Derfor valgte Staten Dansk Bank igen: Alle andre takkede nej

Tre af landets største banker var ikke interesserede i at styre statens betalinger. Dermed var der reelt set ikke konkurrence om opgaven, vurderer ekspert.

Hverken Nordea, Jyske Bank eller Sydbank så nogen anledning til at byde på opgaven, og så blev Danske Bank igen bank for staten. (Foto: Jacob Gronholt-Pedersen © Scanpix)

Der er en simpel årsag til, at der kun lå ét tilbud på bordet, da innovationsminister Sophie Løhde (V) i går skulle vælge statens nye bank.

Ingen andre banker havde nogen interesse i at byde på opgaven, og derfor gik millionkontrakten til Danske Bank, der ellers som bekendt har lidt af en hvidvasksag hængende over sig.

Og det er problematisk, vurderer partner i rådgivningsvirksomheden Udbudsvagten Christina Bagger:

- Når der kun er én, der vælger at byde, så får vi jo ikke den konkurrence, som jo er hele tanken bag et udbud, siger hun.

Det placerer innovationsminister Sophie Løhde i en vanskelig situation, forklarer Christina Bagger:

- På den ene side er en kontrakt, der har været strikket sammen på en måde, så ingen andre end den nuværende leverandør har synes, at den kommercielt har været værd at byde på. På den anden side er der en udbudslov med nogle regler, der siger, at vi skal have konkurrence om opgaverne i vores samfund.

Kun et fåtal af banker i Danmark har den størrelse og finansielle kapital, der skal til for at kunne styre for eksempel udbetaling af løn, pension og lignende til medarbejderne i alle statens institutioner.

Men heller ikke landets anden-, tredje og fjerdestørste bank bød på opgaven.

Forretningen er ikke god nok

Hverken Nordea, Jyske Bank eller Sydbank så nogen anledning til at byde på opgaven om at være bank for staten.

Men ikke fordi de tre banker ikke ville kunne løse opgaven. Det vil bare ikke kunne betale sig over de fire år, som kontrakten løber, hvis man ser på de investeringer, som ville følge med for at kunne matche det setup, Danske Bank allerede har etableret.

- De kunne teoretisk set godt have budt på opgaven, men de har lavet nogle kommercielle overvejelser, der betyder, at de ender ud med et facit, der hedder: Vi synes ikke, at forretningen er god nok, forklarer Christina Bagger.

Basalt set handler det om, at de andre banker skal opruste deres it-struktur og ansætte medarbejdere til at administrere de mange tusinde konti til statens institutioner.

- Vi laver en kommerciel vurdering i hvert eneste tilfælde, og det vil sige, at vi vurderer, om det er noget, vi vil byde på, siger Stine Green Paulsen, der er kommunikationsansvarlig og fungerende pressechef i Nordea.

Samme melding kommer fra Sydbank, og ifølge presseansvarlig Louise Degn Hansen taler vi om investeringer, der er så store, at det slet ikke var en overvejelse.

I Jyske Bank understreger kommunikations- og marketingsdirektør Erik Qvirin Hansen, at man ikke udtaler sig om konkrete sager eller kundeforhold.

- Det, jeg kan sige, er, at vi tidligere har løst opgaven for staten, siger han.

Så I ville godt kunne levere det, staten efterspørger i det her udbud?

- Det ligger implicit.

Millioner på spil

Ifølge innovationsminister Sophie Løhde løber kontrakten på statens såkaldte betalingsformidling op i en værdi af 50 millioner kroner, fordi staten betaler et mindre beløb per overførsel.

Kontorchef i Moderniseringsstyrelsen, Erik Hammer, der har været ansvarlig for udbuddet, ærgrer sig over, at der ikke er andre end Danske Bank, der var interesserede. Fra Moderniseringsstyrelsens side har man forsøgt at skrue udbuddet sammen sådan, at mange som muligt kunne være med, mener han.

- Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at få en fuld konkurrence. Hvis der er nogen, der har vurderet, at de ikke ville deltage, så er det ikke vores problem, siger han.

Og han er ikke enig i, at der reelt ikke har været konkurrence om opgaven med at styre statens betalinger.

- Vi mener, at vi har fået en attraktiv pris, og det er jo udtryk for, at der har været en god konkurrence, siger Erik Hammer.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk