DF-bagland angriber Messerschmidt: Læg bilagene frem

Flere byrådsmedlemmer og lokalformænd kræver nu fuld åbenhed om, hvad Dansk Folkeparti har brugt EU-midler på.

- De bilag bør naturligvis frem, fordi der er tale om offentlige midler. Det er det eneste moralsk rigtige at gøre, lyder opfordringen til Morten Messerschmidt. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Der er så godt som altid

opbakning
fra selv de yderste geledder i Dansk Folkeparti til partitoppen på
Christiansborg
, men sagen om Morten Messerschmidt og Dansk Folkepartis brug af
EU
-midler er
tilsyneladende
en undtagelse.

En række af Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer og lokalformænd mener i hvert fald, at det nu er på tide, at Morten Messerschmidt som DF-

gruppeformand
i
EU
fremlægger alle bilag fra den politiske alliance MELD og den tilhørende fond FELD.

Byrådsmedlem og viceborgmester Eiler Schütt fra

Aabenraa
mener ikke længere, at Morten Messerschmidt bør skjule bilagene for danskerne. Sagen giver et "mudret og mistænkeligt" indtryk, lyder det.

- De bilag bør naturligvis frem, fordi der er tale om offentlige midler. Det er det eneste moralsk rigtige at gøre. Det undrer mig, at Morten Messerschmidt ikke vil ud med de bilag, og at sagen er trukket så langt ud. Nu bør bilagene komme på bordet, siger Eiler Schütt til

DR
Nyheder.

- Der er ingen grund til at skjule noget, hvis alt er foregået korrekt, siger han.

Kan skade partiet

Sådan lyder det også fra Inge Lise Lyse, der er formand for Dansk Folkeparti i Skive.

Hun mener, at det er dobbeltmoralsk af Morten Messerschmidt og DF-toppen, at man ikke vil give omverdenen fuld

indsigt
i de
omdiskuterede
bilag, for ”det slår vi også på i mange andre sammenhænge”.

- Når det er offentlige midler, så er det rimeligt, at

offentligheden
ved, hvad pengene er blevet brugt til. Det skal kunne tåle offentliggørelse, siger Inge Lise Lyse.

- Der kan jo hurtigt være ting, der skader et parti. Jeg tror i hvert fald ikke, at det

gavner
nogen, at man ikke er fuldstændig åben og ærlig omkring tingene, siger hun.

Det var netop med begrundelsen om manglende

indsigt
i MELD og FELD’s regnskaber, at
EU
-parlamentarikeren Rikke Karlsson i sidste uge meldte sig ud af Dansk Folkeparti.

I forbindelse med sin udmeldelse af Dansk Folkeparti sagde Rikke Karlsson, at hun ikke har belæg for at sige, at der er blevet

svindlet
.

- Men jeg har grund til at undre mig kraftigt, når jeg intet kan få at vide. Så vokser mistanken, sagde Rikke Karlsson til Politiken.

Rikke Karlsson meldte sig i sidste uge ud af Dansk Folkeparti. (Foto: Sara Røjkjær © DR Nordjylland)

Ingen grund til at holde noget skjult

Morten Messerschmidt har med

opbakning
fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl hidtil
afvist
at fremlægge de efterspurgte bilag, men det bør han gøre, lyder det nu fra dele af Dansk Folkepartis bagland.

- Når man bruger offentlige penge, så skal man være klar til at fremlægge bilagene. Der er ingen grund til at holde noget skjult. Danskerne har ret til at vide, hvad pengene er blevet brugt til. Alt skal tåle at blive

offentliggjort
, når det er andres penge man har med at gøre, siger Børge Olsen, lokalformand for Dansk Folkeparti i Randers.

Han hæfter sig ved, at Dansk Folkeparti i andre sammenhænge har krævet, at andre politikere har skullet lægge bilagene frem. Eksempelvis i forbindelse med Lars Løkke Rasmussens bilagssager.

- Når vi har forlangt, at andre skal lægge alt frem, så skal vi naturligvis også gøre det selv, siger Børge Olsen.

Medlem af Skanderborg Byråd for Dansk Folkeparti John Haarup Laursen ønsker også bilagene frem.

- Når det er offentlige penge, så skal man ikke skjule, hvad pengene er blevet brugt til. Det er kun rimeligt, når vi alle er med til at betale. Bilagene skal frem i lyset, uanset om pengene er blevet brugt af Messerschmidt eller andre, siger John Haarup Laursen.

Tvivl om troværdigheden

DR
Nyheder har talt med en række aktive partimedlemmer fra Dansk Folkepartis bagland. Mange er helt tavse, eller siger, de ikke kender til sagen. Nogle bakker Messerschmidt og partitoppen op i, at der ikke er nogen grund til at lægge bilag frem.

Alligevel står flere byrådsmedlemmer og lokalformænd nu frem og kræver mere åbenhed.

- Ja, det burde man. Jeg mener generelt, man skal have åbenhed om tingene, siger lokalformand for Dansk Folkeparti i Rebild, Tommy Degn.

Knud Skov Ahrnkiel, byrådsmedlem og

gruppeformand
for Dansk Folkeparti i Kerteminde Kommune, er enig.

- Det vil nok klæde ham (Morten Messerschmidt, red.) og andre i partiet, for det har vi forlangt af andre. Det er ikke så lang tid siden, at Carl Holst-sagen kørte, siger Knud Skov Ahrnkiel.

- Det er altid sådan, at hvis der bliver sået tvivl om troværdigheden, så skal man kunne dokumentere, at der ikke er noget at komme efter, siger han.

Morten Messerschmidt og resten af DF-ledelsen får til gengæld

opbakning
fra Meiner Nørgaard, der er formand for Dansk Folkepartis lokalforening i Morsø.

- Jeg er helt på linje med vores partiformand. Når nu

EU
's revision har været inde over og godkende, så tror jeg på, at det er helt i orden, siger Meiner Nørgaard.

Det har onsdag aften ikke været muligt at få et svar på kritikken fra hverken DF-formand Kristian Thulesen Dahl eller Morten Messerschmidt. Kristian Thulesen Dahl henviser via DF's pressetjeneste til de udtalelser, han kom med i går.

Se mere om sagen i TV Avisen klokken 21.30.

Facebook
Twitter