Det betyder finansloven for dig: 5 forslag kan påvirke din hverdag

Regeringen vil blandt andet hæve prisen på cigaretter og bæreposer.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer på et pressemøde regeringens finanslovforslag for 2020. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Regeringen har i dag fremlagt sit udspil til finansloven for næste år.

Det bærer titlen "Velfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid" og indeholder blandt andet 5,4 milliarder kroner til et velfærdsløft, 1,5 milliarder til en genopretning af skattevæsenet og 2,1 milliarder til grøn omstilling og minimumsnormeringer.

Men der er også en række mindre og helt konkrete forslag, der kan få betydning for dig og din pengepung allerede fra næste år. Få overblikket her:

Cigaretter bliver dyrere

En prisstigning på ti kroner per pakke cigaretter vil afholde flere unge fra at begynde at ryge, mener regeringen. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

Regeringen vil hæve prisen med 10 kroner på en pakke cigaretter med 20 styk. Prisen skal stige med fem kroner i april 2020 og fem kroner igen i januar 2021.

Argumentet er, at det vil få færre unge til at begynde med at ryge.

Der er et stort flertal i Folketinget, der ønsker at hæve prisen på cigaretter, og mange partier ønsker også at hæve prisen markant mere, end regeringen lægger op til, at prisen for en pakke cigaretter skal stige fra de nuværende cirka 40 kroner til 60 kroner.

Men en højere pris på tobak skal balanceres i forhold til hensynet til socialt udsatte grupper, lyder modargumentet fra regeringen.

Forhøjelsen af tobaksafgiften vurderes at give statskassen cirka 350 millioner kroner næste år, 600 millioner kroner i 2021 - faldende til cirka 550 millioner kroner i 2025.

Firmatelefon bliver alligevel ikke fritaget for skat

Der skal fortsat være skat på arbejdsgiverbetalt telefon, mener regeringen, der derfor annullerer de blå partiers planlagte skattelempelse. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

VLAK-regeringen vedtog sammen med Dansk Folkeparti sidste år at fjerne skatten på arbejdsgiverbetalt telefon fra 1. januar 2020.

Men den skattelettelse vil regeringen nu sløjfe, før den træder i kraft. Fri telefon indebærer beskatning af et beløb på 2.800 kroner i 2019.

Argumentet er, at fri telefon afviger fra det generelle princip om, at løn skal beskattes ens, uanset om arbejdsgiveren betaler kontantløn eller giver fri telefon. Desuden mener Socialdemokratiet, at skattefritagelsen ville have øget uligheden.

Men det er langt fra kun topskatteydere, der betaler skat af fri telefon, viste et folketingssvar fra Skatteministeriet sidste år. Her betalte 236.000 topskatteydere skat af fri telefon, mens 276.000 ikke-topskatteydere betalte skatten.

Skatteministeriet har i et andet folketingssvar også givet et overblik over, hvor meget skatten vil være for forskellige indkomstgrupper. Skatten afhænger nemlig af den enkeltes årsindkomst.

For en person med en årlig indkomst under cirka 351.000 kroner udgør den cirka 1.105 kroner. For en person med en årsindkomst på op til cirka 555.000 kroner udgør den cirka 1.180 kroner. Og for topskatteydere, der tjener over 555.000 kroner om året, udgør den cirka 1.565 kroner.

Annulleringen af skattelettelsen forventes at give statskassen cirka 560 millioner kroner næste år stigende til cirka 800 millioner kroner i 2027.

En bærepose bliver 50 øre dyrere

I et forsøg på at nedbringe forbruget af plastik vil regeringen fordoble afgifterne på bæreposer af plast og papir. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

I et forsøg på at mindske mængden af affald og nedbringe forbruget af plastik vil regeringen fordoble afgiften på bæreposer. Det gælder både poser lavet af plastik og papir.

I dag betales der en emballageafgift på 22 kroner per kilo for bæreposer af plast og ti kroner per kilo for bæreposer af papir. Afgiftssatserne har ikke været reguleret de seneste 20 år.

Når afgiften fordobles, skønnes det at øge forbrugerprisen med cirka 50 øre for en typisk pose af plastik eller papir.

