Det er sundt at være i tvivl om valgkrydset

Rekordmange vælgere var ved det seneste folketingsvalg i tvivl om, hvem de skulle stemme på. Men det er kun positivt, lyder det fra valgforsker.

Da folketingsvalgkampen gik i gang i 2011, var næsten hver anden vælger i tvivl om, hvem der skulle have krydset. (Foto: Esben Zøllner Olesen/ Scanpix)

Hvem skal styre Danmark i de kommende år?

Det er spørgsmålet, som mere end fire millioner danskere snart tage stilling til. Og det er langt fra noget let spørgsmål at svare på.

Ved folketingsvalget i 2011 besluttede knap hver anden vælger – 44 procent – nemlig først, hvor krydset skulle placeres, efter valgkampen var blevet skudt i gang.

Det er det højeste niveau nogensinde, og intet tyder på, det vil falde ved det kommende folketingsvalg, siger Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Københavns Universitet.

Men det skal vi kun være glade for, understreger han.

- Vi har mange partier i Danmark, som kæmper på flere forskellige planer, og derfor er vores politiske verdensbillede noget mere komplekst end i andre lande. Derfor skal vi se det som et sundhedstegn, at vi vælgere holder hjernen i kog og er åbne over for andre partier helt til det sidste, siger Kasper Møller Hansen, som har forsket i det seneste folketingsvalg.

- Hvis folk blot stemte på samme parti som deres forældre, havde det været et større problem. Tvivlen skaber mere dynamik i vores politiske system. Derudover har vi en meget høj stemmeprocent, så de fleste ender med at tage stilling, siger Kasper Møller Hansen.

Nyere udvikling

Det er især kvinder og vælgere med en lang, videregående uddannelse på CV'et, som er i tvivl om deres kryds.

Sådan var det dog ikke for bare et halvt århundrede siden, hvor danskernes partiloyalitet var meget højere.

I 1960 var mere end hver femte vælger medlem af et politisk parti, og tilhørsforholdet hang ofte sammen med ens arbejde, adresse og familie.

Mange arbejdere stemte eksempelvis på Socialdemokraterne, mens landmændene havde Venstre. Og det var først ved Jordskredsvalget i 1973, at der for alvor blev vendt op og ned på det.

Her mistede de fire gamle partier, som udover Socialdemokratiet og Venstre tæller de Radikale og Konservative, samlet set hver fjerde stemme til nye protestpartier som Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne.

Nye partier udfordrer

Siden da er partiernes medlemstal styrtdykket, blot fire procent af vælgerne er i dag medlem af et parti. Socialdemokratiet har eksempelvis mistet mange arbejdervælgere til Dansk Folkeparti, der kun har 20 år på bagen.

Liberal Alliance, som blot har otte år på bagen, har også kapret mange vælgere fra partier som Venstre og Konservative.

- De nye partier gør, at vi hele tiden skal justere vores politiske tilhørsforhold, siger Kasper Møller Hansen.

Justere politiske pas

Derudover har medieudviklingen også haft en stor betydning for, at der i dag er mange flere tvivlere.

Nyhedsstrømmen løber i dag langt hurtigere end før, og dagsordenerne ændrer sig ofte fra time til time.

- Det udfordrer os som vælgere, for vi skal hele tiden tage stilling til, hvor partierne står i forhold til de forskellige sager. Den ene dag kan det være bådflygtninge, mens det den næste dag er psykiatrien. Der skal vi hele tiden holde os opdaterede, så vi kan justere vores politiske pas. Det er en ret krævende proces, siger Kasper Møller Hansen.

Han mener dog ikke, at den store andel af tvivlere er et udtryk for, at vi er trætte af vores politikere.

- Politikerlede er især noget, vi har set siden det seneste valg, men den her udvikling har været undervejs siden 1970'erne. Derfor tror jeg ikke, det er et udtryk for, at vælgerne mener, at alle er lige dårlige – men at alle derimod er lige gode, siger han.

Flere tvivlere fremover

Når det er sagt, var det blot 27 procent af vælgerne, som rent faktisk stemte på et nyt parti ved folketingsvalget i 2011. Og størstedelen af partihopperne endte med at stemme på et parti, der lå på samme politiske fløj som det gamle.

Under valgkampen kunne Enhedslisten eksempelvis trække en del vælgere fra både SF og Socialdemokraterne, mens et parti som Liberal Alliance kunne trække vælgere fra Venstre.

Kun de Radikale, som ligger på den røde blok, formåede at trække lidt stemmer fra Venstre, som ligger på den blå.

Meget tyder på, at omkring en tredjedel af vælgerne igen vil skifte parti ved det kommende folketingsvalg, siger Kasper Møller Hansen.

Han tror dog, at endnu flere vælgere vil være i tvivl om deres partivalg, når valgkampen bliver skudt i gang.

- Der kommer flere nyheder og kampagner, og vælgerne vil uden tvivl blive bombarderet med mere information end nogensinde før under valgkampen. Og ser man på Norge og Sverige, så ligger tvivlerandelen på helt oppe på 60 procent. Derfor tror jeg ikke, at der vil komme færre tvivlere ved det kommende folketingsvalg, siger Kasper Møller Hansen.

FacebookTwitter