Det skal du vide om folketingsvalget

Folketingsvalget er lige på trapperne, og derfor kan du lige så godt bruge lidt af ventetiden på at blive klædt på til det.

Hvem kan stemme til valget, og hvornår ved vi, hvem der stiller op? Få svarene her. (Foto: Jorg Greuel © Getty Images)

Du kan lige så godt indstille dig på, at den næste tid kommer til at stå i folketingsvalgets altoverskyggende tegn.

Selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) endnu ikke har trykket på valgknappen, er kampen om Statsministeriet skudt i gang, og partierne er allerede begyndt at fyre tusindvis af reklamekroner af for at lokke vælgerne til.

Men hvad har du så brug for at vide om valget?

DR Nyheder giver dig et overblik:

Hvornår kommer folketingsvalget?

Indtil videre er det kun statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som ved det – hvis hun da overhovedet har besluttet sig endnu.

Det er nemlig statsministeren, der bestemmer, hvornår folketingsvalget skal udskrives. Derfor kan hun gøre det, når det passer ind i hendes politiske drejebog.

Og dog.

I Grundloven står der nemlig, at der skal være valg til Folketinget mindst én gang hvert fjerde år. Det seneste folketingsvalg blev afholdt torsdag den 15. september 2011, og derfor skal det næste folketingsvalg afholdes senest den 14. september i år.

Helle Thorning-Schmidt kan dog ikke droppe at udskrive folketingsvalg. Hvis det sker, kan det føre til en mistillidserklæring fra de andre partier, rigsretssag eller i alleryderste konsekvens et militærindgreb.

Det kommer dog næppe til at ske.

Hvornår plejer der at være valg?

Siden Grundloven blev ændret i 1953, har der været 22 folketingsvalg.

Halvdelen er blevet afholdt i efteråret, og september er med seks valg den absolut mest populære måned at afholde valg i. Dernæst kommer november med fire valg, mens januar og december må deles om tredjepladsen med tre folketingsvalg hver.

Mange politiske kommentatorer taler for tiden om, at valget kan blive afholdt i juni. Men bladrer man i historiebøgerne, er der siden grundlovsændringen ikke blevet afholdt et eneste valg i juni.

Tirsdag er den absolut mest populære dag at afholde folketingsvalg på. Dernæst kommer onsdag og torsdag.

Hvor lang bliver valgkampen?

Der er ingen regler om, hvor lang en valgkamp skal være.

Folketingsvalgloven indeholder dog en række tidsfrister for, hvor lang tid vælgerne eksempelvis skal have til at kunne brevstemme. Derfor bør der være mindst tre uger, fra valget er udskrevet, til det bliver afholdt.

Siden grundlovsændringen i 1953 har gennemsnitslængden på valgkampen ligget på 26,5 dage.

Den længste valgkamp så vi ved valget i 1964, hvor den varede i 52 dage. I 2011 havde politikerne derimod kun 20 dage til at overbevise danskerne om, hvor de skulle sætte deres krydser, og derfor var valget et af de korteste, vi nogensinde har haft.

Hvad skal vi stemme om?

Danmark er et repræsentativt demokrati, hvilket kort og godt betyder, at vi vælger de politikere, der skal repræsentere os i Folketinget.

Der skal i alt vælges 179 personer til Folketinget. 175 af dem bliver fundet i Danmark, mens fire politikere bliver valgt på henholdsvis Grønland og Færøerne.

Det er den partileder, som kan få et flertal bag sig, der får overdraget nøglebundet til Statsministeriet.

Det betyder dog ikke, at det eller de partier, som danner regering, alene skal have flertal. Danmark har nemlig det, der hedder negativ parlamentarisme, hvilket betyder, at en regering ikke må have et flertal imod sig.

Den nuværende regering, som består af Socialdemokraterne og De Radikale, har tilsammen kun 64 pladser i folketingssalen. De bliver dog støttet af SF, Enhedslisten, Alternativet samt et grønlandsk og et færøsk mandat, hvilket samlet set giver dem flertal på 91 mandater.

