mange år tilbage for at se et lignende amatøragtigt forløb. Og her mener jeg grundlæggende statsministerens håndtering.

Og han bakkes op af Rasmus Jønsson.

- Det har været et meget uskønt forløb, og det har overrasket mig, at regeringen ikke har fået smidt ja-argumenterne mere håndfast på bordet, for der har jo reelt været rigtig mange vælgere, der er ligeglade med betalingsringen eller ligefrem FOR betalingsringen. Men det er som om, modstanden har fyldt det hele.

Hun mangler en Claus Hjort

De er begge enige om, at et af hovedproblemerne er de næstkommanderende i S og SF, der ikke har formået at lukke sagen ordentligt.

- Helle Thorning-Schmidt har manglet en til at tage tæskene, mens hun har rejst rundt i Europa. Hun mangler en Claus Hjort Frederiksen, der lukker sagerne på hendes vegne, siger Rasmus Jønsson.

Og derfor havner kritikken så hos direktøren for det hele, statsminister Helle Thorning-Schmidt.

- SF's skatteminister Thor Møger Petersen og Socialdemokraternes finansminister Bjarne Corydon har været splittet. Og det har skadet Helle Thorning-Schmidts autoritet. Hver gang sagen har været oppe at vende, har hun slået fast, at betalingsringen kommer, og nu bliver den altså begravet. Dermed ender hun med at få alle tæskene for at ville gennemføre den, og derefter alle tæskene for ikke at gennemføre den, siger Niels Krause-Kjær.

De kan godt komme videre

Både Rasmus Jønsson og Niels Krause-Kjær er enige om, at regeringen godt kan komme videre herfra.

- Regeringens videre færd afhang af, at sagen blev lukket nu, og for Socialdemokratiets overlevelse, var det den rigtige løsning af begrave betalingsringen. Men det skete klokken syv minutter i 1, og ikke fem minutter i 12. Det var simpelthen for sent. Men hvis Helle Thorning-Schmidt har evnerne, kan hun sagtens lappe det igen. Og om et år er det hele fortid, hvis hun vel at mærke håndterer det korrekt. Men der ligger mange svære forhandlinger fremover, og hvis S og SF ikke er bedre til at forhandle med hinanden, så bliver det svært, siger Niels Krause-Kjær.

Hun må i hvert fald sørge for at komme med en plausibel forklaring, siger Rasmus Jønsson:

- Det store spørgsmål er, hvad der er sket de sidste par uger, som har fået Helle Thorning-Schmidt til at ændre kurs. Der har hele tiden været ballade i baglandet om betalingsringen, og der har også hele tiden været en del negative vælgere.

- Nu er hun nødt til at komme med en god forklaring på, hvad det er, der sket. Hun kan ikke gå ud og sige, at "det her har jeg hele tiden sagt". Hun er nødt til at komme med en ærlig og konkret forklaring, men så kan hun også afværge de værste dønninger af den her sag. Hun kan ikke løbe fra det ved at trylle noget andet op af hatten.