Afgiftsforhøjelsen vurderes at kunne nedbringe forbruget af bæreposer med cirka 20 procent.

Plastikgafler bliver dyrere

Regeringen vil fordoble afgifterne på engangsservice, så prisen for forbrugerne bliver cirka 16 procent højere. (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)

Ved at fordoble afgiften på engangsservice håber regeringen at kunne mindske danskernes efterspørgsel efter engangsprodukter.

Der betales i dag emballageafgift på 19,20 kroner eksklusiv moms per kilo engangsservice. Afgiftssatserne har ikke været reguleret de seneste 20 år.

En fordobling af afgiften skønnes at øge forbrugerprisen på engangsservice med cirka 16 procent.

Forhøjelsen af afgifterne på engangsbestik og bæreposer skønnes samlet set at give statskassen cirka 195 millioner kroner i 2020 faldende til cirka 175 millioner kroner i 2025.

Rabat på elafgift til elbiler fortsætter lidt længere

For at tilskynde flere til at vælge elbiler vil regeringen forlænge den midlertidige særordning med lav proces-elafgift for opladning af elbiler i 2020 og 2021. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Regeringen foreslår at forlænge den midlertidige særordning med lav proces-elafgift for opladning af elbiler i 2020 og 2021. Det skal tilskynde flere danskere til at vælge elbiler i de kommende år.

El- og plug-in hybridbiler, der abonnerer på kørestrøm gennem en erhvervsmæssig tjeneste, kan i dag opnå processats på 0,4 øre/kWh til opladning frem til 1. januar 2020, hvor satsen som udgangspunkt stiger til 89,2 øre/kWh, som er den almindelige elafgift.

Men regeringen vil forlænge særordningen med den lavere elafgift til og med 2021. I mellemtiden vil en kommission for grøn omstilling af personbiler komme med anbefalinger til, hvordan hele bilafgiftsystemet kan gøres grønnere.

Forlængelsen af den lave elafgift skønnes at koste statskassen cirka 30 millioner kroner i 2020 og cirka 50 millioner kroner i 2021.

Det indeholder regeringens finanslovsudspil også:

  • Det koster penge:

  • • Regeringen vil næste år afsætte 300 millioner kroner og 600 millioner kroner året efter til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker frem mod 2021.

  • • Der skal afsættes 1,2 milliarder årligt over de næste fire år til politiet. Den første milliard fastholder det nuværende niveau i politiet, mens de sidste 200 millioner skal hjælpe med at uddanne 150 flere betjente.

  • • Regeringen vil droppe det såkaldte omprioriteringsbidrag på videregående uddannelser, der har betydet, at uddannelsesinstitutioner siden 2016 hvert år har skullet spare to procent.

  • • Regeringen vil også sætte penge af i finansloven til en kommende jernbane over Vestfyn. Det drejer sig om 147 millioner, der dog først skal bruges i 2023.

  • • 300 millioner kroner afsættes til et midlertidigt tilskud til familier, der blandt andet er ramt af kontanthjælpsloftet.

  • • Regeringen vil bruge ca. 1,3 mia. kroner mellem 2020 og 2023 til indsatser for socialt udsatte borgere.

  • • Regeringen vil bruge 1,5 mia. kroner på genopretning af skattevæsenet i 2020.

  • • Regeringen vil afsætte 1 mia. kroner til ny grøn forskning.

  • Det skaffer penge:

  • • Den tidligere regering besluttede at sænke skatten ved overdragelse af en virksomhed til næste generation og skatten på gaver. De lettelser vil regeringen droppe. Det skønnes at give statskassen cirka 1 milliard kroner om året.

  • • I dag refunderer staten sygedagpenge til arbejdsgiveren, når en ansat har været sygemeldt i mere end 30 dage. Fremover vil arbejdsgiveren først blive refunderet efter 40 dage. Det ventes at give 500 millioner i indtægter.

  • • Fastholdelse af loftet på aktiesparekonto: Loftet ligger i dag på 50.000 kroner per person, men den tidligere regering stod til at hæve det til 200.000. Ved at bibeholde loftet på 50.000 kroner ventes der indtægter for 60 millioner næste år og 140 millioner kroner fra 2022 og frem.