Hvem kan vi stemme på?

Ved det kommende folketingsvalg får vi efter alt at dømme ti partier og en række løsgængere at vælge imellem.

På den røde fløj finder man Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten samt det nystiftede Alternativet, som tidligere på året fik samlet nok underskrifter sammen til at blive opstillingsberettiget.

Hvis de røde partier fastholder regeringsmagten, vil den socialdemokratiske partiformand, Helle Thorning-Schmidt, efter alt at dømme fortsætte som statsminister.

På den blå fløj finder man Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Kristendemokraterne, som i dag ikke har nogle politikere i Folketinget.

Hvis den blå fløj vinder valget, bliver det Venstre-formanden Lars Løkke Rasmussen, som kan få lov til at genindtage Statsministeriet. Her sad han fra 2009 og frem til 2011, hvor han tabte folketingsvalget.

Hvordan ser stemmesedlen ud?

Det afhænger helt af, hvor i landet du bor.

Ved et folketingsvalg bliver Danmark inddelt i ti storkredse, som politikerne kan stille op i - dog kun en storkreds af gangen.

Storkredsene bliver dernæst inddelt i 92 opstillingskredse, hvor kandidaterne kan stille op i en eller flere af dem.

Partierne har derudover forskellige måder at opstille kandidater på, hvilket påvirker stemmesedlens udseende og måden, politikerne bliver valgt ind på.

En politiker kan blive valgt ind enten på et kreds- eller et tillægsmandat.

Hvad med løsgængere?

Der bliver også mulighed for at stemme på løsgængere ved valget. Man kan nemlig få lov til at stille op uden for et parti, hvis man kan få mindst 150 vælgere fra ens opstillingskreds til at sige god for en.

Normalt skal et parti have mindst to procent af stemmerne for at nå over spærregrænsen.

Stiller man op uden for et parti, er det nok at få et såkaldt kredsmandat, som også giver adgang til Christiansborg. Det kræver mellem 10.000 og 20.000 stemmer at blive valgt ind på den måde.

Det var det, musikeren Jacob Haugaard gjorde i 1994, hvor han blev valgt ind med 23.253 aarhusianeres stemmer i ryggen.

Hvor mange stiller op?

Det er endnu for tidligt at sige.

Partierne og løsgængerne kan først registrere sig hos Statsforvaltningen - eller valgbestyrelsen i Bornholms Kommune, hvis de stiller op der - når valget er blevet udskrevet. Det skal dog ske senest 11 dage før valget, og først der ved vi, hvor mange som stiller op.

Men ifølge de foreløbige tal fra DR og Altingets kandidatdatabase er der indtil videre 790 folketingskandidater i Danmark.

Hvis et nyt parti ønsker at stille op, skal de nå at indsamle mere end 20.000 godkendte vælgererklæringer og aflevere dem til Økonomi- og Indenrigsministeriet seneste 15 dage før valgdagen.

Det er det nystiftede Nationalpartiet, som har digteren Yahya Hassan i spidsen, eksempelvis i gang med for tiden.

Hvem kan stemme?

Hvis man er fyldt 18 år senest på valgdagen, har dansk statsborgerskab og fast adresse i enten Danmark, Grønland eller på Færøerne, har man ret til at stemme ved folketingsvalget.

Hvem må ikke stemme?

Man må ikke stemme, hvis man er under såkaldt værgemål. Det vil sige, at man på grund af eksempelvis en psykisk sygdom eller mentalt handicap ikke kan tage vare på sig selv og derfor har fået en værge.

Derudover må danskere, der har valgt at placere teltpælene uden for kongerigets grænser, som hovedregel ikke stemme ved valget.

Reglen gælder ikke for diplomater, som arbejder i udlandet for Udenrigsministeriet, eller for personer, der er blevet udstationeret uden for landets grænser af en dansk myndighed, virksomhed eller forening.

