Danmark kommer til at betale mere til EU hvert år frem til 2027, end vi gør i dag.
De seneste år har det danske kontingent stået i 19,7 milliarder om året i gennemsnit, og nu stiger det til cirka 24,2 milliarder kroner om året. En forøgelse på cirka 4,5 milliarder kroner.
Det er i hvert fald Finansministeriets foreløbige vurdering, efter at EU's stats- og regeringschefer efter flere dages maratonforhandlinger i nat blev enige om et budget og en genopretningsfond, der skal bringe unionen på fode i efterdønningerne af coronapandemien.
De havde blandt andet en stor regning at dele, fordi briterne har forladt det europæiske samarbejde, siden det sidste budget blev vedtaget. Og budgettet i det hele taget er blevet større denne gang.
Knap 8.000 milliarder kroner rummer det, og det går imod det danske ønske om, at udgifterne - og dermed også indtægtsbehovet - skulle holdes i ro på de 7.825 milliarder kroner, landene blev enige om sidste gang, hvor de var et medlemsland mere til at betale.
Ekstra-regningen til trods er statsminister Mette Frederiksen godt tilfreds med aftalen.
- Vi kommer også til at bruge flere penge på det europæiske samarbejde, og det mener jeg på mange måder er rigtigt.
Hvordan de penge skal findes, er ét af de spørgsmål, der endnu ikke er svar på. Med aftalen på plads venter der nu et regnearbejde i Finansministeriet, før det står klart, hvordan Danmark kan nyde godt af tilskudsordninger og så videre i aftalen.
Alligevel kan vi godt gøre status over de ambitioner, som statsminister Mette Frederiksen gik til forhandlingerne med.
Det var blandt andet, at den danske rabat på kontingentet skulle være større, og der skulle stilles krav til både retssikkerhed og grønne initiativer i EU-landene.
Mette Frederiksen og flere af Folketingets EU-positive partier er godt tilfredse med resultatet, mens der fra Dansk Folkeparti har lydt kritik af den højere regning.
Vil du forstå, hvordan politikerne jonglerer med de svimlende høje tal, så læs denne analyse først.
Regeringen gik til forhandlingerne med særligt seks fokuspunkter. Dem får du status på fra DR's EU-reporter Sophie Bremer herunder.
Dansk milliardrabat
I dag er Danmarks rabat på EU-kontingentet cirka en milliard kroner om året.
Men fordi Danmarks bidrag - ligesom alle andre landes bidrag - til EU gradvist er vokset gennem årene, gjorde regeringen det klart, at den danske rabat også skulle vokse. Striden er gået på hvor meget.
- Mette Frederiksen har fået en større rabat, end da Helle Thorning-Schmidt fik rabatten tilbage i 2013. Inden da havde vi slet ikke en rabat. Men det skal man huske at sætte op imod den regning, Danmark samtidig får. Så vi får mere tilbage - men vi skal betale endnu mere, siger EU-reporter Sophie Bremer.
Og den er vigtig - ikke kun i kroner og øre.
- Fordi det har været et af hovedpunkterne for regeringen, er også signalværdien i rabatten vigtig for Mette Frederiksen, siger Sophie Bremer.
I EU-Kommissionens oprindelige forslag stod rabatten allerede til at stige til 1,5 milliarder. I kompromisforslaget efter de første forhandlinger blev der lagt godt 100 millioner oveni, og nu er den endt på 2,7 milliarder kroner om året regnet i samme prisniveau.
Færre penge til landbrug – flere penge til klima og grænser
På papiret har Danmark fået sin vilje langt hen ad vejen, når det gælder fordelingen af penge i budgettet.
Der er for eksempel sat færre penge af til landbruget. Den del af budgettet, der går til landbrug og strukturfonde falder fra at være hovedparten af budgettet - 70 procent - til under halvdelen - 49 procent.
- Mette Frederiksen har flere gange udtalt sig meget hårdt imod landbrugsstøttens størrelse og ville have, at den skulle være markant mindre. Den er blevet mindre, men her er der danske partier, som synes, at det ikke er nok, og at man burde have lavet en større omlægning, siger Sophie Bremer.
Udgifterne til den post, der hedder migration og grænsebevogtning, vokser til gengæld, ifølge regeringens foreløbige beregninger, støt over de næste syv år, og klima er blevet en ordentlig post i det nye budget.
