I valgkampen forud for folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december sidste år udstedte Dansk Folkeparti en klokkeklar garanti om, at Danmark kunne få en parallelaftale om Europol trods et 'nej' - og partiet så ikke andet for sig end et fuldt og helt medlemskab af politisamarbejdet:

- Vi vil ikke acceptere et andenrangsmedlemskab af Europol, men kræver mindst lige så gode konditioner som i dag, skrev Morten Messerschmidt (DF) blandt andet i et blogindlæg på Jyllands-Posten.dk.

En sådan parallelaftale med EU har ifølge regeringen vist sig at være betydeligt sværere at forhandle hjem, end nej-partierne forudså.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forhandler i øjeblikket på 11. måned med Europa-Kommissionen, og meget tyder på, at vi får en aftale, som er signifikant mindre end den, vi har i dag.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, mener ikke, at det giver mening, hvis ikke det ender med en dansk parallelaftale.

- Hvad skulle problemet egentlig være i, at EU og de andre lande var med på det. Umiddelbart skulle man mene, at det var til fordel både for andre lande, Europa-Kommissionen og Danmark, at vi er med. For de oplysninger, vi kommer i besiddelse af, vil de andre lande også gerne have adgang til, lige som vi er interesseret i deres oplysninger, siger han.

Men er det ikke åbenlyst, at det ikke har været så nemt at få en aftale, som I gav udtryk for at det ville være?

- Der er mange forskellige meninger om, hvorvidt det er nemt eller svært. Jeg tror, at der er nogen i EU-systemet, der gerne vil gøre det til, at det skal se meget, meget svært ud, fordi man grundlæggende ikke synes, at det er godt, at befolkningerne ikke er med på meget mere EU hele tiden.

Men tror du ikke på regeringen, når den siger, at det er svært?

- Jeg tror på, at regeringen gør, hvad den kan i den her sammenhæng, og det skal regeringen. Regeringen er regering for hele Danmark, så det er vigtigt, at den arbejder med tingene og vender tilbage til Folketinget med et forhåbentlig godt resultat.

DF: EU skal sige, det er svært

Men mange kunne jo læse det som en tilståelsessag, når I flere gange har justeret det, I ser som acceptabelt - nu er en registeraftale acceptabel, men det var det ikke i valgkampen?

- Jeg tror, man skal droppe alle mellemregningerne og så se, hvad det er regeringen vender tilbage til Folketinget og danskerne med. Og så kan vi til den tid vurdere, om det er tilfredsstillende. Alle de her mellemregninger går mest ud på at sætte grus i maskineriet, og så er der nogen i EU-systemet, der har en interesse i at fortælle, at det hele er meget svært. Det skal de jo sige.

- De skal jo sige til alle de befolkninger, som er skeptiske over for mere EU, at det sørme er svært, hvis man ikke er med på hele pakken. Men det er jo ikke sikkert, at befolkningerne er med på hele pakken hele tiden.

Men tror du ikke, der er mange, der tænker, at det vil være befriende at se en politiker, der sagde 'okay, vi tog fejl. Vi sagde, det var nemt - det var det ikke?

- Jo, det hører jeg mange sige. At det godt, hvis politikerne erkender, hvis de har taget fejl.

Vil du det så?

- Nej, det vil jeg først gøre i det øjeblik, vi står med en aftale, som regeringen har forhandlet, og som ikke er tilfredsstillende. Så har vi en ny situation. Men som det er nu, har regeringen lovet at arbejde positivt for at få en fornuftig aftale om Europol.

Hvis du skulle ud og føre kampagne i dag, ville du så stadig sige, at det bliver nemt at få en aftale om Europol, som det vi kender i dag?

- Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at det bliver nemt, men jeg vil i hvert fald sige, at når alle parter bør være interesserede i, at der er en fornuftigt aftale om Europol, hvor også Danmark er med, så skal det da kunne lykkes.

- Det svarer til, at vi har 22 spillere, der er enige om, at nu går vi ind og spiller en god gang fodbold. Hvorfor så ikke spille den kamp?, spørger Peter Skaarup.

Epinion-undersøgelsen:

Undersøgelsen er udført af Epinion og finansieret af Carlsberg-fonden.