Derudover kan danskere, der opholder sig i udlandet på grund af uddannelse eller af helbredsmæssige årsager, og som vil skrive under på, at de vil vende tilbage til Danmark inden for to år efter udrejsen, også få lov til at stemme.

Stemmer dronningen til valget?

Hverken dronning Margrethe eller den nærmeste familie stemmer til valget.

Der står dog ikke noget i lovgivningen om, at de kongelige ikke må stemme, men sådan har praksis udviklet sig i de seneste år. Dronningen er ifølge Grundloven landets statsoverhoved, og derfor skal hun fremstå apolitisk.

Hun skal dog godkende regeringen efter et valg.

Derudover er det hende, der skal lede den såkaldte ”dronningerunde”, som kommer, hvis den siddende regering taber valget.

Hvis der er et klart flertal bag en ny partileder, udpeger dronningen den person til at danne regering. Hvis situationen derimod er uklar, giver hun den partileder, der har flest mandater bag, førsteret til at prøve at danne regering.

Hvor mange kan stemme til valget?

Det er endnu for tidligt at sige.

Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejder 15 dage før valget de første valglister over stemmeberettigede, og de lister bliver opdateret helt op til valgdagen.

Ved det seneste valg var der mere end fire millioner danskere, som var berettigede til at stemme. Godt 3,5 millioner stemte, og den samlede valgprocent lå på 87,74 procent.

Hvem kan stille op?

Enhver, der kan stemme til folketingsvalget, er også det, man kalder ‘valgbar' - det vil sige berettiget til at stille op til Folketinget.

Der er dog ét men. Hvis man er blevet straffet for en handling, som gør en ‘uværdig' til at have kontor på Christiansborg, kan man, efter man er blevet valgt ind, få frataget sit mandat.

Det er de resterende folketingsmedlemmer, der bestemmer, om en person er ‘uværdig', og det sker ved en afstemning i folketingssalen.

Hvordan stemmer man?

Ifølge Grundloven skal folketingsmedlemmerne vælges ved ”almindelige, direkte og hemmelige valg”.

Det betyder blandt andet, at man kan stemme direkte på et parti eller en politiker, uden at det skal igennem et mellemled - og at andre ikke må kigge en over skulderen, når man sætter krydset.

Man får tilsendt sit valgkort senest fem dage før valget. For at stemme skal man selv møde op på afstemningsstedet på valgdagen med sit valgkort og et sygesikringsbevis, pas eller anden form for legitimation.

Afstemningen finder formelt set sted mellem klokken 9.00 og 20.00 på valgdagen. Hvis man møder op efter klokken 20.00 og afstemningen stadigvæk er i gang, så har man dog stadigvæk ret til at stemme. Derfor slutter afstemningen først, når der ikke er flere vælgere, som vil stemme.

Ifølge valgloven er det kun vælgeren, der må være til stede i stemmeboksen - med mindre man eksempelvis er handicappet og har brug for en personlig hjælper til at sætte krydset. Helt små børn, der ikke kender bogstaverne, får dog ofte lov til at gå med ind i.

Til gengæld må man ikke lægge selfies eller andre billeder, man har taget i stemmeboksen, ud på eksempelvis sin Facebook- eller Instragram-profil, da der er tale om et hemmeligt valg.

Hvordan kan man brevstemme?

Man kan også vælge at brevstemme, hvis man eksempelvis ikke er hjemme på valgdagen. Det skal dog ske senest to dage før valget.

Hvor bliver valgresultaterne offentliggjort?

Når det sidste kryds er blevet sat, bliver stemmerne talt op, og medierne videreformidler valgresultaterne i takt med, at de bliver meldt ind til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det samlede resultat kan du efterfølgende finde på ministeriets hjemmeside.

Har du flere spørgsmål, du gerne vil have svar på, så skriv til tpth@dr.dk