Her havde formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, dog meldt ud, at mindst 30 procent af udgifterne på EU-budgettet skulle gå til grønne initiativer. Det springende punkt set med danske øjne har været, hvordan man regner sig frem til det grønne skær, og det står ikke soleklart endnu.
- Der er stadig mange ting, der skal afklares i den kommende tid og aftales på ministerniveau. Især regeringens støttepartier vil holde godt øje med, hvad pengene så også bliver brugt til, siger Sophie Bremer.
Grøn omstilling i genopretningsfonden
Med aftalen i morges blev EU-landene enige om en stor genopretningsfond, der gennem lån og direkte tilskud skal hjælpe de lande, der er ramt økonomisk hårdt af coronakrisen. I aftalen er der indskrevet, at mindst 30 procent af pengene skal bruges på klimarelaterede tiltag.
Noget, som regeringen havde meldt ud på forhånd, at man arbejdede for.
Det er værd at bemærke, at Danmark også har en økonomisk interesse i, at der fra EU's side bliver lagt vægt på grøn omstilling.
- Det har været en vigtig prioritet for regeringen, fordi det blandt andet kan være med til at skabe arbejspladser i Danmark. Hvis man for eksempel spørger Dansk Industri, så håber de, at når de i Sydeuropa skal købe en vindmølle eller et vandrensningsanlæg som led i den grønne omstilling, så vil de kigge til Danmark, fordi det er noget af det, som vi producerer, forklarer Sophie Bremer.
På den måde kan danske skattekroner, der bliver sendt til Bruxelles og derefter videre til Øst- eller Sydeuropa, altså komme tilbage igen, når landende køber grøn teknologi af os herhjemme.
Økonomisk straf til lande, der svækker domstolene
Især den ungarske premierminister og også Polen har været på krigsstien, fordi Det Europæiske Råd lagde op til at indføre en såkaldt retsstatsmekanisme. Det betyder, at man for første gang vil koble udbetalingen af EU-midler sammen med landenes efterlevelse af retsstatsprincipperne.
Men mekanismen er blevet en del af budgetaftalen.
- Der er skrevet ind, at der skal være en form for retsmekanisme, men det tyder på, at de nærmere detaljer skal aftales ved et senere tidspunkt. Det, vi dog ved, er, at den ifølge statsministeren kun kan aktiveres ved et kvalificeret flertal, siger Sophie Bremer.
Et kvalificeret flertal i EU-sammenhæng er 55 procent, svarende til 16 lande.
Men intentionen fra de medlemslande, herunder Danmark, der har støttet forslaget, har hele tiden været, at mekanismen skal straffe de lande, der begrænser retsvæsnets uafhængighed - det, der skal sikre, at lov og ret overholdes, og at EU-domstolens afgørelser bliver respekteret af alle.
- Også her vil de øvrige partier i Folketinget holde godt øje - især Venstre har været mere aktive på dette spørgsmål, siger Sophie Bremer.
Fortsat EU-støtte til Grønland
Da de første toner blev slået an op til forhandlingerne om EU's budget tilbage i 2018, blev der lagt op til at skære i en pulje til oversøiske territorier - og det betød de facto et stop for penge til Grønland.
Især uddannelsessektoren i Grønland nyder godt af EU-midlerne. I den forgangne budgetperiode har EU sendt knapt 218 millioner euro svarende til mere end halvanden milliard til de grønlandske uddannelser.
- Det har været et fokuspunkt for statsministeriet at arbejde for at fastholde bevillingen til Grønland, fortæller EU-reporter Sophie Bremer.
- Det ser ud til, at der er sat penge af i budgettet, men de nærmere omstændigheder kender vi ikke endnu.
Ekstra-regning til lande, der ikke genanvender plastik
Med aftalen bliver der nu indført et plastikbidrag, som skal få medlemslandene til at genanvende mere plastikaffald, og hvor pengene går til EU's fælleskasse.
- Regeringen har været åben over for, at man kunne lave en ny plastikafgift, som man gerne ser har to funktioner. Dels skal den give penge i EU's kasse - og dels skal den skubbe på i de enkelte lande for at få mere fokus på genanvendelse af plastik og dermed miljøet, forklarer Sophie Bremer.
Finansministeriet har tidligere peget på, at danskerne bruger forholdsvis lidt plast sammenlignet med borgerne i de andre medlemslande - og at vi er middelgode til at genbruge vores affald.
- Det gør, at regeringen håber på, at denne afgift kan være med til at få vores årlige medlemskontingent til EU til at falde, siger Sophie Bremer.