DF borer i Thornings kældernotat

Ifølge et vidne i skattesagen tvang Socialdemokratiet i 1999 Helle Thorning-Schmidt til at betale skat, selv om hun ikke skulle. Minister i samråd

Skattedirektør Lisbeth Rasmussen forlader Skattesagskommissionen torsdag - hun fortalte blandt andet om et hidtil ukendt "kældernotat". Hun ledsages af sin bisidder, advokat Nicolai Vestergaard (Foto: Scanpix © Scanpix)

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) skal nu forklare, om den nuværende statsminister i 1999 blev blev behandlet i strid med skattereglerne. Ikke for at slippe lettere i skat - men omvendt.

Det sker efter at skattedirektør Lisbeth Rasmussen torsdag i Skattesagskommissionen præsenterede det såkaldte "kældernotat", der kom frem i lyset i forbindelse med Stephen Kinnocks skattesag.

Notatet fortæller ifølge Lisbeth Rasmussen om en beslutning, taget da Helle Thorning-Schmidt i 1999 blev valgt til Europa-Parlamentet. Hun var ifølge Skatteministeriet ikke skattepligtig - med endte med alligevel at blive det. Ifølge vidnet i Skattesagskommissionen på grund af påvirkning fra det største parti i den daværende SR-regering, Socialdemokratiet.

Forklaring udbedes

Det får nu Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær til at kalde Holger K. Nielsen i vidneskranken i Folketingets skatteudvalg:

- Det er utroligt vigtigt, at vi kommer helt til bunds i denne sag, så danskerne fremadrettet kan have tillid til, at alle borgeres skattesager behandles ens, og at der ikke er risiko for politisk indblanding i sagsbehandlingen, hvilket der åbenbart blev i sagen fra 1999 af folk fra Socialdemokratiet, siger DF-ordføreren.

Facebook
Twitter